Lilleskov Teglværk

Gammelt teglværk i Tommerup med skinnecykling, museum og kulturcenter

Lilleskov Teglværk begyndte produktionen i 1905 og var aktivt indtil 1983. Alt arbejdet blev gjort i hånden. Leret blev gravet ud med spader og greb, og når det var vindstille og vindmøllen, som drev ælteprocessen, ikke fungerede, brugte man muskelkraft. I dag fungerer teglværket som museum og lokalt kulturcenter. 

Prøv en tur med det gamle tog, som tidligere transporterede leret op fra graven. Denne medrivende, noget ujævne tur samt den herlige udsigt fra lergraven kan begejstre enhver. 

Lilleskov Teglværk arrangerer også skinnecykling. Fra uge 14 til og med uge 42 kan I opleve den fynske natur fra en skinnecykel fra Tommerup Station til Assens. Strækningen er ca. 30 km lang og byder blandt andet på udsigter til hyggelige landsbyer, smukke skove, Helnæsbugten og det gamle fiskerleje Thorøhuse. Skinnecykling er en sjov aktivitet for hele familien. Læs mere om priser og billetsalg på hjemmesiden!  

Lilleskov Teglværk
Super Brugsen, Tommerup St. Tallerupvej 16
5690 Tommerup
Tlf: 64 76 14 18
http://www.lilleskov.dk/
Lilleskov Teglværk
Super Brugsen, Tommerup St. Tallerupvej 16
5690 Tommerup
Tlf.: 64 76 14 18