Sommerhusudlejning i Løjt - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Løjt, Sydøstjylland, Danmark udlejes her!

Sommerhusene i Løjt på Løjtland i Sønderjylland ligger i et kuperet landskab, lige ud til Genner Bugt. En ferie i sommerhus i Løjt indbyder til aktiv ferie. I kan bade ved den dejlige strand, spille golf i Aabenraa Golfklub eller tage på opdagelse i naturen til fods, på cykel eller på hest.

 

Gæstevurderinger fra Løjt

 
 

26 gæster har givet Løjt en gennemsnitlig vurdering på 4,58 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Jørgen, Allerød besøgte området fra
 
11-08-2018 til 18-08-2018

En tur rundt på Kalvø, hvor man hele vejen rundt på øen kan gå på en sti med herlig udsigt til “omverdenen” for at slutte af med et glas øl fra Fuglsang på badehotellet. Vi var så heldige at opleve værftsdagen. Man kan have barne- / klapvogn med på gåturen. Vil man se udstilling af møbler og boligudstyr i det hele taget, kan man ikke komme uden om Møbelhuset 2 midt på gågaden i Tønder. Det findes ikke mere inspirerende i DK.


Bodil, Kirke Såby besøgte området fra
 
28-07-2018 til 04-08-2018

Det var meget varmt hele ugen, så derfor ikke den store lyst til så megen bilkørsel. Men vi besøgte Universe i Nordborg.Dette kan godt anbefales.


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
25-05-2018 til 28-05-2018

vi var på Barsø det var turen vi var på øen et par timer i 28 grader


 

Generel

Ferieområdet ligger tæt ved Aabenraa Fjord og byder på talrige aktiviteter for hele familien. I kan købe dagligvarer inden for en radius af 3 km, og tæt ved ferieområdet kan en lille færge sejle jer til øen Barsø, hvor en krigerisk høvding med navnet Bars huserede i Vikingetiden. Området er præget af smuk, afvekslende natur, rene strande og Aabenraa med de mange forretninger, spisesteder, aktivitetsmuligheder og seværdigheder (10 km).

 
Badebro ved den fine sandstrand i sommerhusområdet Løjt Fin badestrand med blåt flag ved sommerhusområdet Løjt Lang badebro ved stranden med det klare vand i ferieområdet Løjt Aabenraa Golfklubs fine og velplejede golfbane ligger meget tæt på ferieområdet Løjt
 

Strand

Strandene i området er meget børnevenlige, da det rene vand er stille og lavt. Kun få hundrede meter fra ferieområdet finder I en strand med Blåt Flag. Kysten ved Aabenraa Fjord byder på mange idylliske bugter og øer, og her finder I let et uforstyrret sted.

Natur

Sønderjylland er meget rig på skove. Langs med østkysten ligger de store bøgeskove og inde i landet finder I nåletræsplantager. Naturen på Løjt Land adskiller sig fra det øvrige landskab i Sønderjylland, fordi naturen her er mere bakket. Sønderjyllands typiske natur kommer til udtryk i det varierede landskab omkring Hostrup Sø (19 km). Her kan I finde små skove med egetræer, piletræer og birketræer. Nord og vest for søen ligger moser med vandfyldte tørveskæringer og små søer, og øst for søen ligger det fredede område Bjergskov og Sønder Hostrup Overdrev. Varnæs Hoved er et fredet område, hvor det bakkede landskab bliver præget af marker, små moser, skove og en sø. Ved kysten er der strande og skrænter (27 km).

Aktivitet

Ferieområdet byder på flere aktiviteter som f.eks. swimmingpool, minigolf, bordtennis, billard og basketball. Her finder I ligeledes en golfbane og en svømmehal. I sommerperioden er der mange arrangementer i Sønderjylland. Her kan I opleve byfester, ringridning, dyrskue og markeder. Langs de afmærkede vandre- og cykelstier i ferieområdet venter der jer herlige naturoplevelser. Tag en tur med den historiske jernbane (mellem Aabenraa og Rødekro) eller sejl en tur med hjuldamperen fra Haderslev eller Aabenraa. I kan fiske i bl.a. Aabenraa Fjord, eller ombord på en kutter, som sejler ud fra Aabenraa, i områdets Put & Take fiskeparker eller naturlige søer.

Attraktion

Besøg øen Barsø, hvor de gamle grusveje og gårde er blevet bevaret. Her er alt endnu mere gammeldags end på halvøen Løjt. Nyd også den smukke udsigt fra de mange bakker over markerne, de mange gårde, tangen Sønderballe Hoved, Genner Bugt og Løjt Land. Der findes et utal af fortidsminder i området. En af Danmarks bedst bevarede gravhøje, Myrpold, er smukt beliggende overfor Skarrev (9 km), hvorfra der er en storslået udsigt over fjorden mod Als og Fyn. Da gravkammeret blev opdaget, fandt man gravgaver og 10 skeletter deri. Et par kilometer øst herfor ligger langdyssen Tvekløft. Besøg Aabenraa, som byder på en hyggelig havn, strand, en skøn gågade med markeder, en gammel bydel samt Aabenraa Slot, der er omgivet af vand og træer (10 km).

Udflugt

Tæt ved byen Haderslev finder I den store park Dyrehaven. Her kan I nyde naturen i et landskab med skov, græsarealer, enge, rådyr og krondyr (23 km). I området omkring Løjt finder I mange interessante slotte, som fx Aabenraa Slot, som er omgivet af vand og træer, og Gram Slot, der i dag huser et museum for naturhistorie og geologi (42 km). Besøg Sønderborg med den smukke havnefront, de historiske bygninger, de gode indkøbsmuligheder og slottet, hvor I kan opleve samlinger fra Middelalderen og op til nutiden. LEGOLAND er bygget af 50 mio. byggeklodser. Mere end 50 aktiviteter sørger for fart, spænding og oplevelser! Den sjoveste legeplads for hele familien byder på riddere i rustning, pirater, barske cowboys, vilde indianere og meget, meget mere (105 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

6 Sommerhuse i Løjt

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.