Sommerhusudlejning i Bunken - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Bunken, Nordvestjylland, Danmark udlejes her!

Med et sommerhus i Bunken, nær Skagen, er I omgivet af dejlig Kattegatstrand, høje klitter og skøn natur. Sommerhusene i Bunken ligger i rolige omgivelser, lige ved en stranden og en god golfbane, og en kort køretur bringer jer til vandreklitten Råbjerg Mile eller den attraktive ferieby Skagen.

 

Gæstevurderinger fra Bunken

 
 

52 gæster har givet Bunken en gennemsnitlig vurdering på 4,13 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Nadia, Taastrup besøgte området fra
 
12-08-2017 til 26-08-2017

Husk myggesprsy , ser løber en lille å næsten ved siden af huset :)


 

Generel

Bunken er et roligt og hyggeligt sommerhusområde, som befinder sig i naturskønne omgivelser med sandstrand, hav, klitter, plantager og vandreklitten Råbjerg Mile på det nordligste af Jyllands østkyst. Bunken er et ideelt feriested hvis I ønsker at opholde jer i fredelige og kønne omgivelser, og alligevel være tæt på fritidsaktiviteter, interessante naturområder og seværdigheder for hele familien. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området, og 19 km fra Bunken byder Skagen på et utal af butikker, restauranter, aktiviteter, museer og attraktioner.

 
Sandstrand med klitter ved Bunken nær Skagen Ved Bunken kan I bade ved en dejlig strand med fint, hvidt sand Sommerhusene i Bunken ligger ugenert i de grønne omgivelser bag stranden Golfklubben Hvide Klit ligger tæt ved sommerhusene i Bunken
 

Strand

Bunken Strand er en dejlig og børnevenlig sandstrand med enkelte sten og skaller. Østkyst-stranden er afskærmet af høje klitter. Vandet er rent og bølgerne er små. Stranden har Blåt Flag og er desuden bilfri. Her har I gode muligheder for at bade, solbade, surfe, vandre og fiske.

Natur

Den smukke Bunken Klitplantage, som omgiver Bunken, er præget af klithede og plantage med sitkagran, skovfyr, bjergfyr og contortafyr. Plantagen ligger lige op ad den imponerende og kæmpemæssige vandreklit Råbjerg Mile. Milen rummer omkring 4 millioner kubikmeter sand, og flytter sig hvert år flere meter mod nordøst på grund af sandflugten. Landskabet omkring Bunken er derudover karakteriseret af plantager, klitlandskaber, hedeområder, Skagerrak og Kattegat. De dejlige naturomgivelser giver gode levebetingelser for mange dyr, som I kan observere i området.

Aktivitet

Kun 3 km fra Bunken kan golfspillere benytte den udfordrende, 18-hullers bane med mange grantræer hos golfklubben Hvide Klit. Her finder I bl.a. også en driving range, putting green, øvebunker og en par-3-bane med 6 huller. Der er gode muligheder for at fiske, bade, surfe, spille tennis og minigolf, vandre, cykle og ride i området. En cykelsti fører direkte fra Bunken og helt op til Skagen. Flere steder i området kan I tage med på sejltur og se det hele lidt fra vandsiden. Skagen Strand Badeland i Hulsig er et 500 m2 stort subtropisk badeland med bl.a. vandrutschebane, vandkanoner, grotte og tyrkisk bad (7 km).

Attraktion

Råbjerg Mile ved Bunken er Danmarks største vandreklit. Vandreklitten er ca. 40 m høj, bevæger sig op til 15 m hvert år og danner en mini-ørken sydvest for Skagen. Sandflugten ved klitten har efterladt Råbjerg Stenene - en stenslette, som er opstået fordi kun det fine sand fra Råbjerg Mile flyttes, og de større sten bliver liggende (2 km). Farm Fun ved Ålbæk er en dyrepark med legeland. Kom tæt på gårdens dyr, bl.a. grise, køer, får, kænguruer, emuer, ponyer, hængebuesvin, kaniner, geder, marsvin, påfugle og lamaer, eller benyt de sjove månebiler, gyngerne og hoppepuden (5 km). Besøg Ørnereservatet i Tuen ved Tversted. I sommersæsonen er det muligt at komme helt tæt på nogle af verdens største ørnearter og se dem blive fodret i luften. Oplev bl.a. vandrefalk, jagtfalk, duehøg, kongeørn og havørn (12 km). Den Tilsandede Kirke, hvis tårn rager op over sandet, er beliggende syd for Skagen. Den enorme sandflugt i området er skyld i, at kirken blev begravet (14 km).

Udflugt

I Skagen kan I bl.a. opleve smukke bymiljøer med de idylliske gule huse med røde tegltage og hvide blonder, nyde stemningen i den levende fiskerihavn og i lystbådehavnen med de berømte røde huse, se hvad der inspirerede de berømte Skagensmalere og besøge Grenen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes (19 km). Snyd ikke jer selv for en tur til det idylliske og hyggelige Gl. Skagen ¿ nyd evt. solnedgangen fra bænken ved stranden (17 km). Nordsømuseet i Hirtshals er berømt for Europas største saltvandsakvarium, Oceanariet på 4,5 mio. liter vand. På Nordsømuseet kan I opleve ca. 60 forskellige fiskearter fra hele Nordsøen, og nogle kan I endda røre ved (33 km). I forlystelsesparken Fårup Sommerland & Aquapark kan I prøve mere end 50 spændende forlystelser for hele familien, inkl. Danmarks største vandland og Danmarks største rutschebane, Falken. Når entreen er betalt, kan I prøve det hele i Fårup Sommerland (77 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

7 Sommerhuse i Bunken

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 3544,-

       

      Bunken 

      Reg.nr.: 10-1516

      150 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 3011,-

       

      Bunken 

      Reg.nr.: 10-1530

      2000 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 2542,-

       

      Bunken 

      Reg.nr.: 10-1529

      2000 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 4

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 3037,-

       

      Bunken 

      Reg.nr.: 10-1535

      1500 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 1633,-

       

      Bunken 

      Reg.nr.: 10-1534

      2000 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 4013,-

       

      Bunken 

      Reg.nr.: 10-1514

      2000 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 4

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 2305,-

       

      Bunken 

      Reg.nr.: 10-1524

      2500 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3