Sommerhusudlejning i Bisserup - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Bisserup, Sjælland, Danmark udlejes her!

Bisserup er en lille, idyllisk landsby på Sjællands sydkyst.

 

Gæstevurderinger fra Bisserup

 
 

gæster har givet Bisserup en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.

 

Generel

Ferieområdet ligger i Karrebæksminde Bugt og ved strandsøen Holsteinborg Nor, et vildtreservat med et særlig rigt fugleliv. Her kan I ikke kun nyde den forfriskende natur og de rekreative omgivelser, men også kulturelle oplevelser i den nærliggende, gamle handelsby Næstved, som har bevaret en del af sine bygninger fra Middelalderen (ca. 21 km).

 

Strand

Øst for Bisserup Havn finder I en herlig badestrand med Blåt Flag. Den skønne, brede sandstrand ved Karrebæksminde (ca. 18 km) har sandbund og Blåt Flag. Det klare vand bliver kun langsomt dybt, så derfor er stranden meget børnevenlig.

Natur

Strandsøen Holsteinborg Nor er forbundet med havet (Smålandsfarvandet) gennem 2 små vandløb. Store dele af Holsteinborg Nor er i perioder tørlagt, hvilket giver de talrige fugle rig mulighed for at finde føde. Vest for Holsteinborg Nor ligger Basnæs Nor. Begge strandsøer bliver delt af en dæmning til øen Glænø. På Glænø er landskabet præget af bakker og skrænter. Her findes også en skøn badestrand og et fuglereservat. Fra Glænø har I en skøn udsigt over øen Ormø. Enø Overdrev (ca. 18 km) er et fredet fugleområde, hvor det også er muligt at opleve sæler.

Aktivitet

Golfklubben char(39)Næstved Ny Golfklubchar(39) ligger kun 16 km fra Bisserup med flot udsigt over Karrebæk Fjord. char(39)Sydsjællands Golfklubchar(39) ved Mogenstrup ligger ca. 22 km herfra. Der er gode fiskemuligheder fra molerne i Karrebæksminde (ca. 18 km), eller i åen Susåen (ca. 27 km), hvor I bl.a. kan fange gedder. Har I lyst til at ride, kan I besøge rideskolen Baunehøj ved Næstved. I og omkring Næstved er der aktivitetsmuligheder som f.eks. tennis, volleyball, bordtennis, bowling, skydning og go-kart bane. Der findes ligeledes svømmehaller i området.

Attraktion

I kan vandre langs strandsøen Holsteinborg Nor. Over marker og gennem skove kommer I efter ca. 16 km vandring til Holsteinborg Slot, som på grund af sin prægtige beliggenhed er et af Danmarks mest kendte slotte. Fra hovedbygningen kan I se Smålandshavet, Storbælt og de idylliske, små øer Glænø og Ormø. Den skønne ø Enø (ca. 18 km) består af 2 dele, som er forbundet med hinanden ved hjælp af en smal tange. På den nordlige del ligger landsbyen Enø, og på den sydlige del finder I et fredet fugleområde. Enø er forbundet med den hyggelige fisker- og badeby Karrebæksminde med en bro. Her finder I en hyggelige stemning, en bådehavn fyldt med atmosfære, en minigolfbane, gode indkøbsmuligheder og flere restauranter og caféer. Ved kanalen og bådehavnen er der et røgeri, fiskekuttere og en livlig fiskehandel.

Udflugt

Besøg den levende handelsby Næstved, der er omgivet af skøn natur og bl.a. kan byde på en række historiske seværdigheder (ca. 21 km). Nordøst for Enø ligger øen Gavnø med det gamle slot. Gavnø Slot har en af Danmarks smukkeste blomsterparker. Oplev også sommerfuglelandet på stedet (ca. 26 km). Bonbonland i Holme-Olstrup kan byde på mere end 70 aktiviteter for hele familien, bl.a. Danmarks vildeste rutsjebane char(39)Vildsvinetchar(39), raftingbane, karruseller, cirkus, børneteater og sørøversø (ca. 28 km). Gisselfeld Slotspark ved Bråby er en af Nordeuropas smukkeste haver med mange botaniske sjældenheder (ca. 41 km), men reserver også lidt tid til hovedstaden med det royale flair - København (ca. 108 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

0 Sommerhuse i Bisserup

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.