Sommerhuse i Rødhus

Sommerhusudlejning i Rødhus - dejlig ferie i sommerhus

Naturen har hovedrollen, når ferien går til Rødhus. Her er en skøn, bred sandstrand der bliver bakket op af vidtstrakte klit- og hedeområder.

Den forsvundne landsby

Der er ikke ret langt fra Rødhus til Blokhus og Løkken. Men i Rødhus er stemningen mere fredfyldt og afslappet. Her er det naturen spiller hovedrollen. Sommerhusene er bygget, så de falder ind i landskabet. Grundene er store, og mellem husene er der strækninger med den oprindelige vegetation.
Indtil sandflugten satte ind for over 400 år siden, var Rødhus en velhavende landsby, men sandet lagde området øde, og i dag er der ingen spor tilbage af den oprindelige bebyggelse.

Rødhus er som skabt til lange vandreture, cykelture, lystfiskeri og naturligvis badning og solbadning ved stranden.

Stranden og naturen

At kalde stranden ved Rødhus for en hemmelighed vil være en overdrivelse. Men her er ikke så meget trængsel som ved mange af de øvrige strande langs vestkysten. Det er en strand i europæisk topklasse, og det er tilladt at køre i bil på stranden.

Lidt sydvest for Rødhus strand er der et område, hvor det er almindeligt at bade uden tøj og som derfor er populært blandt naturister.

Landskabet omkring Rødhus er kuperet med klit, hede og spredt fyrreskov.

Udflugter

Et anderledes sted at besøge er Rødhus Kirke, der også kaldes ”kirken ved verdens ende”. Den ikke ret stor, og så er den speciel ved, at den oplyses med levende lys – og intet andet.

Trækker naturen er Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile, svær til at komme udenom, det samme gælder Rubjerg Knude hvor det berømte fyrtårn, der i 2019 blev flyttet 70 meter ind i landet, knejser.

Blokhus ligger ganske tæt på, hvis der er brug for lidt sydlandsk sommerferiestemning, og Aalborg er absolut også spændende. Den nordjyske hovedstad har et godt handelsliv, ligesom kulturinstitutioner som Kunsten, Nordkraft og Musikkens Hus er et besøg værd.

Attraktioner

Fårup Sommerland

Fårup Sommerland er både et sommerland og et vandland. Fårup er en af landets mest besøgte turistattraktioner og det er ikke uden grund. Forlystelserne er i top, og sommerlandet har netop indviet Danmarks største rutsjebane. Trækker vandet er det muligt at dyppe sig i Danmarks største vandland.
Bemærk: Denne attraktion er en del af Sol og Strand+

Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum

Det bedst bevarede landbryggeri i Nordeuropa ligger i Fjerritslev. Det var her, at P. Kjeldgaard i slutningen af 1800-tallet byggede sit bryggeri, der var den eneste bygning i to etager på vejen mellem Aalborg og Thisted. Fjerritslev har siden 2019 kaldt sig Bryggerbyen

Aalborg Zoo

Aalborg Zoo, som har omkring 2300 dyr fordelt på 125 forskellige arter. Haven holder åbent året rundt undtagen. Hunde er velkomne, når de holdes i snor.
Bemærk: Denne attraktion er en del af Sol og Strand+


Nordsøen Oceanarium

Oceanariet, der er Nordeuropas største akvarium, har mere end 7.000 fisk og andre havdyr bag de tykke glas. Det er muligt at klappe fiskene i rørebassinet og se med, når hajerne og klumpfisk bliver fodret. Der er 10.000 kvadratmeter under tag og 6.000 kvadratmeter udendørs, hvor blandt andet sælerne boltrer sig.

Museum For Papirkunst

Museet, der ligger i Hune, er Nordens eneste specialmuseum for papirkunst. Kvinden bag museet er papirkunstneren Karen Bit Vejle. Udover at beundre papirklippene er der mulighed for selv at forsøge sig med saksen.

Skulpturparken Blokhus

Skulpturparken på over 20.000 kvadratmeter har en stor udstilling af skulpturer, der først og fremmest er fremstillet af sand. Parken har også sansehaver med blomster, ligesom der er aktiviteter for børn.

Haven i Hune

Haven i Hune, der er over 7.500 kvadratmeter stor, er en af Nordjyllands mest populære attraktioner. Bag haven stod kunstneren Anne Just, der fra 1991 og frem forvandlede et klitområde til en kæmpestor, frodig have.

Blokhus Saltcenter

Det er ikke bare på Læsø, der sydes salt. Det sker også i Blokhus Saltcenter, hvor tusindvis af liter havvand hvert år forvandles til velsmagende salt. Det er energien fra 64 solfangere, der sørger for forvandlingen.

Børglum Kloster

Børglum Kloster tilhørte i sin tid ordenen De hvide brødre. Den sidste biskop var den berygtede Stygge Krumpen. I forbindelse med reformationen overtog kongen klostret, der efterfølgende blev til bolig for skiftende danske stormænd. Siden 1835 har klostret være i slægten Rottbølls eje. I dag er der åbent for offentligheden.

 

 

.