Sommerhusudlejning i Hegedal, Hobro - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Hegedal, Hobro, Nordøstjylland, Danmark udlejes her!

Uforstyrret sommerhusområde - direkte ved Mariager Fjord og kun 4 km fra Hobro.

 

Gæstevurderinger fra Hegedal, Hobro

 
 

gæster har givet Hegedal, Hobro en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.

 

Generel

Hvis I har lyst til en uforstyrret ferie i et skønt naturområde ved Mariager Fjord, anbefaler vi Hegedal, der kun ligger 4 km fra Hobro. Her er I tæt på den skønne fjords indbydende vand, der blandt andet opfordrer til svømning og fisketure, og der er også nem tilgang til talrige spændende attraktioner, forlystelsesparker, Zoologiske haver og museer i byer som Randers (32 km), Aalborg (54 km) og Århus (70 km). Den nærmeste butik ligger to km væk, og I kan finde mange flere forretninger i Hobro eller på den anden side af fjorden, i den 600 år gamle by Mariager, der er kendt for sine smukke roser (19 km).

 
Udsigt over Mariager Fjord fra bakkerne i sommerhusområdet Hegedal, Hobro Hyggelig skovvej med sommerhuse i grønne skovomgivelser i Hegedal, Hobro Badebro i Mariager Fjord ved sommerhusene i Hegedal, Hobro Bløde bakker med græssende får og skov ned mod Mariager Fjord i Hegedal, Hobro
 

Strand

I umiddelbar nærhed af jeres sommerhus er der mulighed for at bade i Mariager Fjord. Den næste badestrand findes imidlertid kun 9 km fra sommerhuset. Stranden Bramslev Bakker har liggepladser såvel som borde, stole og toiletter. Her er også mulighed for at stå på vandski, og i umiddelbar nærhed findes der restauranter og butikker. I Mariager Fjord lægger Hjuldamperen Svanen til, så I har rig mulighed for at sejle en tur på fjorden. Hvis I får lyst til at bade i en sø, kan vi anbefale en udflugt til Madum Sø i Rold Skov (26 km). Den idylliske sø består af det reneste klare vand. 42 km væk ligger den udmærkede Kattegat Strand Øster Hurup, en kilometerlang hvid sandstrand med lave klitter, der er tildelt Det Blå Flag. Stranden er yderst børnevenlig, fordi bølgerne er meget små, når der er lavvande. Stranden har god plads til solbadning og svømning og forskellige strandaktiviteter såsom surfing.

Natur

Jeres sommerhusområde er omgivet af skov, hede og indbydende strande. På den anden side af Mariager Fjord, 7 km fra jeres sommerhus, strækker Østerskoven sig fra Hobro i østlig retning langs fjorden. Østerskoven er et stort gammel skovområde, der er fredet med mange skønne vandreruter. Ca. 26 km fra jeres feriebolig ligger Rold Skov og Hammer Bakker. Her kan I opleve masser af skov, hede, bakker, dale, naturlige kilder og søer. Naturområdet indbyder til både vandre- og cykelture og ikke mindst hyggelige skovture med hele familien. Vådområdet Bjørnsholm Ådal er Danmarks anden største miljøgenopretningsprojekt. Her kan I udforske tørre og oversvømmede enge med græssende kvæg, sumpe, pilekrat og Nordjyllands største sø, den 450 hektar store Vilsted Sø (53 km). Den fredede Kongenshus Mindepark ligger midt i Danmarks største hedeområde (68 km).

Aktivitet

I kan fiske i Mariager Fjord eller i en fiskesø som Volstrup Fiskepark (11 km), der ligger uforstyrret. Fiskeparken råder over en stor opvarmet fiskestue, gode toiletforhold og et rensebord til fisk, og der bliver dagligt sat regnbueørreder ud i søen, der er tilgængelig fra solopgang til solnedgang. Golfspillere kan svinge køllen i Mariager Fjord Golf Klub (27 km) og nyde en af Danmarks skønneste udsigter. Også de nærliggende Rold Skov Golfklub (31 km) og Randers Golf Klub (32 km) tilbyder golfspillere alt, hvad hjertet kan begære. Hobro har forskellige fritidsfornøjelser, blandt andet bowlingcentret ''Bowl’n’Fun Hobro'' med 10 moderne bowlingbaner med automatisk scoresystem og flere børnebaner. Desuden er der airhockey, petanque, adskillige spilautomater og en hyggelig restaurant.

Attraktion

I Hobro kan I gå på Gasmuseet, Museet for Danske Lystfartøjer, Hobro Museum og Vikingecenter Fyrkat. Gasmuseet ligger i et nedlagt gasværk og viser udstillinger om den rolle, gassen har spillet siden 1853 og frem til nutiden. Her er også mange genstande, der blev benyttet i husstande med gas, såsom gaskogere, ovne, komfurer, varmtvandskogere og gastællere. Museet for Danske Lystfartøjer befinder sig i en gammel lagerbygning på Hobro Havn og fortæller om den interessante udvikling inden for lystfartøjer som fritidsbeskæftigelse. Hobro Museum er et kulturhistorisk lokalmuseum og ligger i byens ældste hus fra 1821. På Vikingecenter Fyrkat ved Mariager Fjord findes der aktiviteter og seværdigheder, der fører jer tilbage i tiden og illustrerer livet på datidens største vikingeborg.

Udflugt

Verdenskortet viser hele verden i miniatureudgave med søer, floder og bjergkæder. Nyd de dejlige grønne opholdsarealer og prøv et spil minigolf eller besøg kiosken. Der er også mulighed for at sejle en tur i ''Stillehavet'', og børnene kan ride på pony eller køre i hestevogn (15 km). I Mariager ligger Danmarks Saltcenter. Tag til Saltminen nede i jorden, få en forrygende multimedietur gennem verdens største saltminer i Salt Fun Ride eller oplev total afslapning i Det Døde Hav, et badebassin med temperatur og saltindhold som det rigtige Døde Hav. Tag også en tur til Djursland og besøg også Randers Regnskov med junglestier, klipper, krokodiller og vandfald (32 km). Kattegatcentrets farlige hajer venter også på besøg (92 km), og Ree Park Ebeltoft Safari er bestemt også en udflugt værd. For børnene er Djurs Sommerland et meget attraktiv udflugtsmål (70 km). Også Århus har meget at byde på med Tivoli Friheden, Den Gamle By, spændende butikker og en livlig atmosfære.

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2020 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

Sommerhuse i Hegedal, Hobro

Søg sommerhus