Glasmuseet Ebeltoft rummer en meget anerkendt samling af moderne international glaskunst
Glasmuseet Ebeltoft er et aktivt og levende museum for moderne glaskunst. Året rundt vises forskellige udstillinger med glaskunst i verdensklasse fra ind- og udland.
I kan gå på opdagelse i Glasskoven - en sanseudstilling for børn og deres voksne, og opleve glassets farver og spejlinger på egen krop i den udendørs skulptur, Prismet.
Fra påske og frem til efterårsferien kan I komme helt tæt på glasfremstilling i museets arbejdende værksted og i skoleferierne kan I lave jeres eget lille kunstværk i glas. Familier med børn i alderen 6-10 år kan frit låne en Opdagelseskuffert i receptionen og løse opgaver om glas på vej rundt gennem museet, og på 2. sal i Glasunivers kan I bl.a. prøve den digitale glaspuster.
I museets butik finder I et stort udvalg af glasdesign og unika for enhver smag. I kan slutte besøget af i Glascaféen, som serverer årstidens Tapas og andre lækkerier tilsat en skøn udsigt over Ebeltoft Vig.
Se åbningstider og priser på glasmuseets hjemmeside.