Cowboy som i det vilde westen
På denne ranch i det nordlige Danmark kan I prøve kræfter med lidt af hvert. Klæd jer ud som en cowboy, lej en hest og rid en tur i den skønne natur ved den jyske østkyst. Koldkærgård Ranch ligger desuden under 1 km. fra en skøn strand. Eller var det noget med en friskfanget fisk? Her finder I nemlig også en af områdets bedste fiskesøer med gode faciliteter. Enhver med eventyr i blodet vil kunne finde en spændende aktivitet på Koldkærgård Ranch!