Et rigtig skønt og smukt moderniseret sommerhus i sten/træ, bygget i 1960 og moderniseret i 2010 med panoramaudsigt over havet og kun 25 m fra strand med sten. Smuk og velholdt have. Hele 4 terrasser, placeret forskellige steder omkring huset og i haven. Fra køkken og spisestuen er der frit udsyn til Nekselø og Sejerø, hvortil der er færgeruter fra den hyggelige havn i nærheden. I sommerhalvåret kan solnedgangen nydes fra både huset og haven, og det er muligt at se solen stå op over bjergene i Ordrup. Indvendig er der overalt flotte, lyse trægulve, hvide vægge og lofter. Dejligt badeværelse med gulvvarme, bruseniche
og vaskesøjle. Flot og hvidt køkken udstyret med bl.a. opvaskemaskine, mikrobølgeovn, komfur med keramiske kogeplader og ovn. Stue med brændeovn, TV, video, DVD-afspiller samt stereoanlæg med CD-afspiller WIFI - begrænset 50 mb pr.uge. Endvidere udestue med klinkegulv. Vaskemaskine og tørretumbler forefindes. Til familien med småbørn, er der barneseng, barnestol, puslebord og sandkasse på terrassen. Her kan man slappe af og nyde naturen, tæt ved golfbane og fredet naturområde, Vesterlyng, samt Havnsøs havnemiljø med fiske- og lystbåde. Der kan fiskes fra kysten.
Bemærk: Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S