Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Dalby Huse - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Dalby Huse, Sjælland, Danmark udlejes her!

Hold ferie i et sommerhus i Dalby Huse, lige ud til Isefjord, på den nordlige del af Sjælland. Ferieområdet Dalby Huse ligger i grønne omgivelser i Jægerspris Bugt, tæt ved Frederikssund, og byder på badestrand og skøn natur.

 

Gæstevurderinger fra Dalby Huse

 
 

gæster har givet Dalby Huse en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.

 

Generel

Det roligt beliggende sommerhusområde ligger kun få hundrede meter fra stranden i dejlige naturomgivelser. Dagligvarer kan købes inden for en radius af 1 km. Glæd jer ikke kun til en forfriskende natur, men også til slotte, kirker og talrige museer. Den nærmeste større by er Frederikssund, som ligger ca. 11 km herfra.

 

Strand

Stranden ved Dalby Huse er ideel for familier med små børn. Det fine sand og det lave vand mellem sandbankerne gør stranden meget børnevenlig. Tag evt. på en udflugt til stranden ved Kulhuse (ca. 18 km), som er en herlig sandstrand med Blåt Flag, beliggende direkte ved havnen i Kulhuse. Mellem Kulhuse og landsbyen Lynæs er Roskilde Fjord særdeles velegnet til windsurfing.

Natur

I skoven Nordskoven finder I bl.a. Danmarks ældste egetræer. Området byder også på et utal af vandre- og cykelstier (ca. 18 km). Søen Arresø (ca. 34 km) er med sine 40 km2 Danmarks største sø. Her er der gode muligheder for vandre- og cykelture langs søen. En cykeltur søen rundt er 50 km lang. Desuden er det muligt at tage en hyggelig sejltur på søen. Ikke langt fra søen finder I Tibirke Bakker, et herligt, fredet naturområde med lyngklædte bakker. Fra et udsigtspunkt i området er der en herlig udsigt over Arresø, Gribskov og en bid af Roskilde fjord.

Aktivitet

I dette område har lystfiskere gode muligheder fra kysten, på havet eller i en af de nærtliggende Put & Take fiskesøer. Golfspillere har også gode muligheder for at udøve sin sport, da der i dette område findes op til flere golfbaner. I en afstand af ca. 7 km fra sommerhusområdet ligger Frederikssund Golf Klubs bane.

Attraktion

I den botaniske have Gerlevparken kan I beundre mere end 5000 planter (ca. 6 km), og ved Skibby kan I besøge renæssanceslottet Selsø Slot med bl.a. landets fornemste riddersal samt et fangehul (ca. 8 km). Jægerspris Mølle er stadig i drift, og i sommerperioden kan I købe friskmalet mel her (ca. 8 km). Jægerspris Slot blev bygget i middelalderen, og her kan I bl.a. opleve et mindested, udstillinger og en smuk slotspark (ca. 9 km). Frederikssund (ca. 11 km) er en hyggelig handelsby ved fjorden med gågade, forretninger og gode restauranter, men byen er også hjemby for vikingerne og derfor bliver der her i sommerperioden opført vikingespil. Besøg også J.F. Willumsens Museum i Frederikssund, som udelukkende viser værker af J.F. Willumsen. Samlingen omfatter bl.a. malerier, tegninger, grafik, keramik, skulpturer og fotografier.

Udflugt

Kulhuse (ca. 18 km) ligger på spidsen af Hornsherred, og herfra er der færgeforbindelse til landsbyen Sølager. Kulhuse er en gammel landsby, hvilket de velbevarede og smukke huse vidner om. På Vikingemuseet i Roskilde får I et spændende indblik i vikingernes historie (ca. 39 km). Helsinge er en aktiv og hyggelig handelsby med seværdigheder, gågade, springvand, forretninger og restauranter (ca. 46 km). Besøg Sommerpark Nordsjælland, der er et overflødighedshorn af fornøjelser og aktiviteter for såvel børn som voksne. Sommerparken ligger mellem Rågeleje og Helsinge, og her finder I bl.a. en junglesti og et badeland (ca. 50 km). Besøg også hovedstaden København med attraktioner som Tivoli, Planetarium, Eksperimentarium, Carlsberg Glyptotek, Rosenborg Slot med kronjuvelerne, København Zoo og meget mere (ca. 54 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

0 Sommerhuse i Dalby Huse

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.