Lækker lys ferielejlighed i det skønne ferieparadis Rørvig Park med stor fælles pool, tennisbane, petanque, grønne arealer og i gåafstand til en af Danmarks bedste sandbadestrande, samt den hyggelige og maritime stemning i Rørvig Havn med isbod, altid friskfangede fisk og mulighed for krabbefiskeri. Feriehuset er opført i 2006 og fordelt på 2 etager. Huset er indrettet med et dejligt åbent køkken (indeholder bl.a. komfur med keramiske kogeplader, varmluftovn, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og fryser) med direkte adgang til skøn sydvendt og delvist overdækket terrasse, 6 sovepladser (heraf 2 soveværelser på 1. sal med dobbeltseng og udgang til balkon, samt 1 soveværelse i stuen med 2 enkeltsenge), opholdsstue (med pejs, fladskærm tv, PlayStation 4 og DVD afspiller) og 2 badeværelser (heraf 1 stort badeværelse på 1. sal med bruseniche, sauna og spabad til 2 personer,
samt 1 gæstebadeværelse i stuen med bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler). Gæsterne har adgang til gratis trådløst internet (wifi) og den udendørs swimmingpool er åben fra ca. maj til august/september, afhængig af vejret.
Odsherred er Danmarks første geopark (UNESCO Global Geopark Odsherred) og et naturskønt område med mange gode vandreruter, fuglereservater, uberørte skove og hvide sandstrande. Derudover byder området hele året (og især i sommerhalvåret) på en masse spændende aktiviteter og gode oplevelser, bl.a. jazz på Rørvig Havn, sælsafari, Vig musikfestival, Sommerland Sjælland, Odsherred Zoo, gallerier, loppemarkeder og kunstmuseer, samt mulighed for at besøge caféer, restauranter og butikker. Endelig er der kun 1 times kørsel i bil til København og seværdigheder som Tivoli, Den lille Havfrue og Nyhavn.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S