Sommerhusudlejning i Tureby, Køge - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Tureby, Køge, Sjælland, Danmark udlejes her!

Her kan I holde ferie i rolige, rekreative og hyggelige omgivelser, og samtidig være tæt på Sjællands mange seværdigheder.

 

Gæstevurderinger fra Tureby, Køge

 
 

gæster har givet Tureby, Køge en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.

 

Generel

Tureby er beliggende på den østlige del af Sjælland, ca. 12 km sydvest for Køge. Den lille landsby er omgivet af nyplantet skov, marker, en sø med bålplads samt Herregården Turebyholm. Der er ca. 15 til kysten og den gode badestrand ved Strøby Egede. Området omkring Tureby henvender sig fortrinsvist til naturelskere, der søger fred, ro og frisk luft, samt personer med interesse i historiske seværdigheder. Langs de snoede veje i området kan I bl.a. opleve kuperet natur, ådale, små, idylliske landsbyer, middelalderkirker, den enestående Stevns Klint og den gamle bronzealderhøj Lammehøj i landsbyen Varpelev. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området, og 12 km herfra byder Køge på gode indkøbsmuligheder, spisesteder, aktivitetsmuligheder og seværdigheder.

 

Strand

Der er ingen badestrand i umiddelbar nærhed af Tureby, men I finder en fin sandstrand med godt badevand hele vejen mellem Strøby Egede (15 km) og Køge (12 km). Stranden ved Strøby Ladeplads (18 km) er ligeledes en god sandstrand med dejligt badevand. Der er sten ved vandkanten, men en badebro giver mulighed for at komme udenom stenene og ud til sandbunden.

Natur

Tureby er omgivet af en nyplantet skov, landbrugsarealer, og ådalen Tryggevælde Ådal med engområder og oldtidsminder. I ådalen kan I om sommeren se sjældne planter, ynglende vadefugle og græssende køer. Bag Strøby Egede ligger den lille, hyggelige skov Pram-Skov, Vallø Slot og dets store skovområder, og de naturskønne skove indbyder til cykel- og vandreture. Lidt syd for Strøby Egede, ude ved kysten, ligger Gjorslev Bøgeskov, som er en varieret gammel bøgeskov med bl.a. 55 gravhøje og et utal af gode vandrestier. Ca. 10 km syd for området starter den 15 km lange Stevns Klint, der med sine kridhvide kridtklinter rager mere end 40 meter op fra kysten. Oplev den bemærkelsesværdige klint fra udsigtspunkterne eller kysten ved Højerum, Boesdal Kalkbrud eller Holtug Kridtbrud.

Aktivitet

For golfspillere er der gode muligheder i området. I Køge Golfklub, 10 km mod nord, kan I spille på den dejlige 18-hullers bane med bl.a. træer og søer. Rønnede Golfklub, 21 km mod syd, byder på en smuk og spændende golfbane med 18 udfordrende huller. Der er gode fiskemuligheder langs kysten, på havet eller i Tryggevælde Å, som løber lige bag Strøby Egede og udmunder lige nord for byen. Den rolige og meget naturskønne natur med bl.a. Stevns Klint indbyder til cykel-, vandre- og rideture.

Attraktion

Den smukke, restaurerede herregård Turebyholm hører under godset Bregentved, og har en usædvanlig velbevaret rokoko hovedbygning. Herregården er omgivet af marker, alléer og levende hegn. Besøg Køge, som bl.a. kan byde på en hyggelig, gammel bydel med smukke huse fra 1600-tallet, en stemningsfyldt lystbådehavn, museerne Køge Skitsesamling, Køge Museum og Køge Legetøjs Museum, en flot kirke, gågade, torvedage og gode spisesteder (12 km). Det majestætiske Vallø Slot er en renæssancebygning fra 1580char(39)erne med 2 flotte tårne. Slottet er omgivet af en smuk herregårdshave, som igen er omkranset af vidtstrakte skove og åbne marker. Der er offentlig adgang til parken og gårdspladsen (15 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

0 Sommerhuse i Tureby, Køge

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.