Sommerhusudlejning i Kelstrup - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Kelstrup, Sydøstjylland, Danmark udlejes her!

Sommerhusområdet Kelstrup ligger i en bugt ud for Haderslev. Her kan I holde ferie i et hyggeligt sommerhus i naturskønne omgivelser, lige ud til den fine, lange badestrand. Med både skove og strand omkring jeres sommerhus, indbyder området aktiv familieferie.

 

Gæstevurderinger fra Kelstrup

 
 

40 gæster har givet Kelstrup en gennemsnitlig vurdering på 3,88 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
13-07-2019 til 20-07-2019

find et andet hus i området


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
29-05-2019 til 03-06-2019

danfoss universe er bestemt et besøg værd for alle aldre


Vikki, Beder besøgte området fra
 
03-05-2018 til 06-05-2018

Hele Pamhule området er super skønt


 

Generel

Kelstrup ligger i Diernæs Bugt, lige syd for Haderslev, i et dejligt og familievenligt område, tæt ved skov og strand. Der findes en dagligvarebutik i området, men ellers er der et utal af indkøbsmuligheder i Haderslev, 9 km mod nordvest. God strand, dejlig natur, rige aktivitetsmuligheder og seværdigheder - både sjove og kulturelle, er inden for rækkevidde her.

 
Sommerhuse langs badestranden i ferieområdet Kelstrup Badebro og blåt flag ved badestranden i sommerhusområdet Kelstrup Sommerhusene i Kelstrup ligger lige bag sandstranden Sommerhuse langs kystvejen i ferieområdet Kelstrup
 

Strand

Der er god, syd-østvendt sandbadestrand med flere badebroer ved Kelstrup. Det dejlige badevand bliver kun langsomt dybt, der er små bølger og ingen brænding - og derfor er stranden meget børnevenlig. Stranden hører til blandt en af Sønderjyllands bedste badestrande.

Natur

Kelstrup Plantage er en dejlig granskov med et rigt dyreliv, som omgiver sommerhusområdet ved Kelstrup Strand. Tunneldalen-Dyrehaven, som ligger tæt ved Haderslev, er en 100 ha stor og afvekslende dyrehave med skov, græsarealer, enge og et rigt dyreliv. Det 700 ha store område, som udgør Pamhule Skovene, ligger i Haderslev Dalen og byder på flere afmærkede vandreruter, bl.a. langs skovens vandløb og søer.

Aktivitet

Der er gode fiskemuligheder langs kysten, hvor der er godt fiskevand med både sandbund, sten og tang, samt i områdets Put&Take-fiskesøer og på havet. Der arrangeres havfiskeri med kutter fra både Aabenraa og Haderslev. Den rige vegetation på havbunden samt en gammel tysk ubådsstation gør også området omkring Diernæs, 8 km syd for Kelstrup, til et spændende sted at dykke. For golfspillere er der gode muligheder på af Sønderjyllands 9 golfbaner. Området egner sig godt til vandreture ved kyst og strand og gennem marker og skove. Ligeledes findes der flere gode cykelruter, bl.a. langs Østersø-ruten.

Attraktion

I Kelstrup Plantage kan I opleve gravhøje fra sten-, bronze- og jernalderen. Runde Mølle ligger på Løjtland, lidt syd for Kelstrup, hvor I desuden kan se de mange renoverede stråtækte huse. Øen Barsø, som ligger 1 km ud for Diernæs, fungerede under 1. verdenskrig som u-bådsbase. 2 gamle bunkers fra 2. verdenskrig ligger stadig i bugten ved Diernæs. Der findes flere interessante slotte i området, bl.a. Aabenraa Slot, Gram Slot og Gottorp Schloss (sidstnævnte i Tyskland).

Udflugt

Besøg den gamle købstad Haderslev, 9 km fra Kelstrup. Haderslev har en hyggelig gågade, mange grønne områder, bl.a. Damparken, en gamle bydel med nænsomt renoverede huse, flere interessante museer og samlinger samt den smukke domkirke. LEGOLAND, ca. 78 km fra Kelstrup, er bygget af 50 mio. byggeklodser. Her findes masser af aktivitetsmuligheder for hele familien. Givskud er en kombineret løvepark og zoo. Her kører I rundt blandt de vilde dyr og kommer helt tæt på både flodheste og løver. Dyreparken ligger ca. 88 km fra Kelstrup.

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

9 Sommerhuse i Kelstrup

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.