Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Høruphav - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Høruphav, Sydøstjylland, Danmark udlejes her!

Sommerhusområdet Høruphav ligger i naturskønne omgivelser på Als - tæt ved natur- og fugleområdet Trillen

 

Gæstevurderinger fra Høruphav

 
 

gæster har givet Høruphav en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.

 

Generelt

Hold ferie i det tidligere fiskerleje Høruphav, som er et hyggeligt sommerhusområde, omgivet af hav, lystbådehavn og skøn natur. I byens centrum finder I smalle, krogede stræder med små, charmerende huse. Ved kysten ligger badestranden og den store, flotte lystbådehavn. I den sydøstlige del af området mødes Hørup Hav med Flensborg Fjord og landtangen Drejet. Jeres sommerhus i Høruphav ligger tæt ved Trillen - et fredet naturområde med fuglesøen Vælddam. Området er et EF-fuglebeskyttelsesområde og vildtreservat, men er åben for publikum. På grund af områdets naturskønhed fører Gendarmstien også gennem Hørupshav. I kan købe dagligvarer i området, og kun 7 km herfra byder Sønderborg på mange butikker og spisesteder.

 

Strand

I kan følge Gendarmstien fra lystbådehavnen ud til Høruphav Strand, som er en dejlig badestrand med børnevenligt vand. Stranden ligger øst for lystbådehavnen. Vest for lystbådehavnen ligger strandengsområdet Trillen, og på de første 500 meter af området kan I bade ved en fin sandstrand, der er 1-2 meter bred. Ud for sommerhusområdet Høruphav kan I benytte flere badebroer. Ude i vandet ligger en tømmerflåde, som I kan svømme ud til.

Natur

Ferieområdet Høruphav er omgivet af Hørup Hav, skoven Lambjerg Indtægt og fuglereservatet Trillen. Trillen er en lang sandtange med flere små øer, som omkranser søen Vælddam. Den største ø, Store Trille, er næsten som en urskov og byder på et fugletårn og udsigt over Vælddam. Området er et EF-fuglebeskyttelsesområde og er fredet som vildtreservat. Den frodige bøgeskov Lambjerg Indtægt er et naturskønt og populært udflugtsmål med grillpladser, sheltere og en hundeskov.

Aktiviteter

Når I holder ferie i sommerhus i Høruphav, kan vi vandre på Gendarmstien, som fører lige gennem området. Den 10,2 km lange strækning Høruphav-Skovby forventes at blive certificeret som Europæisk Kvalitetsvandrevej i 2018. Havet ved Høruphav er ikke kun velegnet til badning, men også til windsurfing og sejlads. Lystfiskere kan fiske direkte fra kysten, i Put & Take fiskeparker samt på havet. I kan leje både i området. Rundt om Als ligger flere skibsvrag, som I kan dykke efter. Ønsker I ikke selv at dykke, har I muligheden for at betragte dykkerne fra Als Dykkerklub på en storskærm, imens de dykker. I kan vandre og cykle i skovene og på Trillen. Golfspillere kan afprøve banerne hos Nordborg Golfklub og Sønderborg Golfklub, som begge ligger på Als.

Attraktioner

I Høruphav kan I besøge et glaspusteri, som kun benytter sand, soda, kalk og godkendte farvestoffer. Vibæk Vandmølle fra 1756 er smukt restaureret og er den eneste af 10 alsiske vandmøller, som stadig er bevaret. I sommerperioden kan I deltage i aktivitetsdage på stedet (4 km). Besøg byen Sønderborg (7 km), som byder på en smuk havnefront, historiske bygninger, gode indkøbsmuligheder og ikke mindst Sønderborg Slot, hvor I kan se samlinger fra blandt andet Middelalderen. Als byder på flere interessante slotte. Besøg fx Augustenborg Slot (8 km) og Nordborg Slot fra 1150 (23 km).

Udflugter

Oplev Historiecenter Dybbøl Banke og den kendte Dybbøl Mølle, som ligger på den tidligere slagmark fra 1864. Her kan I få ny viden om et af Danmarkshistoriens vigtigste slag (14 km). Cathrinesminde Teglværksmuseum i Broager stammer fra 1732. Her kan I deltage i en rundvisning og lære mere om produktionen af teglsten i gamle dage (18 km). Den største attraktion på Als er Universe - Sønderjyllands største og sjoveste oplevelsespark, som ligger i Nordborg. Her kan I udfordre jer selv og hinanden med sjove aktiviteter (25 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

0 Sommerhuse i Høruphav

Søg sommerhus