Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Drøsselbjerg - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Drøsselbjerg, Sjælland, Danmark udlejes her!

Drøsselbjerg på Vestsjælland er et hyggeligt sommerhusområde ved Musholm Bugt og Storebælt. Fra mange sommerhuse har I udsigt over vandet. På jeres ferie i Drøsselbjerg kan I fiske, se på fugle, bade, nyde den skønne og afvekslende natur eller besøge gårdbutikker og den nærliggende Slagelse.

 

Gæstevurderinger fra Drøsselbjerg

 
 

25 gæster har givet Drøsselbjerg en gennemsnitlig vurdering på 4,28 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Pernille, Solrød Strand besøgte området fra
 
07-06-2019 09-06-2019

Vi spillede minigolf ved broen for kun 20 kr pr person


Birthe, Dragør besøgte området fra
 
14-06-2018 17-06-2018

Vi nåede ikke så meget da der kun er 2 hele dage men vi har været i andre sommer huse i området og her er dejligt


 

Generel

I et område med flere oldtidsminder, mindesten, dejlig natur, et rigt fugleliv og Danmarks 4. største sø ligger Drøsselbjerg, lige ud til Storebælt. Ferieområdet er fredeligt, og henvender sig mest til lystfiskere, fugle- og naturelskere. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området, og den nærmeste større by er Slagelse, som ligger 15 km væk.

 

Strand

Den fredelige Drøsselbjerg Strand er en stenet strand med badebro. Der er høje skrænter ned til standen. På halvøen Reersø findes en fin og børnevenlig sandbadestrand.

Natur

Naturen omkring Drøsselbjerg er præget af kyststrækninger, åbne og lavt beplantede områder. Halvøen Reersø har en enestående natur med bl.a. tre vådområder; Flasken, Skiften og Vejlen, hvor der lever vadefugle og ænder. Fra udsigtstårnet på stedet kan I studere fuglelivet (ca. 15 km) Danmarks 4. største sø Tissø og den omgivende natur er et naturskønt, fredet område med mange vade- og vandfugle. Ved søens østside finder I den lille bøgeskov ''Klinteskov'', som har et højtliggende, bakket og varieret landskab. Tissø er udlagt som et EU-fuglebeskyttelsesområde (16 km). Slagelse Lystskov er et dejligt skovområde med bl.a. søen ''Studentersøen''.

Aktivitet

Der findes mange gode fiskepladser langs kysten ud for Drøsselbjerg, hvor vandet er dybt. Derudover er vestsiden af halvøen Reersø et sted med gode muligheder for lystfiskere. Herfra er der flot udsigt over Storebælt, Storebæltsbroen, Kalundborg og i klart vejr Fyns Hoved. Det er også muligt at fiske efter ferskvandsfisk i Tissø Der findes flere golfbaner i nærheden af Drøsselbjerg. Banerne ved Korsør Golf Klub og Sorø Golfklub er de nærmeste. Den varierede natur i området indbyder til cykel- og vandreture.

Attraktion

Mindestenene i Mullerup Mose indikerer stederne, hvor fund fra stenalderens jægere og fiskere ændrede Danmarks historie (3 km). Besøg halvøen Reersø med de stråtækte, hvidkalkede bindingsværksgårde fra 1700-tallet, en lille hyggelig fiskerihavn, Reersø Museum, en enestående natur med et rigt fugleliv samt de mange kunsthåndværkeres værksteder og udstillinger (13 km). Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse er en 1000 år gammel vikingeborg. Et museum på stedet udstiller fund fra udgravninger (værktøj, våben, dragter o.lign.) samt rekonstruktioner (15 km). Omkring Bjerge findes flere jættestuer, bl.a. Regnarshøj ved Bjerge by og Rævehøj, hvorfra I har pragtfuld udsigt over Storebælt (15 km). På østsiden af Tissø finder I hele 7 herregårde med smukke alléer, omgivet af marker og skove, bl.a. de 3 middelaldergårde Søbygård, Kattrup og Selchausdal (ca. 17 km).

Udflugt

Besøg Slagelse, som bl.a. har en gammel bydel, der er blevet restaureret i hyggelig stil med brosten på vejen. Byen kan desuden byde på et interessant museum med en gammel købmandsforretning og spændende historiske samlinger, gallerier samt gode indkøbsmuligheder og spisesteder (15 km). Birkegårdens Haver ved Tågerup er en smuk oplevelse og en fryd for øjet og næsen. Oplev en engelsk, japansk og dansk have samt dyrefold med tamme dyr (24 km). Tag evt. en færgetur fra Havnsø (44 km) over Sejerøbugten til øen Sejerø, som har Danmarks mildeste klima, et kuperet landskab, mange små badestrande samt flere gravhøje og en bautasten. Bonbonland i Holme Olstrup har mere end 70 aktiviteter for hele familien - til vands, til lands og i luften (58 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

2 Sommerhuse i Drøsselbjerg

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Drøsselbjerg Sommerhus, Drøsselbjerg

      Reg.nr.: 91-2012

      400 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 3