Sommerhusudlejning i Grevinge - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Grevinge, Sjælland, Danmark udlejes her!

Når I holder ferie i et sommerhus i Grevinge på Vestsjælland, bor I lige ud til Lammefjorden. Grevinge er omgivet af Odsherreds grønne natur med bakker, skove og fjorde. En sommerhusferie i Grevinge indbyder til aktiv familieferie i naturen.

 

Gæstevurderinger fra Grevinge

 
 

11 gæster har givet Grevinge en gennemsnitlig vurdering på 3,82 ud af 5 stjerner.

 
youtube
 

Generel

Området omkring Greve kaldes Odsherred, og sommerhusområdet ligger i rolige omgivelser, ca. 3 km fra strandene ved Isefjord. I en radius af 2 km kan I købe dagligvarer, og søger I til afveksling en lidt større by, så kan I besøge Holbæk (ca. 21 km). Ikke langt fra sommerhusområdet (ca. 5 km) finder I nogle stendysser fra oldtiden. Glæd jer til en ferie, som bliver præget af indbydende strande, historiske indtryk og afslappende naturoplevelser.

 

Strand

Langs hele kysten ved Isefjord finder I skønne og fredelige strande (fra ca. 3 km). Her findes også mange bøgeskove, der indbyder til afvekslende vandreture - dels langs stranden, dels gennem skoven. De bedste badestrande i ferieområdet finder I dog i Nyrup Bugt og Sejerø Bugt. Stranden ved Sejerø Bugt er Odsherreds bedste badestrand og ligeså børnevenlig som sandstranden ved Lumsås. Også Gudminderup Strand er en herlig, børnevenlig sandbadestrand med små klitter. Alle disse strande ligger ved Højby, ca. 20 km fra feriehusområdet og har det Blå Flag. Strandene er også attraktive for windsurfere. Nyd en herlig solnedgang over vandet fra en af strandene.

Natur

Det afvekslende og bakkede landskab, som står i kontrast til de flade, tørlagte fjordområder (Lammefjord og Siddinge), blev skabt under Istiden. I Grevinge Skov, i nærheden af sommerhusområdet (ca. 5 km), findes flere seværdige stendysser. Midt i skoven findes der f.eks. en dysse uden randsten, som indeholder et stort lukket kammer. Området omkring stranden ved Hønsinge Lyng (ca. 17 km) er fredet, men må gerne besøges. I Ulkerup Skov ved Nykøbing (ca. 23 km) findes gamle levn af huse, hegn og gadekær, som stadig kan ses fra et lille skovområde. Besøg også Hovvig Fuglereservat, der ligger øst for Nykøbing.

Aktivitet

Holbæk Golfklub (ca. 27 km) er med sin enestående beliggenhed, direkte på halvøen Kirsebærholmen, en ganske særlig oplevelse. Nyd udsigten over Holbæk Fjord herfra. Området kan byde på flere golfbaner, bl.a. den 9-hullers Pay & Play Mensalgård Golfbane og Odsherred Golf Klub. For lystfiskere er der mange muligheder langs kysterne, i kanalerne i Lammefjord eller ombord på en kutter, der sejler fra f.eks. Havnsø (ca. 22 km). Desuden er der flere Put & Taker fiskesøer til rådighed i området. Lad jer forkæle i det tyrkiske bad i Holbæk (ca. 21 km), som byder på bl.a. dampbad, sauna og massage. Ferieområdet også ideelt til cykel- og vandreture. Følg evt. den idylliske sti Strandmøllevej i Holbæk langs fjorden fra centrum til marinaen.

Attraktion

Forkæl jer med et godt måltid og besøg det historiske spisested Gundestrup Færgekro ved Lammefjord (ca. 4 km). Dragsholm Slot ved Hørve (ca. 12 km) er Danmarks ældste slot. Den oprindelige fæstning fra den tidlige middelalder har et fangehul og kan byde på mange spøgelseshistorier. I Tuse Kirke (ca. 13 km) kan I se enestående kalkmalerier fra tiden 1460-1480. Tag på udflugt til Svinninge (ca. 14 km) og besøg her museet med modeljernbanen, der med sin 2 km lange strækning er Europas længste. Da der i ferieområdet bor mange kunsthåndværkere, har I mange steder mulighed for at besøge gallerier, atelierer, værksteder og udstillinger. Heraf kan nævnes Galleri Tuse Næs (ca. 16 km) eller Galleri Reiff (ca. 24 km), hvor I kan beundre malerier og keramik.

Udflugt

I Holbæk (ca. 21 km) kan I ikke kun shoppe eller besøge marinaen, men også museet, som består af 13 historiske bygninger og byder på musik og teater i gården. Besøg også landsbyen Nyvang, hvor fortiden bliver levende. Oplev den gamle smedje fra 1869 eller prøv specialiteterne fra Husmandsstedets køkken. Tag evt. på en 1 times tur med færgen fra Havnsø (ca. 22 km) til øen Sejerø, der har Danmarks mildeste klima. Forlystelsesparken Sommerland Sjælland ved Nykøbing byder på mere end 60 aktiviteter for hele familien (ca. 23 km). I Vikingeskibsmuseet i Roskilde kan I se skibe fra Vikingetiden, kopier af vikingeskibe samt andre nordiske skibe (ca. 48 km). Besøg evt. også hovedstaden København med dens royale flair (ca. 81 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

5 Sommerhuse i Grevinge

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.