Sommerhusudlejning i Tranum - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Tranum, Nordvestjylland, Danmark udlejes her!

Tranum er et herligt ferieområde med skøn badestrand, virkelig smuk natur og dejlige sommerhuse for enhver smag. Når I holder ferie i Tranum kan I nyde Vesterhavets strande og skovene bag kysten. Ferieområdet byder desuden på kunst, kunsthåndværk og et meget rigt dyreliv. I Tranum kan I også besøge en herlig skovlejeplads.

 

Gæstevurderinger fra Tranum

 
 

75 gæster har givet Tranum en gennemsnitlig vurdering på 3,99 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Jeanette, Ans By besøgte området fra
 
12-10-2018 til 14-10-2018

Var en tur i Rune og se sand og træ skulptur det var flot 👍 Og rubjerg knude fyr skal man næsten også se 👍


Flemming, Helsingør besøgte området fra
 
01-09-2018 til 08-09-2018

Et besøg på Skovgårds hotel og restaurant kan varmt anbefales. Stedet laver mormormad med hjælp fra udviklingshæmmede som på den måde er beskæftiget


Kathrin, varde besøgte området fra
 
28-07-2018 til 04-08-2018

God Strande i nærheden. Faarup Sommerland er en besøg værd.


René, Greve besøgte området fra
 
28-07-2018 til 04-08-2018

- Blokhus er en hyggelig ferieby, med mange shoppingmuligheder og Blokhus Fiskerestaurant, er afgjort et besøg værd, hvis man er til det maritime på menukortet. - Bulbjerg klit er også et besøg værd. Både fra havsiden og på toppen.


Laura Ionela, Odder besøgte området fra
 
21-07-2018 til 28-07-2018

Vi var 4 voksner og 3 børn og vi brugt tiden i Fårup Sommerland hvor der er alt til alle.


 
youtube
 

Generel

Det smukke område Tranum Strand er beliggende i den sydlige del af Jammerbugten - mellem Rødhus og Slettestrand. Landsbyen Tranum ligger et par km bag kysten, og her kan I købe dagligvarer. 10 km bag kysten byder Brovst på gode indkøbsmuligheder og flere spisesteder. Ved Slettestrand, 3 km herfra, trækker kystfiskerne stadig deres både op på stranden hver dag efter brug. Den uspolerede og varierede natur i området har gennem årene tiltrukket mange kunstnere og kunsthåndværkere. Besøg evt. nogle af deres gallerier, lysestøberier og keramikværksteder. Den friske havluft, havets brusen, hedearealerne og de gode sommerhuse gør Tranum Strand til et attraktivt feriested. Her befinder I jer midt i naturen, men dog stadig tæt på f.eks. byer, golfbaner og seværdigheder for hele familien.

Mere arrow

 
Bred sandstrand i Tranum og sommerhuse i klitterne bag stranden Købmandsbutik og spisested ved stranden i Tranum Badegæster i Vesterhavet på Tranum Strand Bunker på stranden i Tranum
 

Strand

Tranum Strand er en dejlig, bred sandstrand med enkelte sten. Stranden, som har Blåt Flag, afskærmes af klitter med marehalm, hvor I uden besvær kan finde en læfyldt gryde. Foruden gode bade- og aktivitetsmuligheder er der også gode betingelser for windsurfing ved Tranum Strand. På den nordlige del af stranden ligger 2 bunkere fra 2. verdenskrig. Stranden er fredelig og behagelig, og de lokale nyder ligeledes at slappe af her. Gå ikke glip af den enestående solnedgang over Vesterhavet. Det er tilladt at køre i bil på stranden.

Natur

Den fredede Tranum Klitplantage er et naturskønt, uspoleret og kuperet skovområde med klithede, vandrestier og et rigt dyreliv. Den omgivende natur er ligeledes enestående og varierende, da den veksler mellem frodige marker, høje klinter, klitlandskaber, hede og det alsidige Vesterhav, der skifter karakter efter vejret. Fosdalen og Langdalen er to store, kuperede og meget naturskønne dale med vandløb i bunden samt en enestående flora og fauna. Dalene munder ud i landets største indlandsskrænt Lien, som er 66 m høj (4 km). Svinkløv Plantage indeholder mange gode vandrestier, og muligheden for at møde rådyr på turen også til stede. I plantagen kan I følge en gammel, tysk betonvej, som fører gennem skoven og ud til ''Sømærket''. Her befinder I jer højt over havet og I kan nyde en pragtfuld udsigt over Vesterhavet og området så langt øjet rækker. Slette Å løber lige gennem plantagen (7 km).

Aktivitet

Der er gode muligheder for at vandre langs havet eller i baglandets klit- og hedelandskaber. Stranden indbyder til badning, solbadning samt strand- og vansportsaktiviteter. Havets vinde skaber bl.a. gode betingelserne for windsurfing her. I landsbyen Tranum kan børnene benytte en dejlig naturlegeplads. Golfspillere kan bl.a. afprøve banerne hos Jammerbugtens Golfklub ved Fjerritslev, hvor den 18-hullers bane er naturligt anlagt (14 km) eller Blokhus Klit Golfklub med både en 18-hullers og en 9-hullers bane (17 km). Lystfiskere kan fiske direkte fra kysten eller afprøve en af områdets Put & Take fiskeparker, bl.a. Gøttrup Fiskepark og Blokhus Fiskepark (begge 19 km). Hvis badevejret svigter, kan I besøge det subtropiske Øland Badeland. Her findes aktiviteter for hele familien, som f.eks. vandrutschebane, spa, børnebassin, sauna og solarier (19 km).

Attraktion

Dette området er rigt på kunsthåndværkere, og i deres værksteder og gallerier udstilles bl.a. keramik, stentøj, malerier, raku og glaskunst. Besøg evt. Tranum Lys og Glas (5 km), Ejstrup Lys, hvor I indimellem kan dyppe jeres egne lys i sommerperioden (5 km), samt Rakugalleriet i Telling, hvor lertøjet glaseres og brændes efter gammel japansks skik (8 km). Det karakteristiske og flot restaurerede Svinkløv Badehotel er meget naturskønt beliggende på Svinkløv Strand (6 km). Kokkedal Slot ved Brovst er et imponerende trefløjet slot i 2 etager med en meget spændende historie (10 km). Harmonikamuseet ved Brovst rummer ca. 1000 forskellige, stadig fungerende harmonikaer, som er op til 150 år gamle (13 km).

Udflugt

Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum er Nordeuropas bedst bevarede landbryggeri. Bryggeriet fremstår som i gamle dage med 100 år gamle bryggerkedler, gærkar og øltønder. Bryggergården, der nu er indrettet til museum, omfatter også et malteri og en tappehal (14 km). I Fjerritslev kan I desuden besøge Han Herred Naturcenter og lære mere om området natur og dyreliv. Den hyggelige og populære ferieby Blokhus byder på butikker, restauranter, beværtninger, iskiosker, bowlingcenter, underholdning og atmosfære (20 km). Fæstningsanlægget Aggersborg ved Aggersund indeholder spor efter 48 langhuse. Ved ringborgen kan I se en udstilling om borgens opbygning (20 km). I forlystelsesparken Fårup Sommerland & Aquapark kan I prøve mere end 50 spændende forlystelser for hele familien, inkl. Danmarks største vandland og Danmarks største rutschebane, Falken. Når entreen er betalt, kan I prøve det hele i Fårup Sommerland (42 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2018 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


Mindre arrow

 

20 Sommerhuse i Tranum

Søg sommerhus