Abelines Gaard

Den gamle strandfogedgård ved Hvide Sande fra 1871 er i dag et spændende egnsmuseum

På Abelines Gaard har I mulighed for at opleve, hvordan livet var på klitgårdene langs den jyske vestkyst. I udstillingen “Fortidens ansigter” kan I vælge, hvad I vil høre, når Abeline og Esepigen fortæller om deres liv. Desuden kan I ofte opleve demonstrationer af den levende historie, når gamle håndværk bliver levendegjort på gården.

Til familiens yngste, og de barnlige sjæle, er der mange sjove spil og lege fra gamle dage både ude og inde. Prøv at gå på stylter, spil ti-bold og bobspil. Lev jer også ind i børns hverdag for 100 år siden, når I prøver vores underholdende skattejagt.

Abelines Gaard har også tilknyttet en redningsstation, hvor der i løbet af året også afholdes arrangementer. Her kan I blandt andet opleve, hvordan en redningsaktion var i gamle dage.

Der er også en hyggelig café, hvor I på udvalgte dage kan nyde en stor kagebuffet - og ellers serveres der kolde og varme drikke og almindeligt kaffebrød. På gården er der en lille museumsbutik, hvor I kan finde souvenirs og købe is. Se museets webshop.

Hele sæsonen tilbyder Abelines Gaard ugentlige introduktioner til den gamle strandfogedgård på dansk - i juli og august foregår introduktionen også på engelsk. Se tider på http://www.levendehistorie.dk/Det_sker-2

Abelines Gaard
Sdr. Klitvej 87 Haurvig
6960 Hvide Sande
Tlf: 97 31 51 27
https://levendehistorie.dk/
Abelines Gaard
Sdr. Klitvej 87 Haurvig
6960 Hvide Sande
Tlf.: 97 31 51 27