Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Kulhuse - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Kulhuse, Sjælland, Danmark udlejes her!

Kulhuse er et hyggeligt sommerhusområde i grønne skovomgivelser på Nordsjælland. Ferieområdet Kulhuse ligger lige der, hvor Isefjord og Roskilde Fjord mødes, og byder på hyggelige sommerhuse, dejlig badestrand og en lille lystbådehavn.

 

Gæstevurderinger fra Kulhuse

 
 

17 gæster har givet Kulhuse en gennemsnitlig vurdering på 4,53 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Tim, Odense C besøgte området fra
 
20-07-2019 27-07-2019

Stranden er skøn


 

Generel

Kulhuse ligger på spidsen af Hornsherred i Nordsjælland, lige ud til Issefjorden. Der er færgeforbindelse fra Kulhuse til Sølager. Færgen fragter både cykler og biler, og turen varer kun 8 minutter. Kulhuse er en gammel by, og det vidner de gamle, velholdte og charmerende huse om. Kulhuse Havn er ligeledes fra 1635. I kan søsætte jeres egen båd fra havnen. Her i det hyggelige miljø finder I desuden Kulhuse Kro, hvorfra I har en flot udsigt over vandet. Der er gode indkøbsmuligheder i byen. Den nærmeste større by er Frederikssund, som ligger 17 km herfra.

 
Stranden med det klare badevand ved siden af lystbådehavnen i Kulhuse Gangsti af træ til badestranden i sommerhusområdet Kulhuse Dejlig badestrand med hvidt sand og klart vand i ferieområdet Kulhuse Hyggelig havn med joller, lystbåde og sejlbåde i Kulhuse
 

Strand

Kulhuse Strand er en dejlig sandstrand med græs og beplantning bagved. Den lille strand ligger lige ved Kulhuse Havn og har Blåt Flag. Fjorden mellem Kulhuse og Lynæs er særdeles velegnet til windsurfing.

Natur

Kulhuse er omgivet af et varieret og frodigt landskab, som ofte bliver brugt som militært øvelsesområde, hvorfor der kan forekomme støj i nogle perioder. Den nærliggende skov, Nordskoven, indeholder bl.a. Danmarks ældste egetræer. 3 af de tusindårige egetræer kaldes hhv. Storkeegen, Snoegen og Kongeegen. Her findes desuden et utal af vandre- og cykelstier. Arresø er med sine 40 km2 Danmarks største sø. Her er der gode muligheder for vandre- og cykelture langs søen. En cykeltur søen rundt er 50 km lang. Det er også muligt at tage en hyggelig sejltur på søen (11 km). Tibirke Bakker er et dejligt, fredet naturområde med lyngklædte bakker. Fra et udsigtspunkt i området kan I se Arresø, Grib Skov og lidt af Roskilde Fjord (23 km). Heatherhill ved Rågeleje er et stort, fredet, bakket og meget naturskønt område, som går helt ned til Kattegat. Hovedparten af Heatherhill er dækket af hede og lyngplanter og fårene går frit rundt på de lyngklædte bakker (28 km).

Aktivitet

I området er der gode muligheder for lystfiskere, som kan fiske fra kysten, på havet eller i en nærliggende Put & Take-fiskesø. For golfspillere er mulighederne også gode, da der findes en del golfbaner i området. Banerne ved Frederikssund Golfklub og Asserbo Golf Club ligger nærmest Kulhuse. Nordskoven indbyder til vandre- og cykelture langs de mange afmærkede stier.

Attraktion

Jægerspris Slot blev bygget i middelalderen og her kan I opleve bl.a. mindestuer, udstillinger og en slotspark. Jægerspris Mølle er stadig i drift, og i sommerperioden kan der købes friskmalet mel på stedet. Gerlev Rosenpark ved Jægerspris kan fremvise flere end 5000 planter (10 km). Frederikssund er en hyggelige handelsby ved fjorden med gågade, butikker og gode spisesteder, men byen er også vikingernes hjemsted og sommeren igennem udføres der vikingespil i byen (17 km). J.F. Willumsens Museum i Frederikssund viser udelukkende værker af J.F. Willumsen. Samlingen omfatter bl.a. malerier, tegninger, grafik, keramik, skulpturer og fotografier. Vikingelandsbyen ved Frederikssund er en smukt beliggende, velbevaret landsby med huse og skibe. Skuldelev Dukke og -legetøjsmuseum indeholder mere end 4000 dukker samt en stor samling af drenge- og pigelegetøj fra perioden 1830 til 1950 (20 km).

Udflugt

Ved Skibby kan I på Selsø Slot fra renæssancetiden se landets fornemste riddersale med kæmpemalerier, forskellige udstillinger, landets ældste intakte køkken og et fangehul (24 km). Helsinge er en aktiv og hyggelig handelsby med seværdigheder, museer, gågade, springvand, butikker og spisesteder. Byen ligger midt mellem Arresø og Esrum Sø (24 km). På Vikingeskibsmuseet i Roskilde kan I få et spændende indblik i vikingernes og skibenes historie. I har også mulighed for at opleve en sejltur på Roskilde Fjord på en af museets skibe (45 km). Besøg hovedstaden København med attraktioner som Tivoli, Planetarium, Experimentarium, Carlsberg Glyptotek, Rosenborg Slot med kronjuvelerne, København Zoo og meget mere (61 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

6 Sommerhuse i Kulhuse

Søg sommerhus