Ferieområdet Kegnæs er en halvø, som er forbundet med Als via en dæmning. Kegnæs byder på skøn natur, dejlig strand og hyggelige sommerhuse i fredelige omgivelser. Fra flere huse har I udsigt over vandet. En ferie i sommerhus i Kegnæs - på den sydlige del af Als - indbyder til aktiv familieferie.
Gæstevurderinger fra Kegnæs
59 gæster har givet Kegnæs en gennemsnitlig vurdering på 4,61 ud af 5 stjerner.
Gæsternes tips til oplevelser i området
Vi nød den dejlige strand, gåture i området og tur til Sønderborg
Området er dejligt stille og roligt, og de nærliggende byer absolut et besøg værd. Især syntes vi begge at vores tur til Tønder var en oplevelse. En by med et hyggeligt næringsliv og så absolut uden musak til at forstyrre oplevelsen, hverken fra cafeer eller butikker.
Dybøl Banke i uge 42 er en oplevelse for såvel voksne som børn. Geocashing er også en oplevelse, da der lige for tiden er 5 punkter at søge efter. Als Pølse butik kan også anbefales. Kegnæs i sig selv er en oplevelse, med smuk natur og gode strande hvis man kan lide at lede efter unikke sten.
Det er et godt område at gå tur i.
Historiecenter Dybbøl Banke er rigtigt godt også til barn på 5 år har god fortæller og et sted hvor børn kan prøve ting, til en rimelig pris for en familie på fem.
Stranden omkring Sønderby er ok, men ikke specielt børnevenlig - sten og tang, er der meget af - der er opsat badebroer til voksne og derfra er vandet rigtig fint. Den bedste strand egnet for børn i nærheden er ved Drejby Strand - adgang via Kegnæsvej til badestrand efter Drejby camping. Der kan gåes fine ture på og rundt om Kegnæs. Brugsen ligger i Skovby ca. 10 kilometer fra sommerhuset - hvor der også er en ok kro, hvor du kan få tradionelt kromad til en rimelig pris og venlig betjening. Ellers er der langt til spisestederne - med mindre den er på burgere og pommes fritter. Der er fine indkøbsmuligheder i Høruphav, ca 19km fra sommerhuset. Kiosken ved campingpladsen kan bruges i en snæver vending, hvor der kan bestilles morgenbrød. Ellers er øen til at slappe af på - fint til ringridderpølser og kold øl og en god middagssøvn. Vi besøgte Dybbøl banker - dyrt men interessant museum også for børn.
Gå ned til isboden og besøg den gamle kirke.
Vi var rundt i den smukke natur, der er på Sydals.
Stranden er rigtig dejlig og ikke overrendt og vandet helt unikt.
Kegnæs er en lille, flad og tyndt befolket halvø, som ligger ud til Flensborg Fjord og som er forbundet med Als via en naturlig dæmning "Kegnæs Drej". På denne fredelige og hyggelige halvø ligger de fleste sommerhuse på sydkysten i byerne Vestermark, Østerby og Sønderby, hvor de bedste strande også findes. Der er gode muligheder for at bade, windsurfe, fiske, cykle og vandre på jeres ferie i sommerhus her.
Der er gode og børnevenlige sandbadestrande på sydsiden af Kegnæs, som I kan nyde på jeres ferie i et privat sommerhus. Vandet bliver kun langsomt dybt. Enkelte steder findes desuden badebroer.
Halvøen Kegnæs er lavt beliggende og landskabet er fladt. Naturen er frodig, og der findes flere skovområdet på halvøen. Søen Hartsø ligger i den sydvestlige ende af Kegnæs og er omgivet af tagrør og engområder. Om foråret findes et rigt fugleliv her.
Der er ideelle betingelser for surfing på sydkysten af halvøen, både for øvede og nybegyndere. Der findes surfskole på stedet. Desuden er der mulighed for at speedsurfe på plant vand. For lystfiskere er der gode muligheder ved kysten, på Østersøen samt i områdets øer og vandløb. Bl.a. er der ved Vestermark og på Kegnæs-siden af dæmningen ''Drejet'' nogle rigtig gode fiske-spots. Området egner sig godt til sejlads, og både kan lejes i området. Dejlige naturoplevelser venter langs de mange cykel- og vandreruter, der bl.a. fører igennem et fuglereservat.
Det 18 m høje Kegnæs Fyr ligger lige ved dæmningen. Kegnæs Kirke er berømt for sit timeglas på prædikestolen, der viser gudstjenestens tidsforløb. På Als og Kegnæs finder I en stor koncentration af fortidsminder, stendysser og gravhøje.
Med sommerhusudlejning på Kegnæs kan I tage på hyggelige udflugter i området. Tag evt. på en dagstur til den tyske grænse, som ligger kun 60 km fra Kegnæs. Nogle af de historiske mindesmærker på Als, så som Dybbøl Mølle og slottene i Gråsten, Sønderborg, Augustenborg og Nordborg er også et besøg værd. Dybbøl Mølle (oprindelig fra 1744) lå tidligere midt i et militært område og er i dag indrettet med billeder og minder fra slagmarken. Gråsten Slot og Slotshave er omgivet af smuk, sønderjysk natur med skov og sø. Den rigt udsmykkede slotskirke og slotshaven er tilgængelig for publikum. Sønderborg Slot er renoveret i barokstil og indeholder bl.a. et museum for den sønderjyske historie.
Forfatter: Ann Winter
Copyright © 2003-2021 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S
Kegnæs
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 300 m til vandet
3 Kundevurderinger
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 150 m til vandet
4 Kundevurderinger
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 100 m til vandet
Sovepladser: 8 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 75 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: 1 • 250 m til vandet
2 Kundevurderinger
Sovepladser: 6 • Soverum: 2 Husdyr tilladt: no • 100 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: 2 • 350 m til vandet
Sovepladser: 8 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 450 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: 1 • 300 m til vandet
7 Kundevurderinger
Sovepladser: 6 • Soverum: 2 Husdyr tilladt: no • 200 m til vandet
10 Kundevurderinger
Sovepladser: 4 • Soverum: 2 Husdyr tilladt: 2 • 250 m til vandet
Sovepladser: 4 • Soverum: 2 Husdyr tilladt: no • 250 m til vandet
Sovepladser: 9 • Soverum: 4 Husdyr tilladt: 2 • 400 m til vandet
5 Kundevurderinger
Sovepladser: 6 • Soverum: 1 Husdyr tilladt: no • 75 m til vandet
Sovepladser: 8 • Soverum: 4 Husdyr tilladt: no • 300 m til vandet
Sovepladser: 4 • Soverum: 2 Husdyr tilladt: 2 • 150 m til vandet