Sommerhusudlejning i Lumsås - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Lumsås, Sjælland, Danmark udlejes her!

Ferieområdet Lumsås ligger på Sjællands Odde og byder på dejlige sommerhuse i naturskønne omgivelser. Sommerhusene ligger i et grønt, kuperet landskab bag kysten og stranden. Når I holder ferie i sommerhus i Lumsås kan I nyde omgivelserne eller tage på udflugt til områdets mange seværdigheder.

 

Gæstevurderinger fra Lumsås

 
 

12 gæster har givet Lumsås en gennemsnitlig vurdering på 4,67 ud af 5 stjerner.

 
youtube
 

Generel

Odsherred ligger i Sjællands nordvestlige hjørne, og er omgivet af Isefjorden og Kattegats Sejrøbugt. Området er kendt for sit helt specielle lys. Sommerhusområdet Lumsås befinder sig i den nordlige del af Sejrøbugten. Da sommerhusene kun sjældent udlejes til turister, fremtræder området stadig typisk dansk. Her finder I smuk natur, dejlig strand, gode aktivitetsmuligheder, kulturelle seværdigheder og udflugtsmål for hele familien inden for kort afstand. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer inden for kort afstand, og 9 km herfra byder Nykøbing Sjælland på et utal af forretninger, spisesteder og oplevelsesmuligheder.

 
Grøn og kuperet natur bag kysten i Lumsås på Sjællands nordkyst Kysten ud for sommerhusområdet Lumsås Sommerhus i det grønne og bakkede landskab bag kysten i Lumsås Den smukt restaurerede Lumsås Mølle fungerer i dag som et arbejdende museum
 

Strand

Den børnevenlige Lumsås Strand er bare en af de dejlige badestrande, som findes i Sejerø-bugten. Ligeledes er Gudminderup Strand ved Højby en skøn og børnevenlig sandstrand med lave klitter. Alle strande i bugten byder på gode forhold for windsurfere, og har desuden Blåt Flag. Gå ikke glip af den enestående solnedgang over havet fra stranden.

Natur

Områdets afvekslende og kuperede landskab er dannet under istiden og er en stor kontrast til de flade områder omkring Lammefjorden og Siddinge. Dejlige naturoplevelser venter jer her i området. Sonnerup Skov ved Lumsås har en 3 km lang kystlinie og dækker et område på 290 ha. Her findes flere afmærkede vandrestier. Ved Ulkerup Skov og Overdrev (ved Nykøbing Sj.) er de gamle hustomter, gærder og gadekær fra en skovlandsby stadig synlige. Området omkring stranden ved Hønsinge Lyng er fredet, men må gerne benyttes. Dejlige naturomgivelser med skov, plantager med fyr og gran samt bakket, varieret landskab omgiver området. Ved Hovvig, øst for Nykøbing, kan I opleve et spændende fuglereservat.

Aktivitet

Området byder på flere golfbaner, bl.a. Mensalgård Pay&Play-bane med 9 huller (9 km) og Odsherred Golfklub (11 km). For lystfiskere er der også mange muligheder langs kysten, i Lammefjordskanalerne eller på havet ombord på en kutter fra f.eks. Havnsø eller Sjællands Odde. Desuden findes der 3 Put&Take-fiskesøer i området. I Nykøbing Sjælland kan I bowle i byens bowlingcenter, der også byder på underholdning for de mindste. Derudover er området ideelt for cykel- og vandreture.

Attraktion

Området er rigt på gallerier, atelier, værksteder og udstillinger, da området bebos af mange kunsthåndværkere. Besøg Lumsås Mølle, som er et arbejdende møllemuseum, hvor melet males på gammeldags maner. Oplev de imponerende konstruktioner, det smukke interiør, de hvide møllevinger og køb evt. mel med hjem. Jættestuen ved Højby er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer med to kamre. Jættestuen er 4,5 m høj, 26 m i diameter og var gravkammer for 98 mennesker (9 km). Udstilling fra udgravningen kan ses på det nærliggende Stenstrup Museum (6 km). Nykøbing Sjælland er en hyggelige købstad med gågade, alverdens forretninger og fortovscaféer og gode, kulturelle tilbud. Sommerland Sjælland ved Nykøbing byder på mere end 60 aktiviteter for hele familien; en hyggelig tur i kano, en vild tur i rutschebanen eller en tur i Sjællands største vandland (9 km).

Udflugt

I Odsherreds Zoo Dyrepark ved Asnæs kan I opleve 600 dyr, fordelt på 100 arter (21 km). Tag evt. en færgetur fra Havnsø over Sejerø-bugten til øen Sejerø, som har Danmarks mildeste klima, et kuperet landskab, mange små badestrande samt flere gravhøje og en bautasten. Sagnlanet Lejre består af 4 huse og 8 mindre værksteder fra jernalderen. Her kan I sejle i udhulede stammebåde, hugge brænde med jernalderøkse og male mel (56 km). På vikingeskibsmuseet i Roskilde kan I opleve skibe fra vikingetiden, vikingeskibskopier samt andre nordiske brugsbåde. Museet har desuden egen ø og havn (66 km). Besøg hovedstaden København med det levende kulturliv, museer, musik, teatre, gallerier, forlystelser og Europas længste gågade ''Strøget'' samt attraktioner som Tivoli, Planetarium, Experimentarium, Carlsberg Glyptotek, Rosenborg Slot med kronjuvelerne, København Zoo osv. (99 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

4 Sommerhuse i Lumsås

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.