Sommerhusudlejning i Vemmingbund - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Vemmingbund, Sydøstjylland, Danmark udlejes her!

Vemmingbund er det ideelle udgangspunkt for en dejlig familieferie i Sønderjylland.

 

Gæstevurderinger fra Vemmingbund

 
 

57 gæster har givet Vemmingbund en gennemsnitlig vurdering på 4,54 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Charlotte, Næstved besøgte området fra
 
04-10-2019 til 11-10-2019

Aabenraa,er et besøg værd. God ide med en kombibillet til Sønderborg slot, univers og dybbøl banke


Jette, Humlebæk besøgte området fra
 
21-09-2019 til 28-09-2019

Vi spiste pizza på Feodora i Gråsten havn. Børnebørnene mente det måtte være Sønderjyllands bedste. Ud over Danfoss Universe, som jo er et fantastisk sted ( morfar på 83 kørte på Segway) var vi også i Escaperoom i Sønderborg. De to “ gamle” havde været ilde faren, hvis ikke de to 14 årige havde taget styringen helt fra starten. Virkelig en oplevelse. Da vi var på ‘ dannelsesrejse” var vi selvfølgelig også på Dannevirke, i Frøslevlejren, på Dybbøl Banke og på Sønderborg slot. Vi sluttede med en tur i Gråsten slots have, der blev øvet barokmusik, som vi listede ind og hørte lidt af. God oplevelse Så kunne vi ikke proppe mere ind på de fem dage vi havde til rådighed. Vi havde alle fire en dejlig uge. Heldigvis har vi andre børnebørn, så det kan jo være vi vender tilbage til området. Her er så smukt👍


Arne, Herning besøgte området fra
 
27-07-2019 til 03-08-2019

Historiecenter Dybbøl med Dybbøl Mølle. Gråsten. Universe, Nordborg. Rundt på Als. Sønderborg, en hyggelig by. Sønderjylland med et blandet og smukt landskab og hele tiden mærker man historiens vingesus - og lige en tur over grænsen til Tyskland.


Louise, Roskilde besøgte området fra
 
27-07-2019 til 10-08-2019

Der er få km til Broager, hvor der er gode handle muligheder og (børne)bibliotek.


Finn Haahr, Middelfart besøgte området fra
 
27-07-2019 til 03-08-2019

Dybbøl, Gråsten slot, Augustenborg slot.


Lis, Rødovre besøgte området fra
 
29-06-2019 til 06-07-2019

Besøgte Dybbøl mølle, univers på als, oldtidscenter ved Skærbæk og en tur til Tyskland, dejlig natur


Kent, København V besøgte området fra
 
04-08-2018 til 11-08-2018

Vi kan godt anbefale Colosseum i Sønderborg. Specielt Kong Frederiks livret. Derudover har Vemmingbund minigolf et stort udvalg i diverse menuer.


Dorte, Solrød Strand besøgte området fra
 
30-06-2018 til 07-07-2018

Ringridning med Tivoli i Broager (lørdag) og ringridning med Tivoli og kræmmermarked i Sønderborg fredagen efter...hvor heldig har man lov at være :)... Superbrugsen i Brogager er en rigtig god,ren og lækker butik med stort udvalg af alt.....vandreture i omegnen er et must i den dejlige natur...Rundvisning (torsdag på dansk) ved og omkring Augustenborg slot var spændende. Dybbøl mølle og museum kommer man ikke udenom...Det var dybt spændende med mange engagerede historie-fortællere og indlevende medarbejdere..


hans chr, Nørager besøgte området fra
 
07-04-2018 til 14-04-2018

I Cafeen på stranden kan man spise til en rimelig pris. Christinesminde teglværk er et besøg værd.


 

Generel

Sommerhusområdet Vemmingbund er smukt beliggende på østkysten af Broagerland, ud til Sønderborg Bugt, mellem Broager og Sønderborg på Als. Her er der skøn strand, dejlig natur, fredelige omgivelser, og samtidig er I meget tæt på aktiviteter og seværdigheder. Der findes et spisested i Vemmingbund, og der er indkøbsmuligheder i Broager (3 km) og Sønderborg (8 km).

 
Fin, bred sandstrand med badebro og klart badevand i sommerhusområdet Vemmingbund Blåt flag og lang badebro ved badestranden i sommerhusområdet Vemmingbund Udsigt over bugten i Vemmingbund fra de grønne områder bag kysten Den historiske Dybbøl Møller ligger kun få kilometer fra ferieområdet Vemmingbund
 

Strand

Her finder I en af Sønderjyllands absolut bedste badestrande med Blåt Flag. Sandstranden i bugten er fin, børnevenlig og rimelig bred. Her kan I spille beachvolley og bold, svømme, windsurfe, solbade eller sejle. Det er ikke tilladt at køre med bil på stranden.

Natur

Ved at følge Gendarmstien bliver I ført gennem Vemmingbund og flere forskellige, naturskønne og frodige landskaber. Kobbelskoven er en statsskov med høje bøgetræer, som går helt ud til den stejle kystlinie. Fra udkanten af skoven er der storslået udsigt over Sønderborg Bugt, Sønderborg, halvøen Kegnæs samt Dybbøl Mølle. Ved Stensigmose Klint, lidt syd for Vemmingbund, kan I følge en afmærket rute på ca. 3,5 km rundt i et varieret landskab. Udsigtspunktet Grattelund giver med sine 57 m en flot udsigt over Vemmingbund og Dybbølområdet.

Aktivitet

Vandreture på Gendarmstien, ved Stensigmose Klint og i skovene omkring Vemmingbund byder på dejlige naturoplevelser. Der er minigolfbane i Vemmingbund samt flere golfbaner i området. Ved den dejlige sandstrand er der mulighed for at udøve alverdens strandaktiviteter, så som beachvolley, boldspil, svømning, windsurfing osv. For lystfiskere er der gode muligheder langs hele Broagerlands kyst.

Attraktion

I den sydlige del af Kobbelskoven kan I finde mange interessante fortidsminder. Broager Kirke er udsmykket med kalkmalerier fra det 13. og 16. århundrede. På kirkegården findes der stadig mange krigsgrave fra 1864.

Udflugt

Tag evt. på en dagstur til den tyske grænse, som ligger kun 30 km fra Vemmingbund. De nærliggende, historiske mindesmærker, så som Dybbøl Mølle og slottene i Gråsten, Sønderborg, Augustenborg og Nordborg er også et besøg værd. Dybbøl Mølle (oprindelig fra 1744) lå tidligere midt i et militært område og er i dag indrettet med billeder og minder fra slagmarken. Gråsten Slot og Slotshave er omgivet af smuk, sønderjysk natur med skov og sø. Den rigt udsmykkede slotskirke og den blomsterrige slotshave er tilgængelig for publikum. Sønderborg Slot er renoveret i barokstil og indeholder bl.a. et museum for den sønderjyske historie. Besøg også byen Sønderborg med de hyggelige caféer og restauranter, det livlige natteliv, de mange kulturtilbud og aktivitetsmuligheder samt den smukke lystbådehavn.

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

20 Sommerhuse i Vemmingbund

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.