Sydøstjylland - Danmarks historiske landsdel

 
Den lange badestrand med sandbund og badebro i Købingsmark på Als

Sydøstjylland er et naturskønt område, der byder på masser af gode ferieoplevelser for hele familien.

Sydøstjylland

Når I er i sommerhus i Sydøstjylland, kan I nyde en dag ved en af de børnevenlige strande, hvor vandet er lavt og bølgerne rolige. Inde bag kysten er landskabet præget af store skove, fredede plantagelandskaber og massevis af små søer og åer. Sommerhusene i Sydøstjylland ligger altså tæt på en rig og smuk natur.

I sommerhus i Sydøstjylland

I Sydøstjylland finder I også Himmelbjerget med en fantastisk udsigt ud over Silkeborg Søerne. Med sommerhuset som base kan I tage en tur i kano og nyde naturen fra vandsiden.

Den sønderjyske kyststrækning er et sandt eldorado for både børn og voksne. Her dyrkes alle former for strand- og vandsport. De mange dejlige sandstrande er, pga. det lave og rolige vand, meget børnevenlige. Inde bag kysten er landskabet præget af skove, fredede plantagelandskaber, søer og åer. Himmelbjerget med Danmarks højeste udsigt ligger ved Silkeborg Søerne. Her kan I nyde den smukke natur enten fra kano eller fra en af de mange både, som sejler i området. Skamlingsbanken ved Binderup er et smukt naturområde, og med sine 113 m.o.h. også Sønderjyllands højeste punkt. Als er absolut også et besøg værd. Als anses for at være en af Danmarks smukkeste og mest grønne øer.

 

Gæstevurderinger fra Sydøstjylland:

 
 

3003 gæster har givet Sydøstjylland en gennemsnitlig vurdering på 4,23 ud af 5 stjerner.


Indbydende søbad med sandstrand ved Bryrup Langsø Dejlig og børnevenlig sandstrand i Skovmose på Als Palmer på den flotte badestrand i Mommark på Als
 

Kultur

En stor del af Danmarks historie blev udspillet i Sydøstjylland. Området er præget af mindesmærker, bl.a. fra de gamle krige, som blev kæmpet for fædrelandet Danmark. Dybbøl Mølle (oprindelig fra 1744) lå tidligere midt i et militært område og er i dag indrettet med billeder og minder fra slagmarken. Læs mere på www.1864.dk. Jellingestenene med deres runeinskriptioner stammer fra vikingetiden og kaldes Danmarks dåbsattest. Egtvedpigen blev fundet i 1921 og er en af Danmarks bedst bevarede bronzealderfund. Et museum på stedet informerer om det sjældne fund. Sønderborg Slot er renoveret i barokstil og indeholder bl.a. et museum for den sønderjyske historie. Men Sydøstjylland er meget mere end levn fra fortiden. Her finder I også moderne arkitektur, dansk design og livlige, kulturelle handelsbyer.

Natur

Ferien i sommerhus i Sydøstjylland byder på kultur, natur og milde børnevenlige strande. Den alsidige sommerhusudlejning i området betyder, at I fx kan leje en ferielejlighed i Gråsten med udsigt over Flensborg Fjord. I kan nyde den maritime stemning i lystbådehavnen og shoppe i Gråstens butikker. Ferielejlighederne er individuelt indrettet og I kan holde jeres egen wellness-ferie, hvis I vælger en ferielejlighed med spa og sauna. Benyt eventuelt vores 2-personers rabat, hvis I er to, der ønsker at komme lidt væk fra hverdagen og nyde hinandens selskab. Familier med børn vil nyde at leje et sommerhus i Feriecenter Marina Fiskenæs, hvor I har adgang til subtropisk badeland, mange wellness-tilbud og legemuligheder til børnene.

Byer

Fra nord til syd i Sydøstjylland ligger mange mellemstore, spændende byer, som byder på et rigt handels- og kulturliv. I sommermånederne byder de på et utal af open-air arrangementer, koncerter og festivals med verdenskendte musikere. Juelsminde ligger på Juelsminde-halvøen, som er et af de mest naturskønne områder i Danmark. Den hyggelige by har flere spisesteder, butikker samt en lystbådehavn og et charmerende havnemiljø. Besøg Kolding med de hyggelige gamle gader, grønne områder, museer, kunstgallerier, teater, atmosfærefyldte torve med restauranter og caféer, et rigt musik- og natteliv, Slotssøen og den mere end 700 år gamle kongeborg Koldinghus. Fredericia: Den gamle fæstningsby er 350 år gammel. Byen er smukt beliggende ud til Lillebælt og er omgivet af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg. Aabenraa ligger ned til fjorden, og her kan I opleve havnen, stranden, den dejlige gågade med torve, den gamle bydel samt Aabenraa Slot, som er omkranset af vand og træer.

Aktiviteter

Området byder på alverdens aktiviteter. Her findes bl.a. svømmehaller, badelande og flere golfbaner. Langs kysten er det populært at bade, spille beachvolley, sejle, windsurfe og stå på vandski. Den 800 km cykelrute 'Østersøruten' fører bl.a. igennem Sydøstjylland. Baglandets mange, idyllisk beliggende åer og søer byder på gode fiskemuligheder.

Udflugtsmål

AQUA i Silkeborg er Nordeuropas største ferskvandsakvarium - www.visitaqua.dk. Den tidligere kongeborg Koldinghus er i dag et spændende museum - www.koldinghus.dk. LEGOLAND byder på fart, spænding og oplevelser for alle - www.legoland.dk. Tag på safari i Givskud Zoo - www.givskudzoo.dk. På Orion Planetarium kan I gå på opdagelse i universet - www.orionplanetarium.dk. Øen Endelave, som ligger ca. 10 km ude i Kattegat, er præget af dejlig natur, som indbyder til cykel- og vandreture på alle årstider. På den fredelige ø Hjarnø, som ligger meget tæt ved fastlandet, finder I bl.a. et fuglereservat.

 

Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S

340 Sommerhuse i Sydøstjylland

Søg sommerhus