Dronningmølle er et populært sommerhusområde ved Nordsjællands kyst. Når I holder ferie i et sommerhus i Dronningmølle kan I bade, nyde den smukke natur, fiske i byens fiskesø, spille minigolf og besøge områdets mange seværdigheder. Dronningmølle er et attraktivt feriemål for alle i familien.
Gæstevurderinger fra Dronningmølle
33 gæster har givet Dronningmølle en gennemsnitlig vurdering på 4,36 ud af 5 stjerner.
Gæsternes tips til oplevelser i området
Fredensborg slot Sejltur på Esrum sø Tegners museum Badestrand og gåture perfekt Spisesteder og indkøb perfekt afstand
Søfartsmuseet i Helsingør er et besøg værd, også ned børn.
Små spanske fristelser i Dronningmølle har skønne tapas anretninger.
Fodbold Golf omkring Gribskov var sjovt. 50 kr for børn, 100 kr for voksne. God pris for omkring 2 timers skæg og ballade.
Drømmehuset og Drømmecafeen i Dronningmølle, dejlig forretning og cafe. Brug dem så de består. Gilleleje som helhed.
Kom desværre ikke så meget på stranden, som 2018, men stranden er super lækker. Ellers kørte vi med toget til Helsingør. Var et smut på Bakken og i Zoo i København.
Vi kunne godt have brugt beskrivelse af - hvordan man havde adgang til stranden og hvor man kunne komme derned - uden at genere naboer osv.
Spisestedet Fyrkroen kan varmt anbefales. Esrum kloster er et spændende besøg.
Drej til venstre og gå af stranden mod Gilleleje. Efter en halv km kommer I til Munkerup Hus, hvor der er en del spændende kunst i parken.
Vi gik en tur til vandet, hvor der er utrolig smukt. Sidste aften spiste vi på Fyrkroen med skøn udsigt til Sverige.
Munkeruphus er et besøg værd Gilleleje er en fin by med hyggelig havn
Dejlig fiskesø, anlagt tæt på stranden ca. 1 km fra huset.
10 min gåtur fra stranden som var smuk selvom vinteren. Vi var en tur i Esrum Kloster som havde en skøn naturlegeplads
Dronningmølle ligger øverst på Nordsjælland, omgivet af strand, skov og feriebyer. Perfekt beliggenhed til en dejlig ferie i sommerhus. Midt mellem de to populære feriebyer Gilleleje og Hornbæk ligger Dronningmølle, som har en af Nordsjællands bedste badestrande. Dronningmølle er feriestedet for de, der gerne vil bo i naturskønne omgivelser og dog med bylivet, aktiviteter og seværdigheder i umiddelbar nærhed. I den hyggelige Dronningmølle by er der en togstation, gode indkøbsmulighed samt flere spisesteder.
Ved Dronningmølle er der skøn bred badestrand med fint sand og enkelte klitter. Vandet er lavt og roligt, hvad der gør stranden meget børnevenlig. Der er Blåt Flag og i sommermånederne holder livreddere øje med de badende gæster. Der findes en lang rampe på stranden, som gør det muligt at medbringe kørestol, barnevogn o.lign. Stranden er en af de mest besøgte på Nordsjælland.
Syd for Dronningmølle findes det fredede lyng- og naturområde ''Ruslands Bakker'' med gode vandrestier. Fyrbakkerne ligger ca. 4 km vest for Dronningmølle, mellem Gilleleje og Nakkehoved Fyr, og i skoven findes flere afmærkede vandreruter. Gilbjerghoved ved Gilleleje ligger ca. 35 moh og herfra er der flot udsigt over området og Kattegat. I klart vejr kan I se til Hesselø. Gilbjerg er et yndet træksted for fugle. Ved Grib Skov, 8 km fra Dronningmølle, ligger også Esrum Sø, smukt omgivet af uberørt landskab med skove og enge. Her kan I bade, sejle og studere fugle i fuglereservatet. Heatherhill ved Rågeleje er et flot, fredet og kuperet område med store lyngbakker, som går helt ned til Kattegat.
I Dronningmølle er der minigolfbaner til rådighed. Der findes flere golfbaner i området; bl.a. Passebækgård, Hornbæk, Gilleleje og Asserbo. For lystfiskere er der gode muligheder i Esrum Å samt langs kysten. Dejlige naturoplevelser venter langs de mange vandre- og cykelruter i området. Så der er rig mulighed for at nyde naturen, når I lejer et sommerhus i Dronningmølle.
Sommerhusudlejning i Dronningmølle er et godt grundlag for at besøge mange spændende attraktioner i området. På Rudolf Tegners Museum i Dronningmølle er billedhuggeren Tegner''s skulpturer af gips og marmor udstillet. Nakkehoved Fyr ligger ca. 30 moh og bygget i 1772. Fra stien ved fyret er der flot udsigt over området og havet. Munkeruphus er et fredet, idyllisk beliggende landsted, som nu bruges til udstillinger. Søborg Slotsruin er fra det 12. århundrede og blev i middelalderen brugt til statsfængsel. Ruinen ligger ca. 5 km. fra Dronningmølle. Esrum Kloster er et gammelt cistercienserkloster med en smuk klosterhave og et lille klosterapotek. Klostret ligger meget naturskønt ved Esrum Sø.
I Nordsjælland findes flere interessante slotte, som kan være spændende at besøge på jeres ferie i sommerhus. Bl.a. Kronborg Slot ved ''porten'' til Øresund, Frederiksborg Slot, der med sine tårne og spir har et næsten eventyragtigt udseende, og Fredensborg Slot, som er Dronning Magrethes sommerresidens. Købstaden Helsingør med den hyggelige, gamle bydel og det flotte Kronborg Slot, som er et af Nordeuropas betydeligste renæssanceslotte, ligger 20 km fra Dronningmølle. Hovedstaden København med det levende kulturliv, museer, musik, teatre, gallerier, forlystelser og Europas længste gågade ''Strøget'' ligger 57 km fra Dronningmølle. Her findes attraktioner som Tivoli, Planetarium, Experimentarium, Carlsberg Glyptotek, Rosenborg Slot med kronjuvelerne, København Zoo og meget mere.
Forfatter: Ann Winter
Copyright © 2003-2021 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S
Dronningmølle
3 Kundevurderinger
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 400 m til vandet
Sovepladser: 5 • Soverum: 2 Husdyr tilladt: no • 500 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 600 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 900 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 100 m til vandet
Sovepladser: 7 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: 2 • 350 m til vandet
4 Kundevurderinger
Sovepladser: 10 • Soverum: 4 Husdyr tilladt: no • 10 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 850 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 4 Husdyr tilladt: no • 600 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 1500 m til vandet
Sovepladser: 4 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 900 m til vandet