Kun 25 meter fra vandet ligger dette hyggelige og velindrettede sommerhus med en enestående havudsigt fra såvel huset, annekset, terrasserne samt fra udestuen og haven. Haven er totalt indhegnet, så den er meget velegnet til fritløbende hunde, som det er gratis at medbringe, og til små børn. Sommerhuset er delvist renoveret - senest i 2015, hvor der bl.a. er lagt nye gulve. Sommerhuset har et velfungerende køkken med diverse nye hårde hvidevarer. Køkkenet har direkte adgang til stuen, hvor I fra karnappen og vinduerne har en pragtfuld havudsigt. I stuen er der TV med TV2 kort (ca. 20 kanaler, heraf en svensk, en norsk og en tysk) og parabol (med de frie tyske kanaler fra Astra) samt
DVD-afspiller og stereoanlæg. Der findes endvidere mange DVD-film, tyske og danske bøger, energibesparende varmepumpe og brændeovn. Der er trådløst internet til rådighed. Der er desuden et nyere badeværelse med særskilt bruseniche. Husets sovepladser fordeler sig på 2 værelser, begge med dobbeltseng. Der er en dejlig udestue på 16 m2 – ideel til at nyde morgen og eftermiddagssolen i. Annekset har et værelse (”den lille stue”) med havudsigt, et par lænestole og et lille bord samt en dobbeltseng. TV med DVD-afspiller og TV2 kort (ca. 20 kanaler) samt mange dvd'er. Der er også spa til 2 personer og gæstetoilet med badeværelsesarrangement.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S