Gå en tur på Den Gamle Lillebæltsbro
Få en helt fantastisk og uforglemmelig oplevelse på brovandring over Lillebælt – det er en oplevelse, der skal prøve mindst én gang i livet.
Kom op i 60 meters højde på Den Gamle Lillebæltsbros stålkonstruktion og mærk suset i maven, når I kigger ned på vandet og landskabet under jer. Hvis I er heldige kan I få nogle af Danmark små hvaler, marsvin, at se, når de boltrer sig i Lillebælts vand under jer.
Turen på Lillebæltsbroen starter ved Velkomstcenteret i Middelfart. Her skal I af sikkerhedsmæssige hensyn aflevere alle løse genstande, der bliver låst forsvarligt inde, mens I er på brovandring. Herefter får I udleveret sikkerhedsline og en heldragt, som I skal iføre jer over jeres tøj, så I er godt klædt på til brovandringen. Turen tager ca. to timer.
Husk klæde jer efter vejret og gerne lidt varmt, da der kan være koldt i 60 meters højde over vandet. Det er en god idé at tage praktisk fodtøj på, helst med gummisål.
Man skal være over 140 cm for at kunne deltage i Bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro.