Vi havde glædet os til at komme til det nyrenoverede hus, på Søndervej 25.
MEN – det første syn der mødte os var en overfyldt skraldespand, med en overfyldt pose ved siden af, og en ulækker flamingo-kasse, med rester fra fisk og skaldyr.
Da vi træder indenfor møder der os et møgbeskidt hus.
De nye flotte trægulve var ikke støvsuget.
Køkkenbordet fuld af krummer. Køkkenskufferne var mega snavset. Opvaskemaskinen ligeså, og fyldt med snavset bestik.
Alt service måtte vi rengøre inden brug. En større rengøring af køleskab var nødvendig inden vi kunne tage det i brug.
Der var sat bånd omkring toiletkummerne, som om der havde været rengøringspersonale i huset. Men møblementet var uhyre snavset, både i skuffer og på flader, for ikke at nævne spejlene, som bar tydeligt præg af ikke at være rengjort.
Trappen til loftet var uhyggelig snavset – og under sengene var der centimertyk støv – sure strømper – tomme flasker og cigaretter. Desuden måtte vi vaske alle frotte´lagner inden vi ville bruge sengene. Føj.
Møblerne i hele huset måtte tørres af, de løse tæpper bankes og støvsuges.
Ved henvendelse til Sol og Strand – med fotodokumentation – fik vi tilbudt at få rengjort huset, men bureauet kunne ikke sige hvor lang tid der ville. Beskeden var at der var meget travlt, og om vi ikke ”bare kunne gå en tur ud i byen”.
Det var vi ikke tilfredse med, og ville ikke vente på, så vi måtte selv i gang. 4 voksne gjorde rent i 3 timer.
Vi var rigtig kede af den start på vores ferie, og den manglende service fra Sol og Strand.
Specielt i disse tider – Corona – er det uforsvarligt at aflevere et hus uden at der overhovedet er gjort rent.