Sommerhusudlejning i Strandby - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Strandby, Nordøstjylland, Danmark udlejes her!

Et roligt, naturskønt og attraktivt feriemål for hele familien

 

Gæstevurderinger fra Strandby

 
 

gæster har givet Strandby en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.

 

Generel

Strandby er en lille, hyggelig fiskerby ved Kattegat, 8 km nord for handelsbyen Frederikshavn. Byen indeholder en aktiv og charmerende fiskerihavn, en lille marina, en dejlig badestrand, flere butikker og en utraditionel, oval kirke med sadelformet tag. På afstand minder kirken om en fiskerkutter med sejl. Fra både by og strand er der udsigt til øgruppen Hirsholmene, som ligger nogle få km ud for området. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Strandby, og 8 km herfra byder Frederikshavn på gode shoppemuligheder, spisesteder samt seværdigheder for hele familien.

 

Strand

Strandby Strand er en dejlig, bred sandstrand med klitter og Blåt Flag. Der er gode parkeringsforhold ved stranden samt en lang rampe, som gør adgang med bl.a. barnevogn og kørestol mulig. Da vandet er meget roligt og kun langsomt bliver dybt, er stranden meget børnevenlig. På en klar dag er det muligt at se helt til Skagen fra stranden. Lige nord for Frederikshavn kan I nyde tropestemning, klitter, gryder, palmesus, skyggefulde tangparasoller samt flere beachvolleybaner på Danmarks eneste palmestrand (6 km).

Natur

Strandby er omgivet af frodig natur med lidt skov og marker samt den skønne badestrand. Lige syd for Strandby, hvor Elling Å løber ud i Kattegat, kan I opleve en strandeng med et rigt fugleliv. Fuglene kan observeres fra et fugletårn på stedet. Øgruppen Hirsholmene, som ligger ud for Strandby, er Danmarks nordligste øgruppe. Hirsholmene er fredede og udlagt som et naturvidenskabeligt reservat. Et stort antal fugle yngler og overvintrer her. Bag Frederikshavn ligger de skovbevoksede bakker med flere udsigtspunkter. Bl.a. er udsigten over byen og havet enestående fra den 71 m høje Pikkerbakken (10 km). Bangsbo Skoven er en bøgeskov på ca. 100 ha med et rigt dyre- og fugleliv. I Bangsbo Ådal kan I på alle årstider observere et stort antal fuglearter (12 km). Oplev den 40 m høje Råbjerg Mile, en af Europas største vandreklitter, ved Kandestederne. Milen er i dag fredet, og bevæger sig hvert år ca. 15 m mod nordøst (26 km).

Aktivitet

Den brede sandstrand indbyder til badning, solbadning og diverse strandaktiviteter. Området er med sine reservater, strandenge og ådale ligeledes ideelt for fugleentusiaster. Lystfiskere kan prøve lykken ved kysten samt i baglandets åer, bl.a. Elling Å, og Put & Take fiskeparker. Der findes flere golfbaner i området. Prøv fx banerne hos Frederikshavn Golf Klub (7 km), Sæby Golfklub (21 km) og Sindal Golf Klub (25 km), som alle er beliggende i naturskønne omgivelser. I Frederikshavn kan I bowle, spille tennis, squash og minigolf samt bade i svømmehal og badeland.

Attraktion

Besøg Tordenskjolds by Frederikshavn med udsigtstårnet Cloostårnet, den hyggelige, gamle bydel Fiskerklyngen, den store trafikhavn, Herregården Bangsbo, Bangsbo Museum, Bangsbo Botaniske Have og Bangsbo Dyrehave (8 km). I dyreparken Farm Fun i Ålbæk kan I komme tæt på dyr som grise, køer, får, kænguruer, emuer, ponyer, påfugle, lamaer osv. samt fornøje jer i legelandet med hoppepuder, målebiler o.lign. (15 km).

Udflugt

Fra Frederikshavn (8 km) kan I sejle til enten Læsø, den fredede øgruppe Hirsholmene, eller Göteborg i Sverige. I Göteborg findes bl.a. store varehuse, hyggelige spisesteder og den berømte forlystelsespark Liseberg. Besøg Ørnereservatet ved Tversted og oplev rovfuglenes fantastiske flyvekunst. Kom helt tæt på nogle af verdens største ørnearter og se dem blive fodret i luften (26 km). På sin rute mellem Frederikshavn og Skagen standser toget fra Skagensbanen i Strandby. Stig ombord og besøg Skagen med Grenen, fiskerihavnen, de traditionelle Skagenshuse, museerne og Den Tilsandede Kirke, (36 km). Nordsømuseet indeholder Europas største saltvandsakvarium, Oceanariet, samt et Sælarium. Her kan I opleve forskellige fiskearter fra hele Nordsøen, og nogle kan I endda røre ved (47 km). I forlystelsesparken Fårup Sommerland & Aquapark kan I prøve mere end 50 spændende forlystelser for hele familien, inkl. Danmarks største vandland og Danmarks største rutschebane, Falken (86 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2020 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

0 Sommerhuse i Strandby

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.