Det hyggelige ferieområde Kollerup ved den nordjyske vestkyst byder på skøn Vesterhavsstrand, dejlig natur og hyggelige sommerhuse i det kuperede klitlandskab bag Vesterhavet. Kollerup er et helt unikt hjørne af Danmark, hvor I kan nyde roen og den uspolerede natur.
Gæstevurderinger fra Kollerup
36 gæster har givet Kollerup en gennemsnitlig vurdering på 4,53 ud af 5 stjerner.
Gæsternes tips til oplevelser i området
Helt klart tag ud til Slettestrand
Bulbjerg er bestemt et besøg værd. Skøn og fantastisk natur. Traveskoene kan blive luftet
Vi var på tur rundt i det meste af den sydlige del af Jammerbugt Kommune. Var i Thisted - Løgsrør - Hanstholm - Gøl og selvfølgelig Fjerritslev. Vu besøgte Vesterhavet flere steder - Thorup Strand - Kollerup strand - Svinkløv Badehotel - Slette Strand - Tranum Strand.
Glenholm vingård syd for Løgstør er et besøg værd.
Bulbjerg er et besøg værd.
Råbjerg knude fyr Hanstholm bunkermuseum Mountainbike banen
Hundeskov 5 min kørsel derfra. Brix mix reol marked. Fjerritslev har mange gode butikker og supermarkeder Pluk selv dine kantareller i Kollerup plantage.
Har spist på Fjerritslev kro som var rigtig god mad. Fik pizza bragt ud og de var mega gode. Bageren har nogle rigtig godt morgenbrød og folk var venlige rundt omkring. En dejlig by at besøge. Der var ik langt til en fin badestrand Grønnestrand med en smuk natur.
Kollerup ligger mellem Fjerritslev og Vesterhavet, inderst i Jammerbugten og midt i et uberørt og fredet naturlandskab med indlandsklitter, lyng og fyrretræer. Kollerup indbyder til ophold i naturen, hvor I kan vandre, bade, dyrke friluftsaktiviteter eller blot slappe af. Få km fra Kollerup ligger Fjerritslev, som byder på gode indkøbsmuligheder, flere spisesteder, aktivitetsmuligheder og seværdigheder. Inden for en kort køreafstand finder I golfbaner, forlystelsesparker og attraktioner for hele familien.
Den bilfri Kollerup Strand er en bred sandstrand med enkelte sten. En del af stranden mellem Kollerup Strand og nabostranden Grønne Strand er udlagt som naturiststrand. Ved stranden kan I se fritidsfiskerne, der går ud og røgter deres garn fra den åbne strand. Gå ikke glip af den enestående solnedgang over Vesterhavet fra stranden eller klitterne.
Det fredede landskab ''Kollerup Plantage'' bag Kollerup Strand er meget specielt med skov, hede og indsøer lige bag klitterne. Kollerup ligger tæt ved Svinkløv, som bl.a. er kendt for sit smukke og velholdte badehotel samt Svinkløv Plantage. Her finder I bl.a. Slette Å og mange udsigtspunkter. Lidt væk fra kysten ligger ''Svinklovene''; en gammel tysk betonvej fører gennem skoven ud til ''Sømærket'' med tyske fæstningsrester. Her befinder I jer højt over havet og I kan nyde en pragtfuld udsigt over Vesterhavet og hedearealerne ved Grønne Strand. Fosdalen er en stor, kuperet og meget naturskøn dal med 80 m høje bakker, en unik flora og fauna, en kilde med friskt vand og et vandløb i bunden. Dalen munder ud i landets største indlandsskrænt Lien, som er 66 m høj og fører fra Tranum til Grønne Strand (14 km).
Der er gode muligheder for at vandre og ride langs stranden og i den afvekslende natur bag kysten. Her findes et utal af gode, afmærkede vandrestier i området mellem Kollerup og Svinkløv/Slette Strand, og langs disse kan I opleve de mest naturskønne områder. Det er muligt at fiske fra direkte stranden eller i en af områdets Put & Take fiskesøer. Ønsker I at fiske på dybere vand, kan tage på havfiskeri med fiskekutter fra Hanstholm (52 km) til Det Gule Rev, som ligger 2 timers sejlads fra land. Golfspillere kan afprøve banerne hos Jammerbugtens Golfklub ved Fjerritslev, hvor den 18-hullers bane er naturligt anlagt (4 km), Blokhus Klit Golfklub med både en 18-hullers og en 9-hullers bane (31 km) eller Nordvestjysk Golfklub ved Klitmøller, som byder på en af landets mest udfordrende og smukkest beliggende baner (62 km).
Ved Grønne Strand ligger Lyngmøllen fra 1876 - Danmarks eneste bevarede vindmølle, som er dækket med lyng på alle sider (2 km). Tæt herved kan I besøge det smukke, restaurerede Svinkløv Badehotel. Området er rigt på kunsthåndværkere, som har værksteder og udstillinger med keramik, stentøj, raku og glaskunst. Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum er Nordeuropas bedst bevarede landbryggeri. Bryggeriet fremstår som i gamle dage med 100 år gamle bryggerkedler, gærkar og øltønder. Bryggergården, der nu er indrettet til museum, omfatter også et malteri og en tappehal (4 km). I Fjerritslev kan I desuden besøge Han Herred Naturcenter og lære mere om området natur og dyreliv.
Fæstningsanlægget Aggersborg ved Aggersund indeholder spor efter 48 langhuse. Ved ringborgen kan I se en udstilling om borgens opbygning (17 km). Kokkedal Slot ved Brovst er et imponerende trefløjet slot i 2 etager med en meget spændende historie (22 km). Den 47 m høje kalkklint ved Bulbjerg er beboet af havfugle, og fra klinten kan I opleve en enestående udsigt over hele Jammerbugten. Der er indrettet en lille udstilling i bunkeren på toppen af klinten, som er Danmarks eneste fuglefjeld (24 km). I forlystelsesparken Fårup Sommerland & Aquapark kan I prøve mere end 50 spændende forlystelser for hele familien, inkl. Danmarks største vandland og Danmarks største rutschebane, Falken (51 km). På Museumscenter Hanstholm kan I opleve Museumsbunkeren - Nordeuropas største fæstning med bunker. På museumsområdet kan I også se udstillinger, kanoner, uniformer, våben osv. (52 km).
Forfatter: Ann Winter
Copyright © 2003-2021 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S
Kollerup
3 Kundevurderinger
Sovepladser: 8 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 4000 m til vandet
2 Kundevurderinger
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 4000 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 3500 m til vandet
5 Kundevurderinger
Sovepladser: 8 • Soverum: 4 Husdyr tilladt: 2 • 5000 m til vandet
4 Kundevurderinger
8 Kundevurderinger
Sovepladser: 6 • Soverum: 2 Husdyr tilladt: 1 • 4000 m til vandet
Sovepladser: 5 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 4500 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: 2 • 4000 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: 1 • 4000 m til vandet