Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Nyrup - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Nyrup, Sjælland, Danmark udlejes her!

Tæt ved dejlig strand og den hyggelige handelsby Nykøbing Sjælland finder I Nyrup.

 

Gæstevurderinger fra Nyrup

 
 

gæster har givet Nyrup en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.

 

Generel

Sommerhusområdet ved Nyrup Strand er beliggende i Odsherred, i Vestsjællands nordlige hjørne, lige ud til Kattegat. Landsbyen Nyrup ligger et par km inde bage kysten. Området byder på strand, skøn natur samt flere seværdigheder og aktivitetsmuligheder for alle i familien. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Nyrup, og kun få km herfra byder Nykøbing Sjælland på et utal af forretninger, spisesteder og oplevelsesmuligheder.

 

Strand

Den dejlige Nyrup Strand veksler mellem sten- og sandstrand med græsklædte bakker bag stranden. Stranden er forbundet med Klint Strand mod vest og Nykøbing Nordstrand mod øst. Stranden er overalt børnevenlig, da vandet kun langsomt bliver dybt. I Sejrø-bugten finder også I flere dejlige og børnevenlige badestrande med Blåt Flag, bl.a. Lumsås Strand samt Gudminderup Strand med lave klitter (5-6 km). Der er særdeles gode forhold for windsurfere i Sejrø-bugten. Snyd ikke jer selv for at opleve solnedgangen over havet fra stranden.

Natur

Områdets afvekslende og kuperede landskab er dannet under istiden og er en stor kontrast til de flade områder omkring Lammefjorden og Siddinge. Dejlige naturoplevelser venter jer her i området. Klint Bakker er et helt enestående naturområde med gode vandrestier. Ved Ulkerup Skov og Overdrev (ved Nykøbing Sj.) er de gamle hustomter, gærder og gadekær fra en skovlandsby stadig synlige. Området omkring stranden ved Hønsinge Lyng er fredet, men må gerne benyttes. Dejlige naturomgivelser med skov, plantager med fyr og gran samt bakket, varieret landskab omgiver området. Ved Hovvig, øst for Nykøbing, kan I opleve et spændende fuglereservat.

Aktivitet

Området byder på flere golfbaner, bl.a. Mensalgård Pay&Play-bane med 9 huller (3 km) og Odsherred Golfklub (5 km). For lystfiskere er der gode muligheder langs kysten eller på havet ombord på en kutter fra f.eks. Sjællands Odde (20 km) eller Havnsø (37 km). Desuden findes der 3 Put&Take-fiskesøer i området. I Nykøbing Sjælland kan I bowle i byens bowlingcenter, der også byder på underholdning for de mindste. Derudover er området ideelt for cykel- og vandreture.

Attraktion

Jættestuen ved Højby er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer med to kamre. Jættestuen er 4,5 m høj, 26 m i diameter og var gravkammer for 98 mennesker (3 km). Udstilling fra udgravningen kan ses på det nærliggende Stenstrup Museum (2 km). Nykøbing Sjælland er en hyggelige købstad med gågade, alverdens forretninger og fortovscaféer og gode, kulturelle tilbud. Sommerland Sjælland byder på mere end 60 aktiviteter for hele familien; en hyggelig tur i kano, en vild tur i rutschebanen eller en tur i Sjællands største vandland med bl.a. Splach Land, hvor der foregår organiseret vandkamp (3 km). Besøg Lumsås Mølle, som er et arbejdende møllemuseum, hvor melet males på gammeldags maner. Oplev de imponerende konstruktioner, det smukke interiør, de hvide møllevinger og køb evt. mel med hjem (6 km). Mange kunsthåndværkere har bosat sig i området, og I kan besøge deres gallerier, atelier, værksteder og udstillinger.

Udflugt

I Odsherreds Zoo Dyrepark ved Asnæs kan I opleve 600 dyr, fordelt på 100 arter (22 km). Tag evt. en færgetur fra Havnsø (36 km) over Sejerø-bugten til øen Sejerø, som har Danmarks mildeste klima, et kuperet landskab, mange små badestrande samt flere gravhøje og en bautasten. Sagnlandet Lejre består af 4 huse og 8 mindre værksteder fra jernalderen. Her kan I sejle i udhulede stammebåde, hugge brænde med jernalderøkse og male mel (58 km). På vikingeskibsmuseet i Roskilde kan I opleve skibe fra vikingetiden, vikingeskibskopier samt andre nordiske brugsbåde. Museet har desuden egen ø og havn (68 km). Besøg hovedstaden København med det levende kulturliv, museer, musik, teatre, gallerier, forlystelser og Europas længste gågade 'Strøget' samt attraktioner som Tivoli, Planetarium, Experimentarium, Carlsberg Glyptotek, Rosenborg Slot med kronjuvelerne, København Zoo osv. (100 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

3 Sommerhuse i Nyrup

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.