Oplevelsesrig udflugt på Odense Å
Siden 1882 bliver der tilbudt sejlture på Odense Å. Und jer selv en oplevelsesrig udflugt, hvor I lader det skønne landskab glide forbi. Sejl f.eks. fra Munkemose til Fruens Bøge (ca. 35 min.), hvorfra I kan foretage en herlig spadseretur til Frilandsmuseet 'Den Fynske Landsby' - eller I kan gøre ophold i zoo, der lokker med sine attraktioner. Om sommeren kan I opleve jazz ombord - nyd en iskold øl og lad jer medrive af musikken. For den, der hellere vil være alene, er der robåde og vandcykler til rådighed.