Sommerhusudlejning i Rødvig - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Rødvig, Sjælland, Danmark udlejes her!

Charmerende kystby ved Stevns Klint med havn, marina, strand, friske fisk og dejlig natur.

 

Gæstevurderinger fra Rødvig

 
 

22 gæster har givet Rødvig en gennemsnitlig vurdering på 4,14 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Kasper, Vanløse besøgte området fra
 
27-07-2019 til 03-08-2019

Vi fik lækker mad til en fair pris på Restaurant Skovfogedstedet.


René, Aalestrup besøgte området fra
 
14-07-2018 til 21-07-2018

Stevns Fort et besøg værd. Møns Klint også et besøg værd. Højeruplund et rigtig godt spisested.


 
youtube
 

Generel

Den hyggelige havneby Rødvig er beliggende i et roligt og naturskønt område på halvøens Stevns på Sydsjællands østkyst - lige ud til Fakse Bugt og Østersøen. Rødvig er præget af sin stemningsfulde fiskeri- og lystbådehavn, hvor I bl.a. kan købe friskfanget fisk eller tage med på en sejltur langs den spektakulære kystlinje og Stevns Klint, som befinder sig tæt ved byen. Byens vartegn er den store, hvide flinteovn på havnen, som tidligere blev brugt til at omdanne kugleflint til flintepulver. Der er gode indkøbsmuligheder samt flere spisesteder i Rødvig, og indenfor kort afstand finder I skove, kridt- og kalkbrud, museer, forlystelser og handelsbyer.

 

Strand

Klintestranden i Rødvig er en dejlig sandstrand med lavt, børnevenligt vand og Blåt Flag. Stranden begynder syd for fiskerihavnen og strækker sig langs med byen. Stranden er delvist afskærmet af bevoksning. Her kan I bade, solbade samt dyrke strand- og vandsportsaktiviteter.

Natur

Rødvig er omgivet af hav, en spektakulær kystlinje med både klint og strand, marker samt skove. Lige nord for Rødvig kan I opleve den dramatiske, 15 km lange Stevns Klint, der med sine kridhvide kridtklinter rager mere end 40 meter op fra kysten. Nyd synet af den bemærkelsesværdige klint fra udsigtspunkterne eller kysten ved Højerup, Boesdal Kalkbrud eller Holtug Kridtbrud. Fra Rødvig til Boesdal kan I vandre langs stranden. Ved Holtug Kridtbrud kan botanisk interesserede finde en række sjældne planter (13 km). Gjorslev Bøgeskov ved Holtug er en smuk og tæt bøgeskov, som ligger helt ud til vandkanten. Herfra kan I nyde udsigten over Køge Bugt og Sveriges kyst. Ved kysten kan I besøge et næsten 100 år gammelt traktørsted (18 km mod nord). Feddet er en 5 km lang halvø med en meget afvekslende natur. Det fredede hedeområde med klitter og strandenge har desuden et rigt fugleliv, som kan studeres fra et fugletårn (39 km).

Aktivitet

I kan bade, solbade, windsurfe, fiske, sejle og dykke ved Klintestranden i Rødvig. Har I mod på en god travetur kan I følge Stevns Klint Trampesti, som strækker sig fra Rødvig Havn mod nord til Bøgeskov Havn - en flot strækning på 20 km. Vallø Golfklub byder på et skønt golfanlæg med 27 huller: en 18-hullers langbane og en 9-hullers Pay & Play intermediate-bane. Derudover er der driving range, indspilsgreen og klubhus til rådighed her (20 km). Rønnede Golfklub kan tilbyde greenfee-spillere en naturskøn og spændende 18-hullers golfbane (30 km). I Fakse er muligt at komme på rundvisning på de kendte Faxe Bryggerier. Turen slutter af med smagsprøver (26 km).

Attraktion

På Rødvig Skibsmotormuseum udstilles motorer fra alverdens skibe og bag museet er den store museumskutter Vivi trukket op på land. Oplev Rødvigs og Stevns største seværdighed: den 15 km lange og 41 m høje kridtklint Stevns Klint. 'Flagbanken' ved Stevns Natur Center er klintens mest dramatiske punkt med en enestående udsigt. Højerup Gl. Kirke befinder sig helt ude på randen af klinten ¿ et imponerende syn. Stevns Museum i Højerup er en opdagelsesrejse tilbage i tiden. Her kan I se gamle værksteder, resultater af tidligere tiders husflid, gammelt legetøj, flaskeskibe, effekter fra gamle søslag, fiskeredskaber og brandsprøjter samt en geologisk udstilling om dinosaurerne og områdets kalkfyldte undergrund (5 km). Gjorslev Gods i Holtug er Danmarks største middelalderslot. Godset er omgivet af en offentlig tilgængelig, 10 ha stor park, hvortil der er fri adgang i dagtimerne. Parken fremstår som en engelsk landskabshave med sø, fritstående træer, rosenbede og klematis (13 km).

Udflugt

Østsjællands Museum Fakse udstiller mere end 500 forskellige arter fossiler og forsteninger (26 km). I Fakse Kalkbrud, som er 45 m dybt, kan I selv finde fossiler og forsteninger fra f.eks. hajer og krokodiller, som levede her for millioner af år siden. Bonbonland i Holme Olstrup har mere end 70 aktiviteter for hele familien; bl.a. Danmarks vildeste rutschebane ''Vild-svinet'', raftingbane, karruseller, cirkus, børneteater, sørøversø og meget mere (42 km). Hovedstaden København med det levende kulturliv, museer, musik, teatre, gallerier, forlystelser og Europas længste gågade ''Strøget'' samt attraktioner som Tivoli, Planetarium, Guinness World Records, Ripley''s Believe it or Not, H.C. Andersen Eventyrhuset, Carlsberg Glyptotek, København Zoo osv. ligger 74 km fra Rødvig.

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

2 Sommerhuse i Rødvig

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.