Sommerhusudlejning Kolding - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus Kolding, Sydøstjylland, Danmark udlejes her!

 

Gæstevurderinger fra Kolding:

 
 

7 gæster har givet Kolding en gennemsnitlig vurdering på 4,00 ud af 5 stjerner.


Ønsker I at bo med byliv, seværdigheder, kulturoplevelser, restauranter, caféer og indkøbsmuligheder lige uden for døren, så er Kolding et ideelt feriemål. I kan gå på opdagelse i Koldings hyggelige gamle gader, nyde de grønne områder og parker, samt besøge de mange museer, kunstgallerier og teater, som byen byder på. Slap af på de atmosfærefyldte torve med restauranter og caféer og benyt jer af det rige musik- og kulturliv. Blandt Koldings mest kendte seværdigheder er den mere end 700 år gamle kongeborg Koldinghus ved Slotssøen, kunst- og designmuseet Trapholt samt det indbydende vandland og wellnesscenter Slotssøbadet.

Der findes flere gode og børnevenlige strande i nærheden af Kolding. Prøv for eksempel den bynære Rebæk Strand med fint sand og lang badebro eller Elvig Høj Strand, som er naturskønt beliggende yderst på Drejenshalvøen (9 km). Løverodde Strand ved Sdr. Stenderup er en børnevenlig strand med fint sand, lavt vand og en lang badebro (15 km). Hejlsminde Strand er ligeledes en skøn, børnevenlig og østvendt strand med fint sand og lavt vand (17 km mod syd).

I kan følge Kærlighedsstien rundt om Slotssøen, midt i Kolding, og beundre naturen og Koldinghus herfra. Kolding indeholder desuden flere byparker og smukke haver. Det idylliske skovområde Marienlund ligger tæt ved Kolding bymidte. Området byder på uforstyrret natur, vandreruter og den smukke Møllesø ved den nedlagte Skovmølle. Besøg Kolding Ådal, nyd den smukke natur, følge vandrestierne og se de spændende landskabsudstillinger. I kan også fiske i ådalen. Stenderup Skovene på halvøen Stenderup, syd for Kolding, består fortrinsvist af bøgeskov. Her kan I opleve et rigt dyreliv samt en del historiske fortidsminder som f.eks. langdysser og voldanlæg fra middelalderen. Skamlingsbanken, Sønderjyllands højest punkt, er et naturskønt udflugtsmål, hvorfra I kan nyde udsigten over Lillebælt.

Legeparken ligger i skønne naturomgivelser i Bypark Vest og tilbyder et væld af legemuligheder for børn i alle aldre. I kan sejle på den store sø i robåde eller på vandcykler, eller prøve mooncarbanen og svævebanen. Slotssøbadet ligger lige ved Slotssøen i hjertet af Kolding. Her kan I boltre jer i vandlandet, besøge wellnessafdelingen ’Dronning Dorotheas Badestue’ og måske nyde en afslappende behandling. Lystfiskere kan fiske fra kysten og i områdets Put & Take søer. Der findes flere gode golfbaner i nærheden af Kolding, bl.a. Kolding Golf Club og Birkemose Golfcenter. Den dejlige natur, som omgiver Kolding, indbyder til vandre og cykelture.

Geografisk Have er en stor, smuk botanisk have, hvor planterne er opdelt efter deres oprindelsesland. Haven indeholder desuden tre væksthuse, en dyrefold, to legepladser og flere temahaver. På det tidligere kongeslot Koldinghus kan I besøge en spændende fangekælder, et museum med faste og skiftende udstillinger samt et historiecenter. På Trapholt kan I lade jer inspirere af museets udstillinger med billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign.

LEGOLAND® byder på fart, spænding og sjove oplevelser for hele familien! Oplev Star Wars® figurer, riddere i rustning, pirater, barske cowboys, vilde indianere og meget, meget mere (40 km). I Givskud Zoo kan I køre gennem et safariområde i egen bil eller med en safaribus og komme helt tæt på dyrene fra Afrika, Nordamerika og Sydamerika (50 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


1 Sommerhuse i Kolding

Søg sommerhus
    • Kolding Vis på kort

       

      Kategori: 

      ?
       

      Reg.nr.: 61-5103

      Sovepladser: 20

      Soverum: 8

      Husdyr tilladt: 1

      Internet: Ja

      6000 m til vandet

      7 vurderinger

      Inklusiv Slutrengøring

       

       
      1 uge fra DKK 14780

      Flere detaljer