Strøby Ladeplads ligger i naturskønne omgivelser på Stevns, ud til Køge Bugt og lige nord for den enestående Stevns Klint.
Gæstevurderinger fra Strøby Ladeplads
gæster har givet Strøby Ladeplads en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.
Stevns kan byde på en flot og spændende kystlinie, en dejlig og varieret natur, godser, idylliske små lystbådehavne, et rigt kunstnerisk liv og korte afstande til seværdigheder for hele familien. På den nordlige del af Stevns ligger Strøby Ladeplads; et roligt og hyggeligt feriested ved strand og skov. Der er indkøbsmuligheder og spisesteder i området, og den nærmeste større by er Køge, som ligger 13 km mod nord.
Stranden ved Strøby Ladeplads er en fin sandstrand med godt badevand. Der er sten ved vandkanten, men en badebro giver mulighed for at komme udenom stenene og ud til sandbunden.
Lidt syd for Strøby Ladeplads, ude ved kysten, ligger Gjorslev Bøgeskov, som er en varieret gammel bøgeskov med bl.a. 55 gravhøje og et utal af gode vandrestier. Ca. 10 km syd for området starter den 15 km lange Stevns Klint, der med sine kridhvide kridtklinter rager mere end 40 meter op fra kysten. Oplev den bemærkelsesværdige klint fra udsigtspunkterne eller kysten ved Højerum, Boesdal Kalkbrud eller Holtug Kridtbrud. Fra Rødvig til Boesdal kan I vandre langs stranden. Ved Holtug Kridtbrud findes en række sjældne planter.
Der er virkelig gode fiskemuligheder i området bl.a. langs kysten, på havet eller i Tryggevælde Å. Der findes mange golfbaner i området, bl.a. ved Herfølge (15 km), Køge Golf Klub (14 km), Golf Club Harekær og Skovbo Golfklub ved Borup (32 km).
Hovedstaden København med det levende kulturliv, museer, musik, teatre, gallerier, forlystelser og Europas længste gågade char(39)Strøgetchar(39) samt attraktioner som Tivoli, Planetarium, Experimentarium, Carlsberg Glyptotek, Rosenborg Slot med kronjuvelerne, København Zoo og meget mere ligger 43 km fra Strøby Ladeplads. Bonbonland i Holme Olstrup har mere end 70 aktiviteter for hele familien - til vands, til lands og i luften (51 km).
Forfatter: Ann Winter
Copyright © 2003-2021 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S