Den charmerende, rolige og attraktive købstad Sæby ligger på Jyllands nordøstkyst, ca. 10 km syd for Frederikshavn.
Gæstevurderinger fra Sæby
23 gæster har givet Sæby en gennemsnitlig vurdering på 4,22 ud af 5 stjerner.
Gæsternes tips til oplevelser i området
Vil helt klart anbefale at spise på rute 69 som er fantastisk. Hedebo campingplads som ligger ikke så langt fra huset, har en skøn minigolfbane og legepladser for både store og små. Sæby svømmehal kan varmt anbefales på en gråvejrsdag.
Er I til natur og udsigt, er Dronningestien og Pikkerbakken syd for Frederikshavn fantastisk.
Sæby er altid et besøg værd. Havnen, med "Fruen ved Havet" og så en gåtur igennem Algade og Pindborggade. Og så havnen kl 21.00 hver aften i sommerperioden, hvor en solist fra Sæby Garden/Musikkorps Sæby står på molen og spiller flaget ned.
Ja vi var meget glade for Sæby iskiosk som her half and half isvafler som er halvt softice og halvt guf i en stor vaffel. Derudover så er stranden fantastisk med gode gangarealer og der er taget hensyn til handicappede
Vi spiste middag på frk. Madsens og det var ud over det sædvanlige! Skøn mad! Bangsbo Og pikkebakken er ligeledes et besøg værd!
Restaurant Smørgåsen i Frederikshavn - skøn frokost og fantastisk serviceminded personale!
Stranden er dejlig og vi har samlet masser af konkylier og drivtømmer. Vi kan anbefale en tur til Sæby hvor havnen og Nellemanns have er et besøg værd. Fisketrappen i Bindslev (ved det gamle elværk) er også et besøg værd - den bliver dog vist fjernet
Det er dejligt at handle ind i Sæby, blev i alle forretninger mødt med en utrolig hjælpsomhed og venlighed.
Vi spiste på Jakobs store fiskerestaurant,og det var en skuffelse med elendig griset service og en ubehøvlet vært. Sæby bykerne var vi i flere gange, købte ting i glas- og tøjbutikker og nød forfriskninger . Vi var osse i hedebo minigolf som nok er den bedste af den slags baner vi har mødt både i Danmark og i udlandet. MEget velholdt !
Dejlige gåture til vandet :)
Stranden nedenfor er fin, og en gåtur til den charmerende by er fin. Superbrugsen er en god butik.
Vi tog til Frederikshavn, og blev dejlig overrasket over at se Palme stranden, det var virkelig en overraskelse. Sæby by er også et dejligt sted at spadsere rundt i , mange hyggelige gamle huse, Besøgte et galleri, og om aftenen spiste vi på den nye fiskerestaurant, det var dejligt og mange forskellige fiskeretter, kan kun anbefales
I Sæby kan I opleve et gammelt købstadsmiljø med ældre, velholdte huse, gågade, torve, brostensbelagte gader, vandmøllen ved Sæby Å samt et hyggeligt havnemiljø med lystbådehavn, fiskehandlere, røgeri og spisesteder. Desuden har byen et glaspusteri, gode indkøbsmuligheder med både supermarkeder og specialbutikker samt flere spisesteder. Den dejlige, børnevenlige sandbadestrand kan følges langs en kilometerlang sti ved vandet. I udkanten af byen kan I besøge en historisk renæssance herregård. Sæby tiltrækker hvert år mange kunstnere, turister og lokale besøgende på grund af sin charme, sit velbevarede miljø og sine smukke naturomgivelser.
Den skønne, børnevenlig sandstrand har Blåt Flag og er opdelt af stendiger. Vandet er roligt og bliver kun langsomt dybt. Der er anlagt sti hele vejen langs stranden. Her kan I bade, solbade og dyrke strandaktiviteter.
Sæby Å snor sig gennem en idyllisk park helt ned til stranden. Naturen omkring Sæby er præget af hav, skov, marker og grønne områder. I Søbygård Skov med de dybe slugter og det rige fugleliv findes 3 afmærkede vandreruter. Professorens Plantage mellem Sæby og Lyngså er et klithedeområde med fyrretræer, lyng, enebærbuske og et rigt dyreliv. Jyske Ås er et fredet område mellem Dronninglund og Østervrå med stejle bakker og gammel bevoksning, rester af urskov og et rigt dyreliv.
Windsurfing og kajakroning er populære aktiviteter her. Området egner sig desuden rigtig godt for vandre- og cykelture. Der findes ligeledes et bowlingcenter i byen. Golfspillere kan afprøve de to nærliggende, 18-hullers golfbaner ved Sæby og ved Frederikshavn. For lystfiskere er Sæby et attraktivt område, da det muligt at fiske fra en båd, direkte fra kysten eller inde i landet i Sæby Å og Voer Å.
Byens vartegn, skulpturen 'Fruen fra Havet', kan opleves på Sæby Havn. Sæby Vandmølle stammer fra 1600-tallet og synet af vandmøllen i de idylliske kulisser er et smukt syn. Sæby Museum har til huse i en smuk, 1600-tals bindingsværksbygning og indeholder bl.a. en skolestue fra 1920¿erne, en klunkestue, et karlekammer, en landhandel og et violinværksted. Her bliver I hensat til gamle tider. Renæssanceherregården Sæbygård er omgivet af brede voldgrave, og kan I bl.a. opleve Danmarks ældste bevarede trappetårn samt et interessant herregårdsmuseum. Sæby Jernkilde er kendt for sit helbredende og livgivende vand. Den lille og charmerende herregård Bangsbo med museum & arkiv ligger ved Frederikshavn og omfatter to af Vendsyssels ældste daterede bindingsværksbygninger. I forbindelse med Bangsbo Herregård ligger Bangsbo Botaniske Have, Bangsbo Dyrehave, Boolsens Stenhave samt Læge- og Krydderurtehaven (10 km).
Frederikshavn er en god handelsby, hvorfra I bl.a. kan tage på dagsture til Sverige. En køretur på toppen af bakkerne fra Sæby til Frederikshavn (via Understed - Bangsbo) giver en dejlig udsigt over vandet, havnen, byen og landskabet. Besøg den fredelige og idylliske by Voerså, 15 km syd for Sæby. Ved den gamle kro kan I leje robåde og vandcykler, sejle op ad åen op opleve den ægte danske natur. Voergård Slot ved Flauenskjold er et af Danmarks smukkeste renæssancebygninger og er med sin park, sine voldgrave, franske kunstskatte og fine samlinger af møbler og interiør bestemt et besøg værd (17 km). Farm Fun ved Ålbæk er en dyrepark med legeland. Kom tæt på gårdens dyr, bl.a. grise, køer, får, kænguruer, emuer, ponyer, hængebuesvin, kaniner, geder, marsvin, påfugle og lamaer, eller benyt de sjove månebiler, gyngerne og hoppepuden (32 km). Besøg evt. Skagen med Grenen, fiskerihavnen, Den Tilsandede Kirke, museerne, butikkerne og de mange spisesteder under jeres ophold i Sæby (53 km).
Forfatter: Ann Winter
Copyright © 2003-2021 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S
Sæby
7 Kundevurderinger
Sovepladser: 6 • Soverum: 2 Husdyr tilladt: 2 • 150 m til vandet
Sovepladser: 4 • Soverum: 2 Husdyr tilladt: 2 • 500 m til vandet
3 Kundevurderinger
Sovepladser: 8 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: 1 • 200 m til vandet
Sovepladser: 6 • Soverum: 3 Husdyr tilladt: no • 200 m til vandet