Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Hellebæk - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Hellebæk, Sjælland, Danmark udlejes her!

Ferieområdet Hellebæk på Nordsjællands kyst byder på badestrande, skøn og fredfyldt natur samt seværdigheder for hele familien.

 

Gæstevurderinger fra Hellebæk

 
 

1 gæster har givet Hellebæk en gennemsnitlig vurdering på 5,00 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
13-07-2019 20-07-2019

Yoga på Tegners Museum og bærbrunch i Dronning Mølle kan virkelig anbefales.


 

Generel

Når I holder ferie i et sommerhus i Hellebæk, kan I nyde Nordsjællands dejlige badestrande, den skønne, kuperede natur bag kysten og nærheden til alle Nordsjællands attraktioner. Området er meget kendt for sommerhusudlejning, og det skyldes de mange tilbud, man som feriegæst kan nyde godt af her. Hellebæk ligger ved Øresund mellem Ålsgårde og Helsingør og er kendt for sin idylliske og historiske vandmølle Hammermøllen. Fra stranden kan I se silhuetten af Kronborg Slot, som ligger kun 5 km fra Hellebæk, og bag stranden ligger byens huse på en skråning, der rejser sig bag kysten. Bag byen kan I nyde de kuperede og uspolerede naturområder med skov, søer og et rigt fugleliv. I kan handle lokalt eller i havnebyen Helsingør, ''Porten til Øresund'', som byder på mange butikker og spisesteder.

 
Dejlig sandstrand ud til Øresund i ferieområdet Hellebæk I Hellebæk kan I bade ved en dejlig sandstrand Udsigt langs kysten ved sommerhusområdet Hellebæk Den idylliske vandmølle Hammermøllen ligger i et skovområde bag Hellebæk
 

Strand

Stranden ved Hellebæk er en fin og børnevenlig sandstrand. Den vestlige del af Hellebæk er næsten vokset sammen med ferieområdet Ålsgårde, som byder på badestedet Langebro. Langebro er en bred badebro med bænke og masser af plads til afslapning og solbadning. Broen går langt ud i havet og danner et havbad, der beskytter mod vinden. Havet ud for Hellebæk er også meget velegnet til windsurfing. Ønsker I at bade ved en bred badestrand med fint sand, høje klitter og livredder i højsæsonen, kan I tage til Hornbæk Strand, 6 km mod vest.

Natur

Hellebæk er omgivet af hav og smukke, kuperede naturområder med skov og hede. Lige bag Hellebæk ligger Hellebæk Skov, Hammermølle Skov, Hellebæk Kohave og Teglstrup Hegn. I Hellebæk Kohave ligger den idylliske sø, Pernillesøen, hvor I fra et fugleskjul kan iagttage trækfugle, rovfugle, traner, gæs, lappedykkere osv. Fra de smukke, bakkede lynglandskaber, Teglstrup Hegn, kan I opleve en sjælden, uberørt højmose og nyde udsigten over havet.

Aktivitet

Den dejlige sandstrand ved Hellebæk indbyder til badning, afslapning og strandaktiviteter. I kan fiske i Øresund fra kysten ud for Hellebæk eller besøge en af områdets Put and Take fiskesøer. Mellem Hellebæk og Helsingør kan I spille golf på den smukke og kuperede golfbane hos Helsingør Golf Club. De uspolerede naturområder bag Hellebæk indbyder til vandreture. Ved søerne i de fredelige omgivelser kan I også studere diverse fugle. I Multiparken i Helsingør kan unge skate, køre på løbehjul og BMX, spille fodbold og prøve et parkouranlæg.

Attraktion

Omkring 500 m bag kysten kan I besøge den idylliske vandmølle Hammermøllen ved Bondedammen i Hellebæk Skov. Hammermøllen blev indtil 1870 anvendt til fremstilling af gevær- og pistolløb, men er i dag indrettet til café med udstilling af fotos og genstande fra husets historie. Både Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn indeholder flere fortidsminder fra tidligere, da der blev produceret kanoner og geværer i skoven. Hellebæk Kirke fra 1920 er meget speciel, da den er bygget i barokstil. Fra kirken har I udsigt til Sverige. Besøg Helsingør, som bl.a. kan byde på en stor lystbådehavn, den spændende Kulturhavn med det underjordiske museum M/S Museet for Søfart og stålskulpturen HAN, det smukke renæssanceslot Kronborg Slot samt et utal af andre interessante seværdigheder. Oplev feriebyerne Hornbæk (7 km) og Gilleleje (18 km), der begge byder på skønne strande, herlig havnestemning og et charmerende byliv med specialbutikker og indbydende spisesteder.

Udflugt

På Rudolf Tegners Museum ved Dronningmølle kan I beundre billedhuggeren Tegners skulpturer af gips og marmor - både inde i museet og ude i den smukke skulpturpark. I Dronningmølle finder I også udstillingshuset Munkeruphus, hvor I kan opleve kunst, kunsthåndværk, design og arkitektur (14 km). Louisiana i Humlebæk er et museum for moderne kunst. De enestående museumsbygninger og den smukke, gamle skulpturpark danner en unik og spændende ramme om udstillingerne af billedkunst og skulpturer (15 km). Lige nord for Esrum Sø finder I det gamle cistercienserkloster Esrum Kloster fra 1151. Klostret fungerer i dag som et kulturhistorisk museum med en udstilling om Cistercienserordenen og stedets historie. Udenfor kan I opleve en klosterhave med spændende urter. I kan deltage i forskellige middelalderinspirerede arrangementer her året rundt (17 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

1 Sommerhuse i Hellebæk

Søg sommerhus