Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Højby Lyng - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Højby Lyng, Sjælland, Danmark udlejes her!

Ferieområdet Højby Lyng på Sjællands vestkyst byder på en god og børnevenlig badestrand, ud mod Sejerø Bugt, samt mange skønne sommerhuse. Mellem stranden og sommerhusene i Højby Lyng kan I opleve det smukke naturområde Korevlerne, som er en del af Geopark Odsherred.

 

Gæstevurderinger fra Højby Lyng

 
 

19 gæster har givet Højby Lyng en gennemsnitlig vurdering på 4,58 ud af 5 stjerner.

 
youtube
 

Generel

Sommerhusområdet Højby Lyng er omgivet af grønne lyngbakker, dejlig badestrand og et fredet naturområde med et rigt fugleliv. I et privat sommerhus her er I tæt på naturen, men samtidig finder I byer, sommerlande, zoos og andre seværdigheder for hele familien inden for få kilometer fra ferieområdet. Området indbyder ligeledes til sejlture, golf, fisketure og andre aktiviteter i naturen. Højby Lyng ligger ved kysten, nogle kilometer fra byen Højby, hvor I kan købe dagligvarer og besøge en kirke med meget fine kalkmalerier. Tæt ved Højby ligger Nykøbing Sjælland, som byder på spisesteder, shopping og kultur. I Højby Lyng er der mulighed for at tage jeres hund med på ferie i et privat sommerhus. Her kan I finde sommerhuse, hvor hund er tilladt.

 
Badegæster på den dejlige badestrand med lavt, klart badevand i Højby Lyng En familie på stranden i sommerhusområdet Højby Lyng Fra sommerhusene i Højby Lyng kan I følge en sti til badestranden Det imponerende naturområde, Korevlerne, mellem sommerhusene og stranden i Højby Lyng
 

Strand

I Højby Lyng kan I benytte en fin og børnevenlig badestrand med klitter og lavt vand. Besøg også den skønne, brede sandstrand ved Gudminderup, få hundrede meter fra Højby Lyng, på jeres ferie i sommerhus. Denne strand blev i 2007 kåret som en af landets bedste badestrande af Jyllandsposten. Gå ikke glip af den smukke solnedgang over vandet fra strandene i Højby og Gudmindrup.

Natur

Højby Lyng er omgivet af skønne, lyngklædte klitter, strandeng, sandstrand og Ellinge Skov. Lige syd for sommerhusområdet ligger Korevlerne - et flot, fredet naturområde med strandeng, laguner, overdrev og et rigt fugleliv. Højby Sø er en indsø, som blev skabt af en storm for over 100 år siden. Søen ligger i et 60 ha stort område med stier, og rundt om søen findes en række spændende planter. Området omkring stranden ved Hønsinge Lyng, 5 km mod syd, er fredet, men I må gerne vandre og cykler i den dejlige, kuperede natur med skov samt fyr- og granplantager. Ved Hovvig, øst for Nykøbing, kan I opleve et spændende fuglereservat.

Aktivitet

Sommerhusudlejning i Hæjby Lyng indbyder til aktiviteter i den dejlige natur. Svigter vejret, kan I blandt andet tage i svømmehal i byen Vig eller bowle i Nykøbing Sjælland. I kan følge stierne i naturområdet Korevlerne og nyde synet af de mange fugle. Golfspillere har gode muligheder for at udfolde sig her - I kan afprøve banerne hos Højby Golfbane (5 km), Odsherred Golfklub (6 km), Mensalgård Pay&Play-bane med 9 huller (6 km) og Dragsholm Golf Club (18 km). Lystfiskere kan kaste snøren ud langs kysten, i Lammefjordskanalerne eller på havet - ombord på en kutter, som sejler ud fra Havnsø eller Sjællands Odde. Desuden finder I flere Put&Take-fiskesøer i området.

Attraktion

Troldhøj Jættestue ved Højby er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer med to kamre. Jættestuen er 4,5 m høj, 26 m i diameter og var engang gravkammer for 98 mennesker. Udstilling fra udgravningen kan I se på det nærliggende Stenstrup Museum (5 km). Lumsås Mølle, nær Sjællands Odde, er et arbejdende møllemuseum, hvor melet bliver malet på gammeldags maner. Oplev de imponerende konstruktioner, det smukke interiør, de hvide møllevinger og køb eventuelt mel med hjem (7 km). Besøg Odsherred Zoo ved Asnæs, hvor I kan gå rundt mellem dyrene og opleve dem på nært hold. Der er kun sikkerhedshegn, hvor det er absolut nødvendigt. Se dyrene blive fodret og oplev en spændende falkoneropvisning (10 km). Sommerland Sjælland ved Nørre Asmindrup byder på mere end 60 aktiviteter for hele familien - blandt andet en hyggelig kanotur, en vild tur i rutschebanen eller en tur i Sjællands største vandland (10 km).

Udflugt

Nykøbing Sjælland er en hyggelige købstad med gågade, forretninger og fortovscaféer (9 km). Nyd stemningen i den charmerende by. Besøg det smukke Dragsholm Slot ved Hørve - et af Danmarks ældste slotte (19 km). Tag på sejltur fra Havnsø (27 km) til øen Sejerø, som har Danmarks mildeste klima, et kuperet landskab, mange små badestrande samt flere gravhøje og en bautasten. Sagnlandet Lejre i Lejre består af 4 huse og 8 mindre værksteder fra jernalderen. Her kan I sejle i udhulede stammebåde, hugge brænde med jernalderøkse og male mel (56 km). Tag en tur til København og nyd storbyens puls, de spændende seværdigheder og de mangfoldige, kulturelle tilbud (95 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

5 Sommerhuse i Højby Lyng

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Højby Lyng Sommerhus, Højby Lyng

      Reg.nr.: 90-2724

      150 m til vandet

      Sovepladser: 5

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

       

      Højby Lyng Sommerhus, Højby Lyng

      Reg.nr.: 90-2730

      1250 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

       

      Højby Lyng Sommerhus, Højby Lyng

      Reg.nr.: 90-2734

      2000 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 2008,-

       

      Højby Lyng Sommerhus, Højby Lyng

      Reg.nr.: 90-2723

      800 m til vandet

      Sovepladser: 5

      Soverum: 2