Sommerhusudlejning i Sundsøre - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Sundsøre, Limfjordslandet, Danmark udlejes her!

Sundsøre ligger midt på Salling, på det mest østlige punkt, lige ud til Hvalpsund og Limfjorden.

 

Gæstevurderinger fra Sundsøre

 
 

gæster har givet Sundsøre en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.

 
youtube
 

Generel

Sommerhusene i Sundsøre er beliggende i smukke, rekreative omgivelser, tæt ved god badestrand. Med en bilfærge kan I på kort tid sejle over Limfjorden fra Sundsøre til Hvalpsund på Lounshalvøen. Sundsøre er en ideel feriedestination for børnefamilier, lystfiskere, golfspillere, naturelskere og andre, der blot ønsker at slappe af i uberørte og uforstyrrede naturomgivelser. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området, og Roslev, 14 km inde i landet, byder på gode indkøbsmuligheder og flere spisesteder.

 

Strand

Den dejlige, børnevenlige badestrand ved Sundsøre er omkring 10 m bred og 2 km lang. Den består af både sand og små sten. Vandet er lavt, klart og rent, og bunden er ligeledes af sand og sten. Ved Sundsøre Odde opstilles der en badebro om sommeren. Her findes også en beach-volley bane.

Natur

Sundsøre er omgivet af dejlige, uspolerede naturlandskaber med skove, åer, marker og fjord. Louns Halvøen, som ligger på den anden side af sundet, er præget at store bakker og kløfter. Der er et rigt dyre- og planteliv i denne enestående natur. Den kønne, genskabte sø Louns Sø har et rigt fugleliv. Brokholm Sø på Nordsalling er en gendannet sø, som er omkranset af et meget naturskønt område. Ved søen kan I fra et udsigtshus med kikkert studere det rige fugleliv. Tæt ved søen er Harrebjergskoven for nylig blevet plantet.

Aktivitet

For golfspillere er der gode muligheder i området. Afprøv f.eks. banerne ved Thise (6 km mod sydøst), ved Junget (9 km mod nord), Harre Vig Golfklub ved Vile (20 km mod vest) eller hos Skive Golfklub (23 km mod syd). I Gatten findes desuden Nordeuropas største golfanlæg; Himmerland Golf & Country Club, med udfordringer får såvel øvede som nybegyndere (33 km). Området er som skabt til aktiv ferie. Fjorden er ideel for badning, lystsejlads, surfing og havfiskeri. Det afvekslende landskab byder på dejlige naturoplevelser langs de mange gode vandre- og cykelruter i området. Limfjorden samt de mange søer, åer og Put & Take fiskesøer i området byder på virkelig gode muligheder for lystfiskeren. Prøv f.eks. Vile Put & Take Sø, som er en 3000 m2 stor sø i flot natur.

Attraktion

Sundsøre Pakhus ligger tæt ved færgestedet og er i dag indrettet som lokalhistorisk museum. Her kan I se forskellige, interessante udstillinger om livet ved Limfjorden. Besøg Hvalpsund på Louns-halvøen, lige på den anden side af fjorden. I byen findes, ud over færgelejet, en dejlig lystbådehavn, flere butikker og en historisk kro med udsigt over Limfjorden. Herregården Hessel, den eneste bevarede stråtækte herregård i Danmark, ligger på den fredede Lounshalvø ved Hvalpsund. Her kan I opleve, hvordan herskab og tjenestefolk levede i gamle dage (4 km fra færgen). Det smukt beliggende Stenaldercenter i Ertebølle skildrer naturen i og omkring Ertebølle for 6-7000 år siden og menneskers liv i dette miljø. Bl.a. udstilles stenalderfund fra en køkkenmøddingen. En rekonstrureret boplads viser hvordan datidens hytter så ud (18 km fra færgen).

Udflugt

Når I holder ferie i sommerhus i Sundsøre, kan I tage på udflugt til Fur. Fra Branden, 19 km nord for Sundsøre, kan I sejle over til den smukke ø, som byder på små museer, et bryggeri og specielle landskaber, i form af enge, skove, søer, stejle kystskrænter og molergrave. Besøg den smukt beliggende by Skive med museer, gallerier, en hyggelig gågade og en lystbådehavn ved strand og skov (23 km). Oplev Spøttrup Borg, som er Danmarks bedst bevarede middelalderborg (24 km). Eller tag en tur til forlystelsesparken Jesperhus, hvor hele familien kan hygge sig. Nyd de blomstrende haver, de tropiske fugle og dyr, legelandende og underholdningen her (28 km). Tag tilbage i tiden i Hjerl Hede Frilandsmuseum, hvor I kan gå rundt i en intakt landsby fra gamle dage med smukke, stråtækte huse, og følge aktiviteterne i huse, butikker, kirke, værksteder og på gårdene (43 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2020 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

0 Sommerhuse i Sundsøre

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.