Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Helsingør - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Helsingør, Sjælland, Danmark udlejes her!

Hold ferie i den aktive og charmerende havneby Helsingør. Her kan i bade ved Øresunds strande, opleve byens stemning og nyde nærheden til vandet. Når I holder ferie i et sommerhus eller en ferielejlighed i Helsingør, er I omgivet af strande, lystbådehavn, Kronborg Slot og byens andre spændende seværdigheder.

 

Gæstevurderinger fra Helsingør

 
 

43 gæster har givet Helsingør en gennemsnitlig vurdering på 4,60 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Jørn sudergaard, Give besøgte området fra
 
27-07-2019 03-08-2019

Kronborg er fantastisk.


Lars, Haderslev besøgte området fra
 
13-07-2019 20-07-2019

Espergærde er en fantastisk lille by med en god strand. Vi har besøgt årstiderne gård som ligger kun 3km fra huset Det er I hvert fald et besøg værd


Catherine, København S besøgte området fra
 
21-07-2018 28-07-2018

If you can, go and see Hamlet at Kronborg castle. Wonderful afternoon and best introduction to Shakespeare that I can imagine!


Pia, Ålsgårde besøgte området fra
 
19-05-2018 01-06-2018

Mange fine steder i byen. De mange cafeer og restauranter skal besøges. Kig indenfor i de gamle baggårde, hvor nogle af dem har den hyggelige stemning. Besøg Kulturværftet, havnen, Madmarkedet og Kronborg


Pia, Ålsgårde besøgte området fra
 
13-04-2018 16-05-2018

Herlig restaurant i byen. Restaurant La Mer kan anbefales. Rigtig god mad og hyggelig betjening. Rumbles laver den bedste burger. Miss Coffee har de bedste bagels og kaffe. Ellers skal kaffen nydes på Lagoni.


 

Generel

Helsingør er beliggende i det nordøstlige hjørne af Sjælland, med udsigt til Helsingborg i Sverige. Byen er kendt for bl.a. Kronborg Slot, et af Nordeuropas mest betydelige renæssanceslotte, den store, moderne og atmosfærefyldte marina nord for slottet, færgehavnen syd for slottet, Marienlyst Slot, som ligger bag lystbådehavnen, de dejlige, børnevenlige badestrande samt de mange museer og aktivitetstilbud. Derudover finder I gode indkøbsmuligheder og et utal af spisesteder i byen. Der er kort afstand til skove, søer, Sverige, kendte feriebyer og små, hyggelige fiskelejer.

 
Dejligt badevand ved stranden, der ligger lige vest for Helsingør Sandstrand med lavt og klart vand i udkanten af Helsingør Kronborg Slot ligger ud til Øresund, midt i Helsingør Farvestrålende huse langs voldgraven ved Kronborg Slot i Helsingør
 

Strand

2 af Øresunds dejlige og børnevenlige badestrande ligger tæt ved Helsingør Nordhavn, byens fiskeri- og lystbådehavn. De mest besøgte strande i området finder I ved Grønnehave, Kronborg, Snekkersten (3 km mod syd) og Espergærde (6 km mod syd). Stranden ved Hornbæk er en pragtfuld badestrand med finkornet sand, børnevenlige vanddybder, høje klitter, Blåt Flag og livreddere i højsæsonen. Strandaktiviteter som vandcykling, beachvolley og windsurfing er populære her. Hornbæk Havn ligger bag ved stranden, og molerne sørger for, at der er udelukkende fint sand på stranden (12 km). Det er også muligt at bade i Esrum Sø. Ved Fredensborg (14 km) finder I f.eks. et godt badested i nærheden af Fredensborg Slot, som er sommerresidens for den danske Dronning Margrethe og hjem for Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Natur

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov er en del af Kronborg Statsskovdistrikt og området er karakteriseret af løv- og nåletræer, bakker, moser og lavninger med flere søer. Gå ikke glip af den en tur rundt om den idylliske Bondedam, der leverer vandkraft til møllehjulene. Skoven er beliggende lidt nordvest for Helsingør. Den naturskønt beliggende Gurre Sø er omgivet af skovene Horserød Hegn mod nord og den fredelige og næsten uberørte Gurre Vang mod syd (10 km mod vest). Den smukke skov 'Hornbæk Plantage' har et rigt dyre- og planteliv samt mange afmærkede vandre- og cykelruter (12 km). I det bakkede, varierede landskab omkring Tikøb finder I Arresø, der med sine 40 km2 er Danmarks største sø, og Esrum Sø, som er omkranset af skov (14 km). I Nordsjælland finder I desuden Danmarks største søer, Arresø og Esrum sø, samt den smukke Gribskov - Danmarks største løvfældende skov.

Aktivitet

Skulle badevejret svigte jer, kan I benytte både Marienlyst Badeland og Helsingør svømmehal. Helsingør byder desuden på flere bowling- og minigolfbaner, og byen er omgivet af gode stier, som indbyder til vandre-, cykel- og rideture. Der er mulighed for at køre med veterantog om sommeren her. Lystfiskere har gode muligheder langs kysten mellem Helsingør og Hornbæk. Der kan også fiskes fra Helsingør Havns moler og fra en jolle, som kan lejes i byen. Ønsker I at komme på havfiskeri, kan I tage med på en turbåd fra Helsingør. Desuden kan I fiske i områdets søer, som f.eks. Sorte Sø, Klare Sø, Gurre Sø, Hornbæk Sø samt Put & Take fiskesøen 'Fredensborg Ørredfiskeri'. Nogle af Danmarks bedste golfbaner er beliggende i Nordsjælland. Helsingør Golf Club, Hornbæk Golfklub, Simon's Golf Club ved Kvistgård, Fredensborg Golf Club og Nivå Golf Klub er bare nogle af de nærmeste.

Attraktion

Kronborg Slot er beliggende ved indsejlingen til Øresund. Slottet er en verdensberømt seværdighed på grund Shakespeares drama om den danske prins Hamlet. Slottet er en elegant og smuk renæssancebygning med en enestående beliggenhed. På slottet finder I Handels- og Søfartsmuseet, som rummer Danmarks største maritime samling. Marienlyst Slot i Helsingør er en smuk, arkitektonisk perle, som ligger med udsigt over Øresund. Slottet fungerer som museum med en samling af malerier og sølvarbejder. Danmarks Tekniske Museum i Helsingør rummer en stor samling af fly, dampmaskiner, opfindelser, elektriske apparater og biler. Helsingør Bymuseum er indrettet i det smukke Karmeliterhus fra 1516, og fortæller om Sundtoldens historie og byens erhvervsliv. Helsingør Vinmuseum befinder sig i de gamle stemningsfulde kældre under det Classenske Palæ. Helsingørs ældste vinhandel fungerer i dag som museum og rummer en vinhistorisk udstilling.

Udflugt

Tag evt. en afstikker til Sverige - turen med færgen fra Helsingør til Helsingborg tager kun 20 minutter. Hammermøllen i Hellebæk (5 km) er en restaureret mølle, der i dag fungerer som museum og café. Ved ruinerne af Gurre Slot, som blev opført i 1100-tallet, bliver fortiden levende og det siges, at der spøger om natten her (9 km). Nordsjællands Legetøjsmuseum i Kvistgård udstiller legetøj fra perioden 1840-1960. Et spændende sted for alle i familien (10 km). Louisiana i Humlebæk er et museum for moderne kunst. De enestående museumsbygninger og den smukke park danner en spændende ramme om kunsten (10 km). Slotsparken ved Fredensborg Slot er åben året rundt og her kan I følge 16 km gange, stier og alleer rundt i den smukke have med skulpturer, pavilloner, broer osv. (14 km). Karen Blixen Museet på Rungstedlund er indrettet med galleri, udstillinger, Karen Blixens egne stuer, lysbilledafdeling, biblioteksrum og café (25 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

6 Sommerhuse i Helsingør

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 10734,-

       

      Helsingør Sommerhus, Helsingør

      Reg.nr.: 93-0308

      150 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Helsingør Sommerhus i by, Helsingør

      Reg.nr.: 93-0315

      600 m til vandet

      Sovepladser: 5

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 3150,-

       

      Helsingør Ferielejlighed, Helsingør

      Reg.nr.: 93-0311

      50 m til vandet

      Sovepladser: 2

      Soverum: 1

    •  Kategori

      ?

       

      Helsingør Ferielejlighed, Helsingør

      Reg.nr.: 93-0312

      50 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 0

    •  Kategori

      ?

       

      Helsingør Ferielejlighed, Helsingør

      Reg.nr.: 93-0314

      100 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 0

       

      Inklusiv slutrengøring

    •  Kategori

      ?

       

      Helsingør Ferielejlighed, Helsingør

      Reg.nr.: 93-0313

      50 m til vandet

      Sovepladser: 2

      Soverum: 0