En af Danmarks bedste golfbaner med mange faciliteter
Asserbo Golf Club er en af Danmarks ældste golfklubber. Golfbanen er en kuperet og meget afvekslende bane, som er anlagt i et meget naturskønt område ved Arrenakke Bakke. Banen byder på 18 udfordrende huller og kan benyttes af både nybegyndere og øvede golfspillere. Til golfklubben hører også en 6-hullers Pay & Play bane, en par 3 bane, hvor nybegyndere kan træne. I kan leje køller, bolde og bags i pro-shoppen. Efter spillet kan I slappe af i klubbens bar eller restaurant, som er indrettet i det 200 år gamle, stråtækte klubhus.