Rø Golfbaner

Golfoplevelse med havudsigt

Rø Golfbaner tilbyder 2 x 18-hullers baner. Den gamle bane er smuk og særpræget, og er beliggende i et usædvanligt flot naturområde i højlyngen ved Rø. Spil golf i en skøn oase med sø, skov, klipper og vandløb. På den nye golfbane har I havudsigt fra de første otte huller, hvor Christiansø flere gange kan ses i baggrunden. Lange, åbne huller præger starten af denne usædvanlige bane, og I kan vælge mellem fire teesteder. På de sidste ti huller ændrer banen karakter, og Bornholms unikke natur udnyttes på det ypperligste. Her finder I både plantage, skov, vandfyldte stenbrud, slugter, kuperet terræn og små søer, som sætter spillerens taktiske evner på en seriøs prøve. Rø Golfbaner råder desuden over 3 putting greens, en driving range, restaurant Stenby Mølle, en golfshop, hvor der også kan lejes golfudstyr, samt komfortable omklædningsfaciliteter. Golfundervisning tilbydes hele sæsonen.

Rø Golfbaner
Spellingevej 1, Rø
3760 Gudhjem
Tlf: 56 48 40 50
mail@roegolfbane.dk
http://www.gudhjemgolfklub.dk/
Rø Golfbaner
Spellingevej 1, Rø
3760 Gudhjem
Tlf.: 56 48 40 50