Sommerhusudlejning i Gudmindrup Lyng - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Gudmindrup Lyng, Sjælland, Danmark udlejes her!

Hold ferie i et sommerhus i Gudmindrup Lyng, lige ud Sejerø Bugt på det nordvestlige Sjælland. Ferieområdet byder på dejlig, børnevenlig strand, skøn natur og hyggelige sommerhuse for enhver smag. På grund af naturen, stemningen og de nærliggende seværdigheder er Gudmindrup Lyng kendt for sommerhusudlejning.

 

Gæstevurderinger fra Gudmindrup Lyng

 
 

8 gæster har givet Gudmindrup Lyng en gennemsnitlig vurdering på 4,75 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
13-07-2019 til 27-07-2019

Husk at tjekke for flåter.


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
06-07-2019 til 13-07-2019

Vil helt klart anbefale at handle i Super Brugsen i Højby. Viekærgård besøg er et skønt sted for børnene 2-8 år.


Henning, Herlev besøgte området fra
 
15-05-2019 til 20-05-2019

Næsholm borgruin er et besøg vær, meget smuk natur. En tur til Rørvig kan også anbefales.


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
28-07-2018 til 04-08-2018

Burgere på Haveje er et hit.. Gniben har pragtfuld vandretur i det militære område Livet i Rørvig havn


 
youtube
 

Generel

Ferieområdet Gudminderup Lyng byder på strand og dejlig natur med skov og fredede arealer. Der findes flere seværdigheder og aktivitetsmuligheder for hele familien lige i nærheden. Med sommerhusudlejning i Gudminderup Lyng som ferieform har I mulighed for mange dejlige oplevelser på jeres ferie. Der er dagligvarebutikker og et par spisesteder i landsbyen Højby, som ligger 3 km bag stranden og sommerhusområdet. Der er kun få km til Nykøbing Sjælland, som byder på et utal af spisesteder, gode shoppingmuligheder samt kulturelle oplevelser. Tag hunden med på jeres ferie. I Gudminderup Lyng kan I finde et privat sommerhus, hvor I må medbringe jeres hund.

 
Bred sandstrand med klitter og klart, børnevenligt badevand i Gudmindrup Lyng Livreddertårn på den brede sandstrand i ferieområdet Gudmindrup Lyng Udsigt over den nordlige del af stranden i Gudmindrup Lyng fra klitterne Klart, lavt og børnevenligt badevand på stranden i Gudmindrup Lyng
 

Strand

Gudminderup Strand er en dejlig sandbadestrand med lave klitter. Stranden er børnevenlig, da vandet kun langsomt bliver dybt. Stranden blev i 2007 kåret som en af landets bedste badestrande af Jyllandsposten. Gå ikke glip af den smukke solnedgang over vandet under jeres ophold i sommerhus.

Natur

Når I lejer et privat sommerhus i Gudminderup Lyng, kan I gå på opdagelse i en skøn natur. Sommerhusområdet ved Gudminderup Lyng er omgivet af strand, Ellinge Skov og et stort beskyttet naturområde. På et 60 ha stort område med stier er Højby Sø blevet genskabt. Rundt om søen findes en række spændende planter. Ved Ulkerup Skov og Overdrev (ved Nykøbing Sj.) er de gamle hustomter, gærder og gadekær fra en skovlandsby stadig synlige. Området omkring stranden ved Hønsinge Lyng er fredet, men må gerne benyttes. Dejlige naturomgivelser med skov, plantager med fyr og gran samt bakket, varieret landskab omgiver området. Egnen er ideel for cykel- og vandreture. Ved Hovvig, øst for Nykøbing, kan I opleve et spændende fuglereservat.

Aktivitet

I Nykøbing Sjælland kan I bowle i byens bowlingcenter, der også byder på underholdning for de mindste. Området byder på flere golfbaner, bl.a. Højby golfbane, Odsherred Golfklub og Mensalgård Pay&Play-bane med 9 huller. For lystfiskere er der også mange muligheder langs kysten, i Lammefjordskanalerne eller på havet ombord på en kutter fra f.eks. Havnsø eller Sjællands Odde. Desuden findes der 3 Put&Take-fiskesøer i området.

Attraktion

Jættestuen ved Højby er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer med to kamre. Jættestuen er 4,5 m høj, 26 m i diameter og var gravkammer for 98 mennesker. Udstilling fra udgravningen kan ses på det nærliggende Stenstrup Museum (4 km). Nykøbing Sjælland er en hyggelige købstad med gågade, alverdens forretninger og fortovscaféer og gode, kulturelle tilbud. Sommerland Sjælland ved Nørre Asmindrup byder på mere end 60 aktiviteter for hele familien; en hyggelig tur i kano, en vild tur i rutschebanen eller en tur i Sjællands største vandland (9 km). Besøg Lumsås Mølle, som er et arbejdende møllemuseum, hvor melet males på gammeldags maner. Oplev de imponerende konstruktioner, det smukke interiør, de hvide møllevinger og køb evt. mel med hjem (7 km) Området er generelt rigt på gallerier, atelier, værksteder og udstillinger, da området bebos af mange kunsthåndværkere.

Udflugt

I Odsherreds Zoo Dyrepark ved Asnæs kan I opleve 600 dyr, fordelt på 100 arter (19 km). Tag evt. en færgetur fra Havnsø (32 km) over Sejerøbugten til øen Sejerø, som har Danmarks mildeste klima, et kuperet landskab, mange små badestrande samt flere gravhøje og en bautasten. Sagnlandet Lejre består af 4 huse og 8 mindre værksteder fra jernalderen. Her kan I sejle i udhulede stammebåde, hugge brænde med jernalderøkse og male mel (56 km). På vikingeskibsmuseet i Roskilde kan I opleve skibe fra vikingetiden, vikingeskibskopier samt andre nordiske brugsbåde. Museet har desuden egen ø og havn (63 km). Besøg hovedstaden København med det levende kulturliv, museer, musik, teatre, gallerier, forlystelser og Europas længste gågade ''Strøget'' samt attraktioner som Tivoli, Planetarium, Experimentarium, Carlsberg Glyptotek, Rosenborg Slot med kronjuvelerne, København Zoo osv. (96 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

6 Sommerhuse i Gudmindrup Lyng

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Gudmindrup Lyng Sommerhus, Gudmindrup Lyng

      Reg.nr.: 90-2534

      350 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 5

    •  Kategori

      ?

       

      Gudmindrup Lyng Sommerhus, Gudmindrup Lyng

      Reg.nr.: 90-2509

      400 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Gudmindrup Lyng Sommerhus, Gudmindrup Lyng

      Reg.nr.: 90-2533

      1200 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Gudmindrup Lyng Sommerhus, Gudmindrup Lyng

      Reg.nr.: 90-2526

      100 m til vandet

      Sovepladser: 7

      Soverum: 4

    •  Kategori

      ?

       

      Gudmindrup Lyng Sommerhus, Gudmindrup Lyng

      Reg.nr.: 90-2510

      700 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Gudmindrup Lyng Sommerhus, Gudmindrup Lyng

      Reg.nr.: 90-2536

      800 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 4

 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.