Velbevaret historisk gravplads ved Nørresundby
Gravpladsen på Lindholm Høje er et af Danmarks smukkeste fortidsminder fra yngre jernalder og vikingetid. Flere hundrede stensætninger markerer brandgravene. Fra toppen af bakken er der en formidabel udsigt over Limfjorden, der allerede i oldtiden var af stor betydning.
Ved de store udgravninger i 1950’erne blev også dele af landsbyen og en nypløjet mark fra vikingetiden udgravet. Inden på museet ved siden af gravpladsen kan man opleve en udstilling om vikingernes liv på Lindholm Høje og en udstilling om oldtiden i Limfjordslandet.
Gratis for børn.