Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Jyllinge - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Jyllinge, Sjælland, Danmark udlejes her!

Når I lejer et sommerhus i Jyllinge, lige ud til Roskilde Fjord, kan I holde ferie i et område, som byder på badestrand og dejlig natur. Flere sommerhuse i Jyllinge har udsigt over Roskilde Fjord, som indbyder til lystfiskeri, windsurfing og sejlads.

 

Gæstevurderinger fra Jyllinge

 
 

gæster har givet Jyllinge en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Hans Jørgen, Gørlev besøgte området fra
 
15-09-2018 22-09-2018

Heste tur i Almindingen - godt for både store og små Moseløkke granit også fint - de er gode til børn også


 

Generel

Jyllinge ligger i et meget naturskønt område. Den smukke fjordstrækning, det rene havvand og den børnevenlige vanddybde gør området ideelt for hele familien. Der er også ideelle forhold for lystfiskere, hvor fangsten ofte er havørreder og hornfisk. For sejlerne og ikke mindst windsurfere er en tur op langs fjorden at anbefale. Der er gode indkøbsmuligheder i det overdækkede Jyllinge-Center med bl.a. supermarkeder, apotek, posthus, banker og spisesteder. Den nærmeste større by er Roskilde, og her finder I butikker, restauranter, aktivitetsmuligheder, gallerier og seværdigheder for hele familien.

 

Strand

Sommerhusområdet ligger kun få meter fra fjorden med direkte adgang til en børnevenlig badestrand. Langs Roskilde Fjord kan det også anbefales at bade i Marbæk Strandpark, hvor der er sandbund og lavt vand. Her kan I også spille beachvolley (22 km). Hvis I gerne vil bade i havet, kan Liseleje Strand anbefales. Den skønne, børnevenlige strand ved Liseleje, som ligger ca. 35 km fra Jyllinge, er en af Danmarks bedste Kattegatstrande. Stranden har Blåt Flag, fint sand, klitter og livreddere i sommersæsonen. Der er rigtig gode betingelser for windsurfere her. Der er ca. 40 km til de bedste badestrande ved Øresund, f.eks. kan Skodsborg Strand anbefales. Her kan I solbade i græsset eller spille bold. Men også den børnevenlige Lokeshøj/Frydenlund Strand er et besøg værd.

Natur

Ferieområdet ved Jyllinge er karakteriseret af enge, vådområder, fjord, tanger, strand, bugter, søer og åer. Der findes vandrestier i retning både mod Frederikssund og mod Roskilde. En vandretur gennem den idylliske gamle bydel og gennem miljøet omkring den gamle fiskerihavn er ligeledes en spændende oplevelse. Den gamle fiskerihavn er nemlig anderledes, end det ses andre steder, idet denne ikke er blevet udbygget til lystbådehavn. Der er således mulighed for at opleve en speciel stemning med fiskere, fiskerskure, huse og fiskenet i et miljø, der har tilpasset sig fiskeriet på Roskilde Fjord. I naturreservatet Roskilde Fjord er vandet meget lavt næsten overalt med vanddybder, der visse steder er lavere end 6 m - og her findes et stort antal vadefugle, som yngler på de ca. 30 små øer og tanger. Oplev fjorden, eventuelt fra at vikingeskib eller et moderne fartøj, og nyd udsigten til små øer, skovklædte stejlkyster og et rigt fugleliv (9 km).

Aktivitet

Der findes mange forskellige aktivitetsmuligheder inden for en radius af 20 km i Roskilde og omegn. Besøg fx Roskilde Bowling Center, Roskilde Badet, svømmehallen for hele familien, eller den 1250 m lange Gokart-bane i Roskilde Racing Center. Som golfspiller er I godt placeret i dette område. Roskilde Golf Klub ligger kun ca. 20 km fra sommerhusområdet. Asserbo Golfklub er en af de ældste og bedste i Danmark og ligger i et vidunderligt naturområde ved Arrenakke Bakke. Her er der udfordringer for både nybegyndere og øvede (ca. 31 km). Hvis I er interesseret i lystfiskeri, er der mange muligheder for at fange velnærede ørreder i Roskilde Fjord - eller I kan besøge Roskilde Fiskeland med praktiske indretninger såsom legeplads, toiletter, grill, bålplads, renseborde til fisk, kiosk og parkeringspladser (24 km). Ved Rågeleje (ca. 47 km) finder I Heatherhill, der med sine høje skrænter er et attraktivt sted for paragliders. Vindforholdene gør ligeledes området velegnet til windsurfing.

Attraktion

Jyllinges smukke kirke er historisk. Den er opført helt tilbage til 1080-1130. Kirken er bygget med romansk kor, skib, apsis og et gotisk tårn fra ca. 1400. I sommerperioden bliver der i Frederikssund opført Vikingespil, og her finder I også J.F. Willumsens Museum. Samlingen omfatter bl.a. malerier, tegninger, grafik, keramik, skulpturer og fotografier (ca. 15 km). Vikingelandsbyen ved Frederikssund (16 km) er en herlig beliggende og velbevaret landsby med huse og skibe. Roskilde, en af de ældste byer i Danmark, var for mere end 1000 år siden vikingernes handelsplads og har siden udviklet sig til at blive en betydningsfuld by. Den smukke Roskilde Domkirke (17 km) med de røde teglsten er kun én af de mange seværdigheder i denne by. I domkirken finder I gravkapeller og et interessant museum, der fortæller om Roskilde Domkirkes tusindårige historie. Se bl.a. den kostbare klædedragt, som Christian IV.''s børn blev begravet i.

Udflugt

Besøg Fredensborg Slot og tag del i en rundvisning - måske træffer du Kronprinsen og den skønne Kronprinsesse Mary (ca. 30 km). Besøg også hovedstaden København med attraktioner som Tivoli, Planetarium, Eksperimentarium, Carlsberg Glyptotek, Rosenborg Slot, København Zoo osv. (ca. 50 km). Louisiana i Humlebæk er et museum for moderne kunst. De enestående museumsbygninger og den smukke gamle park danner en spændende ramme om kunsten (ca. 53 km). Karen Blixen Museet på Rungstedlund er indrettet med galleri, udstillinger, Karen Blixens egne stuer, lysbilledafdeling, bibliotek og café (ca. 42 km). For børnefamilier kan Sommerland Sjælland (ca. 50 km) byde på øens største vandland, Amazonas, gokarts, karruseller og skydning - www.sommerlandsj.dk. Bonbonland (ca. 77 km) har mere end 70 aktiviteter for hele familien - til vands, til lands og i luften, og verdens ældste forlystelsespark ''Bakken'' (40 km) er forlystelser, Pjerrot, restauranter, revyer og underholdning.

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

1 Sommerhuse i Jyllinge

Søg sommerhus