Sommerhusudlejning i Louns - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Louns, Limfjordslandet, Danmark udlejes her!

Lej et sommerhus i Louns ved Limfjorden. Sommerhusene i Louns på Louns-halvøen ligger på en skråning bag Louns Bredning, og flere byder på udsigt over vandet. Når I holder ferie i Louns kan I slappe af i de fredelige omgivelser, bade ved en lille strand, fiske, sejle og spille golf.

 

Gæstevurderinger fra Louns

 
 

16 gæster har givet Louns en gennemsnitlig vurdering på 4,44 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
carl, Hjørring besøgte området fra
 
17-08-2019 til 24-08-2019

Besøg FUR. I Farsø Rådhuscenter findes alle de butikker, der er behov for til indkøb


susanne frimann, klovborg besøgte området fra
 
13-07-2019 til 20-07-2019

Hvalpsund, kun 1.5 km. væk. masser af liv i sommermånderne og dejlig badestrand og is. Pakhuset med dejlig mad og is er et besøg værd.


Alice, Lille Skensved besøgte området fra
 
18-05-2019 til 01-06-2019

Var nede på Hvalpsund Færgekro og spise, der var hyggeligt og vi fik god mad, det kan anbefales.


Jesper, Haslev besøgte området fra
 
23-02-2019 til 02-03-2019

God Daglig Brugs. 2 spisesteder på Havnen


 

Generel

Louns er en idyllisk lille landsby, som er omgivet af skov, bakker, søer, fugleområder og dejlige badestrande. Louns er en ideel feriedestination for jer, der ønsker at slappe af eller være aktive i naturen på jeres ferie i et privat sommerhus. Der er gode muligheder for at observere fugle, surfe, spille golf, fiske eller vandre og cykle i den varierede natur. I kan også tage jeres hund med på ferie i et privat sommerhus. I Louns har vi sommerhuse, hvor det er tilladt at medbringe hund. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Hvalpsund, som ligger 3 km fra Louns, og som desuden byder på en hyggelig lystbådehavn, et færgeleje, hvorfra færgen sejler til Sundsøre på Salling, samt en historisk kro med udsigt over Limfjorden. Nærmeste større by er handelsbyen Farsø, som ligger 13 km mod øst.

 
Nyd udsigten over Louns Bredning i Limfjorden fra sommerhusområdet Louns Kysten langs sommerhusområdet Louns i Louns Bredning Hestene græsser på de kuperede marker ved Louns Bredning Udsigtsbænk ved sommerhusområdet i Louns
 

Strand

Hele vejen omkring Louns-halvøen finder I dejlige, lange sandbadestrande med roligt, klart og børnevenligt vand. Perfekte til en skøn ferie i sommerhus.

Natur

Louns-halvøen er fredet og præget at store bakker og kløfter, og der er et rigt dyreliv og en sjælden vegetation i denne enestående natur. På grund af det kuperede terræn er der mange udsigtspunkter i området, hvorfra I kan se fjorden og det smukke landskab lidt fra oven. For at bevare naturen, bør I kun færdes på halvøens stier og strande. Den kønne, genskabte sø Louns Sø er i dag et yndet mål for både træk- og standfugle og dermed også et godt sted at observere fugle. I Uhrehøj Plantage findes flere fredede gravhøje. Herfra er der storslået udsigt over landskabet og til dels Limfjorden. Hyllebjerg Bakker er et naturskønt og kuperet hede- og skovområde ved Hyllebjerg (23 km). Navn Sø er totalt fredet og ligger smukt omgivet af moser, lyng og hede ved Gatten (31 km).

Aktivitet

Sommerhusudlejning i Louns er for hele familien. Området omkring Louns er som skabt til aktiv ferie. Fjorden er ideel for badning, lystsejlads, surfing og havfiskeri. Det afvekslende landskab byder på dejlige naturoplevelser langs de mange gode vandre- og cykelruter i området. Der findes flere besøgsgårde i området, hvor I kan opleve dyrelivet på en gård. Heste udlejes også i området. I Gatten findes Nordeuropas største golfanlæg; Himmerland Golf & Country Club, med udfordringer får såvel øvede som nybegyndere. Limfjorden samt de mange søer, åer og Put & Take fiskesøer i området byder på virkelig gode muligheder for lystfiskeren.

Attraktion

Herregården Hessel er Danmarks eneste bevarede stråtækte herregård og er beliggende her på halvøen. Herregården fungerer i dag som et landbrugsmuseum, og her kan I opleve hvordan herskab og tjenestefolk levede i gamle dage (2 km). Stenanlægget i Myrhøj opstod i bronzealderen og består af en stenrække på 154 m (15 km). Det smukt beliggende Stenaldercenter i Ertebølle skildrer naturen i og omkring Ertebølle for 6-7000 år siden og menneskers liv i dette miljø. Bl.a. udstilles stenalderfund fra en køkkenmøddingen. En rekonstrueret boplads viser hvordan datidens hytter så ud (16 km). Området omkring Louns-halvøen har altid inspireret og tiltrukket mange kunstnere og kunsthåndværkere. Oplev kunstnerne i deres værksteder og atelier.

Udflugt

Tag på udflugt til øen Fur, hvor I kan opleve særprægede landskaber med enge, søer, marker, bakker, stejle kystskrænter, skove og molergrave (23 km). Besøg den smukt beliggende Skive, som byder på museer, gallerier, en hyggelig gågade og en charmerende lystbådehavn (27 km). En dagsudflugt fra jeres sommerhus til Jesperhus er en oplagt mulighed. Jesperhus er en imponerende blomsterpark med junglezoo, underholdning og flere legeparker for børn (31 km). I kan også tage en tur tilbage i tiden og opleve aktiviteterne i den autentiske landsby på frilandsmuseet Hjerl Hede (47 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2020 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

5 Sommerhuse i Louns

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.