Sommerhusudlejning i Asaa - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Asaa, Nordøstjylland, Danmark udlejes her!

Sommerhusene i den lille, nordjyske by Asaa ligger tæt ved den fine Kattegatstrand. Når I holder ferie Asaa er i omgivet af smuk natur, en hyggelig lystbådehavn med museum og en fin badestrand med charmerende og farvestrålende badehuse.

 

Gæstevurderinger fra Asaa

 
 

gæster har givet Asaa en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.

 

Generel

Det lille fiskerleje Asaa er roligt beliggende ved Kattegats kyst, midt mellem feriebyerne Hals og Sæby. Via en 450 m lang dæmning, som fører ud i Kattegat, kommer I ud til byens hyggelige havn med rødmalede fiskerhuse, joller, fiskerbåde og lystbåde samt badestranden, som ligger på havnens sydside. Asaa byder på kunsthåndværk, et lille fiskerimuseum i et af fiskerhusene, en væddeløbsbane, et spisested og en butik med dagligvarer. Bag kysten og Asaa ligger handelsbyen Dronninglund med butikker, spisesteder og det smukke Dronninglund Slot. Sommerhusudlejning er populært i denne del af Danmark på grund af det lave badevand, de hyggelige kystbyer, områdets både børnevenlige og kulturelle attraktioner samt den fredelige, skønne natur.

 
Hyggelige, små badehuse i klitterne bag stranden i ferieområdet Asaa Charmerende badehuse i de grønne omgivelser bag stranden i Asaa Den brede sandstrand med lavt, børnevenligt vand ud for badehusene i ferieområdet Asaa Havfrue-skulptur i havnen i sommerhusområdet Asaa
 

Strand

Lige ved siden af den stemningsfulde havn kan I benytte Asaas strand, som er en rigtig god badestand med blåt flag, et beachvolleynet, klitter, fint sand og lavt, børnevenligt vand i kanten. En anlagt træsti fører jer hen over strandens sand, ned mod vandkanten, og gør det lettere at medbringe klapvogne, kørestole og lignende.

Natur

Ferieområdet Asaa er omgivet af fredelig og idyllisk natur med kyster, åer, skove og marker. Dronninglund Storskov byder på smuk og varieret natur, vandre- og cykelruter, udsigtspunkter, søer, langdysser og bunkere fra 2. verdenskrig (8 km). Nord for Asaa ligger Voerså-Stensnæs Vildtreservat langs kysten. Området er et EF-fuglebeskyttelsesområde, som består af strandenge, rørsumpe og dyrkede arealer. På bankerne ud for kysten kan I se et væld af ynglende og restende fugle. Bag området er engene udlagt som vildtreservat (9 km). Mellem Albæk og Voerså ligger det enestående morænebakkelandskab Holtbjerg. Fra dette naturområde, som bl.a. indeholder syv bronzealderhøje, har I en flot udsigt over landskabet, områdets små landsbyer og Kattegat (10 km). Mellem Sæby og Lyngså kan I gå tur i Professorens Plantage, som er en klithede med fyrbevoksning samt et utroligt rigt plante- og dyreliv (16 km).

Aktivitet

Når I holder ferie i Asaa, ved Nordøstjyllands kyst, kan I bade i det børnevenlige vand, gå tur i skovene, cykle langs kysten eller på mountainbikeruten i Dronninglund Storskov og se på fugle og vildt i reservatet. Derudover kan I sejle i kano på den idyllisk Voer Å fra Voerså og nyde naturen fra i ro og mag. Lystfiskere kan kaste snøren ud fra kysten, i områdets åer, fx Gerå og Voer Å, samt i de nærliggende Put and Take fiskesøer. Golfspillere kan afprøve banerne hos Dronninglund Golfklub, Hals Golf Klub og Sæby Golfklub. Måske kan I være heldige at overvære et hestevæddeløb på Asaa Væddeløbsbane under jeres ferie.

Attraktion

I sommerperioden kan I besøge et lille fiskerimuseum, som er indrettet i et af de røde fiskerhuse ved havnen i Asaa. Her kan I også se udstillinger af forskellige kunsthåndværkere. Dronninglund Kunstcenter er indrettet i en smuk bygning i naturskønne omgivelser. Her kan I se skiftende udstillinger af nutidskunst. Tæt ved kunstcentret ligger det imponerende Dronninglund Slot, og her kan I året rundt spise på restauranten eller deltage i forskellige arrangementer (7 km). Besøg også Voergård Slot ved Flauenskjold, som er et af Danmarks smukkeste renæssancebygninger. Her kan I opleve en naturskøn park og imponerende voldgrave. Indvendigt byder slottet på Danmarks største private kunstsamling med sølvtøj, Mingvaser, antikviteter, malerier, porcelæn og meget mere. Måske er I heldige at holde ferie i Asaa, når Voergård Slot afholder Middelalderdage eller Julemarked (12 km).

Udflugt

Oplev LaVendelbo, Danmarks eneste lavendelfarm, hvor I kan beundre og dufte de farverige marker og købe produkter, der er lavet af lavendel (14 km bag kysten). I feriebyen Hals kan I nyde den hyggelige stemning, bade ved den dejlige strand og opleve fæstningsanlægget Hals Skanse med et museum, der fortæller om Skansens historie (19 km). Tag på tur til købstaden Sæby, som byder på en charmerende bymidte med bindingsværkshuse, brostensbelagte gader og en smuk vandmølle samt en stemningsfuld lystbådehavn og en skøn, børnevenlig badestrand (26 km). Handelsbyen Frederikshavn byder på butikker, spisesteder, et kunstmuseum, en palmestrand og det smukke naturområde Bangsbo med dyrehave, botaniske have og museum (39 km). Fra Frederikshavn kan I også tage på dagstur til den naturskønne og stemningsfulde Læsø i Kattegat.

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2020 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

Sommerhuse i Asaa

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Asaa Sommerhus i by, Asaa

      Reg.nr.: 42-2003

      2200 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2