Sommerhusudlejning i Gerå - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Gerå, Nordøstjylland, Danmark udlejes her!

Det hyggelige sommerhusområde Gerå ligger ud til Kattegat på Nordjyllands østkyst, tæt ved feriebyerne Hou og Hals. Gerå byder på sommerhuse, omgivet af skøn natur med blandt andet skov og åen Gerå. Med et sommerhus i Gerå bor I midt i naturen og alligevel tæt på feriebyer og områdets seværdigheder.

 

Gæstevurderinger fra Gerå

 
 

1 gæster har givet Gerå en gennemsnitlig vurdering på 5,00 ud af 5 stjerner.

 

Generel

Det lille ferieområde Gerå ved Kattegat i Nordøstjylland er omgivet af eng, mark og plantage. Gerå er et ideelt sted for fugleinteresserede, lystfiskere og alle, der ønsker at holde en afslappende ferie i stille og uforstyrrede omgivelser. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området. Gode indkøbsmuligheder og spisesteder finder I i de nærliggende byer, som f.eks. Dronninglund (10 km), Sæby (27 km), Hals (15 km) og Aalborg (39 km).

 
Klart badevand ved stranden i sommerhusområdet Gerå Lavt og klart badevand ved stranden i ferieområdet Gerå Udsigt langs kysten i vildtreservatet i Gerå Åen Gerå flyder gennem ferieområdet Gerå
 

Strand

Ud for Gerå er der stenstrand med lavt vand. Det er muligt at bade her, men I skal langt ud, før vandet bliver dybt. Stedet er velegnet for windsurfere. Ved Asaa og Lyngså finder I gode og børnevenlige badestrande med fint sand, lavt, børnevenligt vand, sandbund og klitter. Begge strande har Blåt Flag.

Natur

Geråen løber ud i Kattegat ved Gerå. Aså-Gerå Vildtreservat er et EF-fuglebeskyttelsesområde, som strækker sig fra Gerå og 3-4 km nordpå til Aså langs kysten. Her kan I observere det rige fugleliv. 10 km inde i landet finder I den smukke Dronninglund Storskov med afmærkede vandreruter, der fører jer over bakker og gennem skov med mose og sø. Her kan I bl.a. opleve ''det uforklarlige vandløb'', som stik mod tyngdeloven løber op ad en bakke. Mellem Albæk og Voerså ligger Holtbjerg, et fascinerende morænebakkelandskab. Her har I en flot udsigt over havet og områdets små landsbyer. Gå heller ikke glip af Holtbjergs syv bronzealderhøje (14 km). Dejlige naturoplevelser venter i den stille og uberørte natur omkring Gerå.

Aktivitet

For lystfiskere byder området på gode muligheder, og I kan fiske i bl.a. havet, i Voer Å og i Dybvad Søpark. Nær Dronninglund ligger Naturparken, hvor der findes aktiviteter for hele familien, bl.a. tennis, minigolf, pentanque og beach-volleyball. Der findes flere golfbaner i området, og den smukke bane hos Sæby Golfklub er den nærmeste.

Attraktion

Batteriet ved Hou''s sydstrand er en velbevaret befæstning fra Englandskrigen i 1807-14 (8 km). Se det smukke og velholdte Dronninglund Slot, som blev bygget tilbage i 1100-tallet, og gå evt. en tur i den dejlige slotspark (10 km). I Dronninglund Kunstcenter kan I opleve både nationalt og internationalt kunst. Besøg den fredelige og idylliske by Voerså. Ved den gamle kro kan I leje robåde og vandcykler og sejle op ad åen op opleve den ægte danske natur (12 km). Fæstningen Hals Skanse ligger ved udmundingen af Limfjorden. Krudttårnet og tøjhuset er bevaret og sidstnævnte er indrettet som museum. Hals Museum viser en lokalhistorisk udstilling om hav, fjord, land, by, Hals Skanse, krig og besættelse (15 km).

Udflugt

Den charmerende købstad Sæby ligger 27 km nord for Gerå. Her findes gamle, velholdte huse, gågader, brostensbelagte gader, vandmøllen ved Sæby Å og et hyggeligt havnemiljø med lystbådehavn. Voergård Slot ved Flauenskjold er en af Danmarks smukkeste renæssancebygninger og er med sin park, sine voldgrave, franske kunstskatte og fine samlinger af møbler og interiør bestemt et besøg værd (28 km). Nordjyllands ''hovedstad'' Aalborg ligger 39 km fra Gerå. Her finder I kunst, kultur, gågader, den charmerende gamle bymidte, forlystelsesgaden Jomfru Ane Gade og diverse spisesteder. Frederikshavn er en god handelsby, hvorfra I bl.a. kan tage på dagsture til Sverige og Læsø. En køretur på toppen af bakkerne fra Sæby til Frederikshavn (via Understed - Bangsbo) giver en dejlig udsigt over vandet, havnen, byen og landskabet (44 km). Fårup Sommerland & Aquapark ved Blokhus er beliggende 65 km fra Gerå. Når entreen er betalt, kan alle aktiviteter frit benyttes.

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2020 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

Sommerhuse i Gerå

Søg sommerhus