Sommerhusudlejning i Gatten - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Gatten, Limfjordslandet, Danmark udlejes her!

Ferieområdet Gatten ligger i Vesthimmerland, og her kan leje et sommerhus i skønne, fredelige naturomgivelser. Når I holder ferie i Gatten, er I omgivet af badesøen Øjesø, fiskesøen Sjørup Sø og Himmerland Golf & Country Club. Sommerhusferie i Gatten indbyder til aktiv ferie for hele familien.

 

Gæstevurderinger fra Gatten

 
 

gæster har givet Gatten en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.

 

Generel

Gatten er beliggende i et fredeligt naturområde med marker, skove, søer og golfbaner. Området er oplagt for aktiv ferie, da det er muligt at spille golf, bowle, fiske, vandre, cykle, sejle og nyde naturen indenfor en radius af få kilometer fra Gatten. Gatten er beliggende mellem Løgstør (15 km) og Års (13 km), og mod vest er der 16 km til Limfjordsbadestranden ved Trend. Området er kendt for Himmerland Golf & Country Club, som bl.a. byder på 3 udfordrende, 18-hullers baner. Der er gode indkøbsmuligheder samt spisesteder i de nærliggende byer Løgstør, Års og Farsø.

 
Sjørup Sø ved Gatten er omgivet af skove, grønne områder og sommerhuse I Gatten kan I besøge Himmerland Golf Klub Den store golfturnering Made in Denmark afholdes hvert år i Gatten Sjørup Sø i Gatten indbyder til sejlads og fiskeri
 

Strand

Det er muligt at bade i nogle af områdets små søer, og 16 km herfra kan I benytte jer af Limfjordsstranden ved Trend, som er en god, lang og børnevenlig badestrand med små bølger. Fra stranden er der udsigt til øen Livø. Bilkørsel er ikke tilladt på stranden. Der er gode muligheder for windsurfing her. Ønsker I at bade ved Vesterhavets dejlige sandstrande med bølger og klitter, skal I køre 35 km mod nord.

Natur

Gatten er omringet af grønne landskaber med let kuperede marker, små skove, åer og søer. Sjørup Sø er 20 ha. stor og skønt beliggende nær Gatten. Her kan I vandre eller fiske. Den mindre Øjesø, ligeledes nær Gatten, kan I bade i.

Aktivitet

Kun 1 km fra Gatten centrum ligger den berømte Himmerland Golf & Country Club med 3 udfordrende, 18-hullers baner, driving range, putting green og shortgame area. Himmerland Bowling & Sport Center ved golfbanerne byder på bl.a. bowlingbaner af international klasse, squashbaner, pool, legerum, spillemaskiner, en stor café og en hyggelig bar. Lystfiskere kan kaste snøren ud i områdets åer og søer, bl.a. Sjørup Sø, samt i Limfjorden. Derudover kan I besøge Put & Take søen Søttrup Fiskesø, som byder på en dejlig, 7.000 m2 stor, 9 m dyb sø med klart vand samt en børnesø på 700 m2 (3 km syd for Gatten). I kan windsurfe og sejle ved hjælp af motor eller sejl på Limfjorden. Desuden er der indendørs gokart-bane, svæveflyveklub og 2 sejlsportshavne i området. Hos Rønbjerg Feriecenter har I adgang til subtropisk badeland og masser af andre aktiviteter for såvel børn som voksne mod betaling (16 km).

Attraktion

Ved Bjørnsholm Bugt, ved Trend, finder I det imponerende, 3-længede middelalderklostret Vitskøl Kloster fra 1157. Her er det muligt at opleve kirkeruinen, krydderurtehaven og pladsen med de smukke bygninger (13 km). Fæstningsanlægget Aggersborg fra 980 er et af de største ringborge i Danmark med spor efter 48 langhuse. Vikingeborgen ligger meget strategisk ved Limfjordens smalleste sted (17 km). Mange steder i området kan I besøge de lokale kunsthåndværkere, se dem arbejde i deres værksteder og beundre deres værker.

Udflugt

Ertebølle-kulturen vidner om bosættelserne omkring Limfjorden i stenalderen for flere tusinde år siden. Ved Ertebølle blev den første køkkenmødding udgravet i 1890. Ved Stenaldercentret i Ertebølle kan I lære mere om stenaldersamfundet (22 km). Fra Rønbjerg (16 km) kan I tage med færgen til den smukke ø Livø, som er bilfri og meget naturskøn. Her kan I opleve det rige dyreliv langs de mange afmærkede vandrestier. På øen Fur, som ligger ud for Trend og Ertebølle (16 km), finder I naturskønne og særprægede landskaber, som er præget af kyster, marker, søer, skove og moler-udgravninger. Herregården Hessel ligger på Louns-halvøen og er et interessant udflugtsmål. Her kan I få en rundvisning på herregården og deltage i aktiviteter (31 km). Bliv i fortiden og oplev frilandsmuseet Hjerl Hede, hvor I får et godt indblik i det daglige liv for mere end 100 år siden. Mærk stemningen mellem de gamle huse, haver, gårde, marker, værksteder og stalde (75 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2020 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

1 Sommerhuse i Gatten

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Gatten Sommerhus, Gatten

      Reg.nr.: 36-0003

      99999 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 4

    •  Kategori

      ?

       

      Gatten Sommerhus i feriecenter, Gatten

      Reg.nr.: 36-0007

      13000 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 2