Pris garanti Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Kjul - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Kjul, Nordvestjylland, Danmark udlejes her!

Kjul er et naturskønt ferieområde med hyggelige sommerhuse, omgivet af dejlig natur med skov, klitplantager og Vesterhavet. Når I holder ferie i et sommerhus i det fredlige ferieområde Kjul, bor I tæt ved dejlig badestrand, Hirtshals og byens mange seværdigheder for hele familien.

 

Gæstevurderinger fra Kjul

 
 

54 gæster har givet Kjul en gennemsnitlig vurdering på 4,78 ud af 5 stjerner.

 
youtube
 
youtube
 

Generel

Sommerhusområdet Kjul Strand er beliggende ca. 5 km nordøst for Hirtshals. På Kjul Strand ligger flere vrag fra den tid, da den gamle skudehandel med Norge foregik herfra. Næsten alle sommerhuse i området er beliggende i en fredet klitplantage. Kjul er derfor et ideelt feriested for de, der foretrækker at holde ferie i naturskønne og rolige omgivelser. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området, og Hirtshals byder på butikker, spisesteder, seværdigheder og aktivitetsmuligheder.

 
Sommerhuse i grønne omgivelser ved Kjul Strand Klitlandskabet bag stranden i Kjul Den brede sandstrand i Kjul Sommerhuse på vej mod stranden i Kjul
 

Strand

Kjul Strand er en af landets bedste sandbadestrande, hvor det Blå Flag vidner om, at stranden er velholdt og at vandet er rent. Stranden er afskærmet af lave klitter med marehalm. Det er tilladt at medbringe bilen på stranden. Der er gode muligheder for at windsurfe på strandens bølger. Gå ikke glip af den helt enestående solnedgang over Vesterhavet fra stranden eller klitterne.

Natur

Kjul Strand er omgivet af en kuperet og meget smuk natur med strand, klitplantage, hede og skov. Her finder I overalt de helbredende urter som vendelboerne igennem generationer har tilsat egnens snaps bjæsken. Skoven Lilleheden Klitplantage ligger mellem Kjul og Hirtshals, og her kan I opleve et varieret fugleliv. Landskabet byder desuden på duftende nåletræer, bøgetræer, frugtbuske, svampe, bakker, marker og Kjul Å, hvis vand tidligere var kendt for at have en helende virkning. Uggerby Plantage er beliggende mellem Kjul og Tversted, og her finder I et rigt plante- og dyreliv. Uggerby Å løber igennem det smukke landskab, som kan beundres fra både vej, cykelsti og vandresti.

Aktivitet

Hirtshals Golfklub, som er beliggende i Kjul, råder over en 18-hullers, let kuperede golfbane samt en 9-hullers Pay & Play bane. I kan leje rideheste i området og ride i klitplantagerne og på stranden, eller leje kanoer og sejle på den kønne Uggerby Å. Der er gode fiskemuligheder i området, bl.a. direkte fra Kjul Strand, i de nærliggende fiskeparker, i Uggerby Å, i Hirtshals Havn og ved fyret i Hirtshals. Ønsker I at fiske på havet, kan I sejle med en kutter ud fra Hirtshals Havn til forskellige vrag eller rev, fx Det Gule Rev. I Hirtshals Bowling Center kan I bowle, spille airhockey, billard osv. Fun-Park i Hirtshals er et stort naturområde med aktiviteter for børn, bl.a. indianerlejr, hoppepuder, øksekast osv., samt flere forskellige dyrearter, som I kan klappe og kæle for.

Attraktion

Ved Kjul Strand kan I besøge et keramikværksted med brugskunst og stentøj samt en billedhugger Stinne Teglhus, som forarbejder naturens sten. Handelsbyen Hirtshals byder på en stor havn, gode indkøbsmuligheder, spisesteder og seværdigheder (5 km). De 144 trin i Hirtshals Fyr fører jer op i 35 m højde og giver jer en storslået udsigt over havet, kysten og landet. Nordsømuseet i Hirtshals er berømt for Europas største saltvandsakvarium, Oceanariet på 4,5 mio. liter vand. På Nordsømuseet kan I opleve ca. 60 forskellige fiskearter fra hele Nordsøen, og nogle kan I endda røre ved. I Hirtshals kan I bl.a. også besøge Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri - et komplet bunkeranlæg med museum fra 2. verdenskrig.

Udflugt

I Tuen ved Tversted kan I besøge et spændende ørnereservat, komme helt tæt på nogle af verdens største ørnearter og se dem blive fodret i luften (18 km). Besøg det idylliske og stemningsfulde fiskerleje Lønstrup, som bl.a. er kendt for sine mange gallerier og kunsthåndværkere (33 km). Et sandflugtsmuseum er etableret i nærheden af Rubjerg Knude Fyr fra 1900, og fra fyret, som vil sande til i løbet af få år, er der flot udsigt over hav og landskab (38 km). I forlystelsesparken Fårup Sommerland kan I prøve mere end 50 spændende forlystelser for hele familien, inkl. Danmarks største vandland og Danmarks største rutschebane, Falken. Når entreen er betalt, kan I prøve det hele i Fårup Sommerland (52 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

5 Sommerhuse i Kjul

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Kjul Sommerhus, Kjul

      Reg.nr.: 10-4004

      625 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Kjul Sommerhus, Kjul

      Reg.nr.: 10-4019

      200 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Kjul Sommerhus, Kjul

      Reg.nr.: 10-4024

      500 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 2103,-

       

      Kjul Sommerhus, Kjul

      Reg.nr.: 10-4028

      100 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

       

      Kjul Sommerhus, Kjul

      Reg.nr.: 10-4023

      300 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 2