Flyvholm Redningsstation

Historien om Lemvig Redningsstation og strandinger i omegnen

Flyvholm Redningsstation er et ubemandet udstillingssted under Lemvig Museum. Redningsstation blev oprettet i 1847 som en af de første i Danmark. 
Der var god brug for den på "Jernkysten", som man kaldte den jyske vestkyst i lodsbøgerne. Redningsstationen fungerer ikke længere, men inde i bygningen kan I se den store ro-redningsbåd og andet materiel.

Mandskabet fra Flyvholm Redningsstation var med til at redde over 700 mennesker fra druknedøden, ofte med en indsats, der bragte deres eget liv i fare. Redningsstationen kan besøges året rundt i tidsrummet fra klokken 8 til 19.

I kan supplere jeres besøg på Flyvholm Redningsstation med hjemmesiden "Jernkysten". Med smartphonen i hånden kan I via telefonens GPS finde frem til de nøjagtige steder, hvor forlis og strandinger fandt sted.

Hjemmesiden fortæller i ord og billeder om strandinger fra Thyborøn til Hvide Sande. 
Til børn og barnlige sjæle findes der også to spil i appen Jernkysten Rescue Games – Redningsbåden og Redningsraketten. 

Flyvholm Redningsstation
Flyvholmvej 31
7673 Harboøre
Tlf: 97 82 00 25
https://www.jernkysten.dk/forside
Flyvholm Redningsstation
Flyvholmvej 31
7673 Harboøre
Tlf.: 97 82 00 25